Livet på kanten

[Eloise Skytte]

Det var et par dage siden man havde forsøgt at overfalde hende, eller.. nærmere, hun var blevet overfaldet men man havde forsøgt at tage hendes liv. Som sædvanligt havde Eloise tævet de tre synder og sammen, og de var ikke længere i live. Hun havde dog pådraget sig nogle skrammer, hvad ikke just var særlig rart. Efter en samtale med Tyvekongen, havde Eloise besluttede at en vagt kunne være en god ide. Det betød hun ikke hele tiden skulle se sig over skulderen. Derfor var hun gået igang med at undersøge sagerne, og havde fundet frem til Uller Væringer. En gigant der kunne slå fra sig, det her skulle nok blive interessant.


Eloise havde sendt manden en besked om at nogen var interesseret i hans ydelser, og aftalen var at de skulle mødes denne aften i Den Fede Kat. Eloise havde brugt dagen produktivt, nu gik hun ned i krostuen hvor hun slog sig ned i sin sædvanlige plads. En øl blev smækket på bordet foran hende, og hun løftede den straks til læberne og tog en tår. Folk holdt som sædvanligt respektfuld afstand til hende medmindre hun inviteret dem nærmere. Hendes udstråling sagde som altid at hun ikke var hvem som helst, og det vidste folk skam også godt.


Påklædningen skilte sig skam også ud, imodsætning til de fleste kvinder, klædte hun sig sjældent i kjole. Hendes bukser, støvler, skjorte og korset var det hun fandt sig bedst og mest tilpas i. Naturligvis bar hun også våben på sig.

[Uller Væringer]

Uller havde fået et besked om en eller anden ville have ham til at gøre et job for dem men hvem havde brug for ham eller hvad for et slags job eller hvornår jobbet ville begynde så han havde brugt sin dag på at få sin ringbrynje og hans våben klar til længere kampe hvor han ikke kunne få dem lavet i godt stykke tid og for ikke vække for meget opmærksomhed mod ham og hvem nu havde et jobbet når han gik ind på Den Fede Kat med at tage en kappe på for at gemme det lidt men hvis man var opmærksom ville man nem se at han havde det på sig og da han gik ind på kroen og begyndte at kigge efter hvem havde sendt bud efter ham

[Eloise Skytte]

En ekstrem høj person trådte ind i krostuen, og det tiltrak sig da en del blikke. Eloise var ingen undtagelse, og hun var heller ikke i tvivl om identiteten på personen. Hans blik søgte da rundt, og forbi hende, hvilket sagde en del om at manden ikke var sikker på hvem han søgte. En hvis form for stilhed faldt hen over den ellers livlige krostue, og Eloise rømmede sig og vinkede manden nærmere. Det var vidst folks bemærkning om at fortsætte festen, og snakken spredte sig igen mens Eloise ventede på at få manden nærmere. Hun skubbede sågar en stol ude fra bordet som han kunne sætte sig på.

Det lille sår hun havde fået hen over venstre bryn var ved at heale pænt, men det var stadig synligt. Det trykkede bryn havde helbrederen allerede taget sig af, så heldigvis var der ingen smerter at hente der.

[Uller Væringer]

Uller var lettere irriteret på folk i krostuen han havde drikke der en del gange efterhånden og de stadig stirrede på ham når han kom ind i steder han havde ikke tre hoveder han var bare højere end dem ikke andet men da en kvinde med mande tøj på rømmede sig og vinkede ham nærmere kom der liv tilbage i kroen kunne han godt gætte sig til hun havde betydning i blandt den slags folk som kom den her slags steder og begyndte at gå mod hende og da han kom tættere på hende lag han godt mærke til den lille sår over hendes ene øjenbryn som gav ham en fornemmelse hvad for en slags kvinde hun var og da han kom over til hendes bord satte han sig på stolen som hun havde skubbet ud til ham og så på hende og sagde ”jeg har hørt du har en job for mig”

[Eloise Skytte]

Manden virkede bekendt, så det var nok en af dem Eloise havde set før. Han opdagede hende da også, og kom nærmere. som han slog sig ned, gled hun blikket over ham, han lignede jo en der var klar til kamp allerede, ikke dårligt hvis hun selv skulle sige det. "Mhm, måske.. jobbet afhænger helt af dig. Stik os to øl.." kaldte hun til en tjener der gik lige forbi. Der blev nikket, og knægten gik efter både krus og en kande øl. "Lad os få noget at drikke, og så kan vi snakke.." fortsatte hun snart. Der gik da heller ikke mere end få øjeblikke før to krus var foran dem, og de blev fyldt. Da tjeneren smuttede igen så Eloise mod manden. "Ved du hvem jeg er?" spurgte hun direkte. Ingen grund til at spilde tiden trods alt.

[Uller Væringer]

Uller tog op kros som stod nærmest ham og tog en tår af den og stillede krosen på bordet igen han fortrak ikke at drikke når han skulle tale om et job han var sikker på at det ikke påvirket ham når han skulle tage stilling om noget så han havde taget en tår for at være høflig og sagde ”ingen ide ud over du har brug for en væring og har været i en kamp for et par dage maksimalt en uge siden men det er kun en gæt frøken” han sagde sidste som et spørgsmål så han kunne finde ud af hvad hun hed og hvad hun ville have han skulle gøre for hende

[Eloise Skytte]

Med hans størrelse burde han kunne klare at drikke med end en enkel krus uden at blive synderligt påvirket. Det var ikke fordi alkoholen her var af bedste kvalitet trods alt. "Eloise.. mit navn er Eloise." svarede hun indledningsvis. Han behøvede ikke bruge titler, hun brød sig ikke om den slags. "Angående dine observationer, er de korrekte. Det er dog ikke relevant længere, dem tog jeg mig af. Derimod, er jeg mere interesseret i at høre om hvor din loyalitet ligger. Er den allerede købt?" hun kunne ikke bruge ham hvis han allerede arbejdet for en anden. Hun gad ikke nogen drama, og hvis der allerede var en anden spiller involveret, fandt hun bare en anden der kunne klare opgaven.

[Uller Væringer]

”Uller Væringer og hvis du spørger om jeg arbejder for en anden så er det et nej og hvis det ikke var sagen ville jeg ikke være her nu” sagde han roligt han forstod ikke Eloise spurgte ham om hvis hans loyalitet var hos en anden hvorfor ville han komme her han ville have en fast indkomst hvis det var sagen så han sagde ”jeg er Væringer så længe du betaler mig hvad vi har aftalt og betaler til tiden så er du den eneste med min loyalitet til dig og kun dig” han var så småt begyndt at få på fornemmelsen af det job hun havde for ham kunne være en langt tids job i stedet for de korte jobs som kun tog et par dage før han var færdig med dem han havde indtil videre i denne land

[Eloise Skytte]

Nogle menneskers loyalitet kunne trods alt købes afhængig af hvem der betalte mest, det var det Eloise ville udelukke ved sit spørgsmål. Svaret huede hende da også, og hun nikkede langsomt. "Fremragende. I så fald, har jeg behov for en vagt. Din stilling vil bestå i at følge mig omkring når jeg beder om det. Du får en fast indtægt, om du så arbejder én dag om ugen eller fem. Mit behov for dig vil ikke være på daglig basis, ja faktisk, vil det formentlig være sjældent. Jeg har tre krav; Loyalitet er den første, og den anden er at du skal stå til disposition hvornår end jeg beder om det. Sidst men ikke mindst, ingen spørgsmål. Du gøre som jeg beder om, uden at stille spørgsmål" så var kortene på bordet, og så måtte de se om han kunne acceptere disse krav.

[Uller Væringer]

Uller nikkede forståelig det var et ret standard livvagt job det var ikke første gang han havde fået sådan et job så han sagde ”det lyder som en god aftale men et eksklusivt job som denne her vil naturligvis greve højere indtægt og men ellers er det meget fint med mig” han kunne ikke se nogen problemer med hendes job så han løftede sit kros op tog en tår af sin øl og hun så ikke så dårligt ud så efter hans mening var det ikke det værste job han kunne tage så han sagde nysgerrig ”så hvornår begynder jobbet og har du en slut i tankerne”

[Eloise Skytte]

Hun hævede let det ene bryn ved det svar. "To skillinger om ugen.. glem ikke, din service vil højst blive behøvet et par gange om ugen.." hun behøvede trods alt ikke vagt på oftere, og hun skulle trods alt lige se hvor brugbar han egentlig var. En mand i aktion så at sige. Hun gled blikket over ham efter at have taget endnu en tår af sin øl. Jo jo, han så skam fin ud og alt det, men det var ikke derfor hun havde valgt ham. "Jobbet begynder imorgen, og slutter når jeg føler jeg ikke længere har behov for en livvagt.." svarede hun til det efterfølgende spørgsmål, et ganske relevant et.

[Uller Væringer]

Uller løftet et øjenbryn at hvor meget hun ville betale måske havde han ikke den største kendskab til hvor meget livvagt blev betalt i denne land men Gestraria Wufrurg og Aglium havde mere eller mindre den samme niveau af betaling for det job så han sagde ”måske ville lidt mere end normalt standard lønnen eftersom jeg putter ikke en højere pris på mit arbejde efter en aftale er blevet gjort” det var ikke fordi han ville være unfair mod hende men han kunne ikke rigtig beskytte hende hvis hans udstyr var i stykker og han var ved at dø af sult

[Eloise Skytte]

Hans svar fik hende til at hæve brynet ganske let "Prisen er fast, du er frit stillet til at tage jobbet eller ej. Derudover stopper jeg dig ikke i at finde et andet arbejde ved siden af. Som sagt, bliver det højst et par gange om ugen jeg får brug for dig. Lønnen er hvad man normalt ville give en person der arbejder på daglig basis.." hun var ikke til at spøge med, men hun mente ikke selv hun var uretfærdig. Det her var en handel, ville han handle med hende, var det på hendes betingelser. Ingen sagde han kun skulle holde sig til hende, der var nok andre der glædeligt ansatte ham også. 

[Uller Væringer]

”Hvordan vil du have 24 7 men samtidig tage jobs ved siden af måske er jeg ikke så god i dit sprog men er det ikke modsige hinanden” spurgte han nysgerrig det var tydeligt at han var ikke sikker på at han havde misforstået hvad hun havde sagt eller at hun ikke selv kunne se det var lidt mod sigende han var stadig tage jobbet han ville bare gerne være sikker på han havde forstået det eftersom når han havde taget imod jobbet var den eneste måde han kunne stoppe for at arbejde for hende var når hun sagde jobbet var over eller når han døde så han ville være sikker på alt med jobbet

[Eloise Skytte]

Hun hævede et bryn, hvad snakkede han dog om? "Jeg har på intet tidspunkt modsagt mig selv. Jeg sagde jeg sjældent vil få brug for dig, og maksimalt et par gange om ugen. Du lytter ikke.." svarede hun lettere irriteret. Det her var ikke en særlig god start hvis hun selv skulle sige det. "De gange jeg har brug for dig, kontakter jeg dig dagen før, så ved du det på forhånd.." tilføjede hun snart for at slå det helt fast.