Livet på kanten

[Uller Væringer]

Han nikkede forstående han havde misforstået hvad hun sagde og sagde ”det må du undskylde har stadig en meget af læger om dit sprog men jeg vil sige ja tak til dit job Eloise” han håbede på at hun ikke ville blive utilfredse for hans misforståelse men at tage betragtning at han havde kun været i landet for et par måneder og først begyndte at lære sproget ikke længe før det så at kun at have en misforståelse i løbet af deres samtale var ret godt klaret efter hans egen mening

[Eloise Skytte]

Han gik da med til det, og hun forstod der var en sproglige barrier der var årsagen til misforståelsen. Nuvel, det gik. De skulle jo ikke snakke, men arbejde sammen.. så mon ikke det nok skulle gå. Det vigtigste var at han kunne slå fra sig. "Godt, velkommen ombord.." svarede hun og håbede da at han forstod det udtryk. "Jeg skal bruge dig imorgen aften, vi mødes her.." blev det snart tilføjet.

[Uller Væringer]

Han nikkede forstående at det hun havde sagt det var nemt nok at forstå og sagde ”skal jeg være klædt diskret eller åbenlyst til i morgen” det ville være den store forskel mellem de to ting han var allerede klædt diskret og når han var åbenlyst ville han bare ikke prøvede at gemme sin rustning og våben bare så han havde en grov ide til hvad hun havde plan at gøre i morgen

[Eloise Skytte]

"Diskret passer mig fint.." svarede hun. De skulle helst ikke rende rundt og reklamere med at hun havde behov for en livvagt, nogen skulle nok opdage det før eller siden. Hun foretrak naturligvis siden. "Det er slet ikke sikkert du kommer i nogen form for kamp, og hvis du gøre, så undgå så vidt som muligt at slå nogen igen. Vi foretrækker ikke at alarmer drabantkorpset.." forklarede hun yderligere. Det var en værre hovedpine, og det krævede en masse oprydning når nogen blev slået ihjel.

[Uller Væringer]

Uller nikkede forstående det gav god mening at undgå at dræbe det når man var i byen hvor byvagter eller drabantkorpset som de åbenbart blev kaldt her det gav altid problemer når der var den slags folk som prøvede at opholde lov og orden og han sagde ”selvfølgelig at slå ihjel er naturligvis den sidste udvej”

[Eloise Skytte]

De syntes at forstå hinanden, hvorfor hun nikkede bestemt og ganske tilfreds. "Godt, vi mødes bare her..." så var der vidst ikke meget mere at sige. Ikke fra hendes side i alt fald. De skulle nok komme til at lære hinanden bedre at kende, og forstå hinanden bedre med tiden. Så måtte hun se hvor glad hun blev for hans arbejde.

[Uller Væringer]

Uller havde ikke rigtig flere spørgsmål så han nikkede forstående og sagde ”udmærket er der mere jeg skal vide” han ville være helt sikker på hun havde fortalt ham alt om hvad hun forventede der skulle ske i morgen så han kunne forberede sig men ellers kunne han ikke rigtig se en grund til at holde denne møde længere så han kunne forberede sig til imorgen

[Eloise Skytte]

Ved hans spørgsmål tænkte hun sig om kortvarigt men endte med at ryste på hovedet. "Det tror jeg ikke, det var vidst det hele for nu. Hvad med dig? Flere spørgsmål til mig?" spurgte hun selv for en sikkerhedsskyld. Så undgik de problemer langt henne ad vejen. 

[Uller Væringer]

Han kunne ikke rigtig komme op med noget at spørge hende om eller rettere at han ikke havde nogen spørgsmål om jobbet og hans professionalisme ville ikke lade ham spørgsmål hende hun ville have lidt sjovt så han rystede på sit hovedet og sagde ”nej jeg har ingen spørgsmål boss”

[Eloise Skytte]

Svarede passede hende fint, og hun nikkede. "Godt, vi ses imorgen. Vær der til tiden" svarede hun blot. Snart bundede hun sin øl, og så var hun ellers på benene. Et sidste blik blev sendt ham, før hun var på vej op mod sit værelse. Så var det jo ordnet. 

///Out/Afsluttet. 

[Uller Væringer]

”Selvfølgelig” svarede han imens han nikkede tilbage til hende han havde tænkt sig at komme i god tid før deres møde og da hun begyndte at gå til et værelse kunne han ikke lade være med at kigge på hendes bagdel og håbet på de måske kunne have lidt sjovt sammen men han drak det sidste af sin øl og rejste sig gik mod hans seng


///Out