Sammenhold

[Eloise Skytte]

Tag: Steva Pudser
Dato: 12.03
Vejr: Blæsende

Det var egentlig en ganske almindelig aften i Den Fede Kat, stemningen var høj, der var masser af gæster, og Eloise gik rundt blandt gæsterne. Folk kendte hende her, og respekteret hende. Enhver der ikke gjorde, ja.. det blev ikke kønt. Hun slog sig ned på sin sædvanlig plads, og gjorde sig det behageligt. Straks blev hun serviceret, en øl endte på bordet, og hun nikkede til tjeneren der var videre sekundet efter.


Dagens arbejde var gået godt, hun havde fået ordnet noget arbejde, og havde fået sat nogle folk på plads. Hun elskede sine spioner, hendes arbejde ville have været tyve gange mere kompliceret havde det ikke været noget hun skulle ordne på egen hånd. Kæft hun ville rende rundt og se sig over skuldrene konstant uden sine folk. Naturligvis blev de betalt for deres arbejde, men mange af dem arbejdet for hende fordi de kunne lide hende. Hendes person, hendes visioner, hendes drømme, og den måde hun behandlede dem på.

[Steva Pudser]

Endnu engang havde Steva arbejdet mange dage i streg uden ret meget søvn mellem dagene. Det var trods alt sådan det var for mange i slummet. I det mindste tjente hun mere end hendes mor nogensinde havde gjort ved at pudse sko. Dette her var dog en af de gode aftner. Stemningen var høj på den gode måde og det smittede af på den rapkæftede kropige. Det var ikke den der høje stemning af at nu skulle alle kvinder klaskes i røven, men mere den der hvor man sang fælles sang og skålede. Dem kunne hun godt lide, så var der mindre grund til verbale tæv og mere grund til smil og morskab selv for en arbejdende pige.

De fleste i kroen her til aften vidste hvem hun var og havde lært at behandle hende med en vis respekt, de fleste af dem ville ikke have de sarkastiske bemærkninger tilbage i fjæset, men klaskede hende kun i røven på eget initiativ. Midt i flokken af bøvsende og højtsyngende ølmave-mænd sad Eloise, en kvinde som Steva faktisk så op til. Hun havde kæmpet sin vej til mændenes respekt og ikke gennem skarpe bemærkninger. Den brunhårede kropige svang en øl ned på bordet til manden overfor og hilste derved på Eloise med et nik og et “Godaften” manerer havde hun ikke mange af så hun gad ikke kalde hende madam eller frøken og hun tvivlede på at Eloise havde noget i mod det. “Velkommen til de glade ølvommes klub” hun klaskede sig selv på maven som var flad som en mur og nok nærmere bulede ind end ud. “Har du fået det du skal have?”

[Eloise Skytte]

Jo jo, stemningen var god denne dag, ganske som den burde være hvis Eloise selv skulle sige det. På trods af at være på hjemmebane, havde hun dog selvfølgelig øjnene åbne og var klar til at uddele smæk hvis nogen var lidt for rappe i replikken. intet skete dog, og hun kunne pænt plante røven i sædet.

Længe gik der heller ikke før blikket faldt på Steva, smilet der trak over Eloise' læber var ganske tilfreds, en kvinde i stuen der kunne sætte de mænd på plads hvis de blev for sjove. En kvinde efter Eloise' hoved. De to kvinders blikke mødtes sekundet efter, og de nikkede til hinanden hvor Steva straks var hos hende. "Jo tak, en fornøjelse at blive budt velkommen i egen stue.." faldt svaret underholdt, glimtet i øjnene vidende om godt humør denne aften. "Stik mig en øl, og tag en selv.. vi to skal snakke.." ja det var vel på tide de fik den der snak, snakken om at de to skulle have hinandens ryg. Eloise var ikke blind for måden mændene kunne være på, ved Triatos hvor havde hun mærket det på egen krop da hun var yngre.. netop derfor, var det vigtigt for hende at Steva vidste Eloise havde hendes ryg.

[Steva Pudser]

"Nå ja, men jeg kan da bare bede dig uvelkommen hvis det er bedre” drillede hun med en ligeså kæk bemærkning som den Eloise selv havde skudt i Stevas retning. Det var en ganske naturlig reaktion for Steva at svare med humor og sarkasme. “Endnu én?” hun skævede ned til den øl Eloise allerede havde stående og trak så på skuldrende. “Javel frue” hun blinkede, da den tiltale tydeligt var for sjov. Hun mente ikke nogen i slummet burde blive kaldt for frue. Det passede ligesom ikke til dem, men derfor mente hun nu stadig at mændene burde respektere dem med respekt.

Den lidt alvorlige undertone i den anden kvindes stemme fik hende dog til at nikke og gå imod baren. Hun var vant til de hviskende stemmer der fulgte hende, men lige til aften ignorerede hun dem, da samtalen med Eloise var vigtigere. Hvis sandt skulle være sagt var hun rimelig ligeglad med det her tyvehalløj. Hun var ikke kriminel og havde kun været det en enkelt gang for en hummel brød, men der var noget andet der tiltalte hende ved at hjælpe Eloise. Det var det der med at stå op imod samfundets højtstående, der så ned på dem og det at hun var en stærk kvinde der udrettede noget.

To øl blev sat på bordet inden Steva selv satte sig ned overfor den rankryggede kvinde. “Godt, så sidder jeg her. Hvad skal vi snakke om?” hun havde på fornemmelsen, men det var da kedeligt bare at plapre løs.

[Eloise Skytte]

Et drilleri faldt, og Eloise smilede da fortsat til tøsen. "Endnu én.." svarede hun med et nik. For mens Steva gik efter to øl, fik hun tømt sit glas. Ja man havde vel udviklet resistens overfor alkoholen efter så mange år. Hun blev ikke stiv af et par øl, slet ikke faktisk. Eller, det mente hun ikke selv, hvad andre sagde, var ikke til at sige.. hun var også ligeglad.


Snart var Steva tilbage, og slog sig ned ved bordet. Ellie tog imod det ene glas og skubbede fint og elegant det tomme til side. Steva's holdning til tyvelauget havde ingen betydning her, så længe Eloise kunne være sikker på kvindens loyalitet. Hun mente da selv hun kunne stole på den unge kvinde, hun havde bevist gang på gang at hun ikke var nogen hjernedød ung tøs der fniste på må og få. Slet ikke. Steva var en tøs efter Ellies hoved, og derfor tog hun nu også denne samtale med hende.


"Vi skal snakke om os to.." lagde hun ud med, og blinkede næsten frækt. Snart lænede hun sig frem og lidt ind over bordet, blikket i Steva's og ignoreret sin omgivelser tildels. "Jeg har brug for dig, skat.. og du ved hvordan.." Steva havde jo engang i mellem fortalt hende når store ting skete på kroen når Eloise ikke var tilstede, men nu vil hun jo gerne have det skulle gøres mere regelmæssigt. Det vil styrke Eloise' egen position i lauget og dække hendes ryg.

[Steva Pudser]

Stolen knirkede, da Steva lænede sig tilbage i den med benene krydset ved anklerne med øllen i den ene hånd, den der hvilede på bordet. Egentlig var hun i utrolig godt humør i dag. Indtil videre havde der ikke været nogen, der gav hende grundt til at være i andet end godt humør. Endnu havde hun ikke oplevet Eloise bringe hendes humør i skammekrogen. “Vi skal tale om os to?” gentog hun med et grin i stemmerne. “Det lyder frækt” hun blinkede drilsk til hende og lænede sig frem, da det virkede til, at ikke alle nysgerrige øre burde høre den.

Albuerne blev placeret på hver sin side af øllen, som hun indtil videre kun have nippet til. Til Stevas store irritation skulle der ikke meget øl til før hun væltede rundt og det brød hun sig faktisk ikke meget om. Det var bedre at være klar i hovedet og derved klar til at kaste med kommentarer.

“Ahh jeg skal klø dig blidt bag øret og hviske søde ord i dine ører?” sagde hun halvt i sjov. Der var en vis sandhed i det, hvis man var i stand til at høre det. “Noget specielt jeg skal hviske om?” hun havde det fint med at rende med sladder til en kvinde der forstod at bruge den. Hun anså ikke sig selv som en del af tyvelauget, men når Eloise spurgte ville hun gerne hjælpe, men kun for hende. Der skete trods alt meget på kroen og slummet som Steva hørt fordi hun var nysgerrig.

[Eloise Skytte]

Jo Steva var i ganske godt humør, og Eloise havde ingen planer om at ødelægge det, tværtimod. Det indledende svar fik Eloise til at slippe en underholdt latter "Havde jeg vidst du var til kvinder, havde jeg vist dig stjerner.. men vi må holde os til et par mønter i ny og næ.." gav Eloise igen med en drilsk blinken.


Nok et underholdt udtryk var snart at finde på Eloise' ansigt "Du vil vel nok også have jeg logre lidt med halen nu vi er igang?" kunne hun ikke dy sig for at svare underholdt. "Spøg til side, det er nu sket et par gange at jeg bliver forfulgt når jeg er på vej hjem om aftenen, kan du holde øjne og ører åbne for mig? Nogen der snakker om en ny tyv i byen.. eller nogen der vil lege med de store drenge. Hvad som helst der potentielt kan koste kongen eller jeg livet.." det var seriøse ord der brød hendes læber, og udtrykket fulgte trop. Hun holdt øjenkontakten med Steva, og var samtidigt utroligt bevidst om sine omgivelser. Umiddelbart fortsatte samtalen som hidtil. Det var godt.

[Steva Pudser]

Hovedet vippede til siden med et sigende smil på de fine læber. Havde hun ikke været inkarneret slumpige ville hun måske have været en af de der smukke borgerlige piger, men på den anden side havde hun ikke manere til den slags. “Hvor højt jeg end ville ønske, at jeg var til kvinder og spare mig for mandebesværet, så må jeg desværre skuffe mig selv. Vi kunne ellers have haft et hedt forhold” gav hun igen, men med varme i den drilske.

Pengene faldt trods alt altid på et godt sted, når det var til en fra slummet. Det var dage siden hun havde fået andet mad end halvmuggent brød, fordi hun sørgede for at hendes mor og bror fik hvad de havde brug for først. Hendes bror kunne dog for det meste passe sig selv.

Hun stak hovedet ned under bordet, hvorefter hun satte sig op igen med et påtaget skuffet udtryk i ansigtet. “Men du har jo ikke nogen hale” udbrød hun skuffet, hvilket med al sandsynlighed fik de omkringværende til at tro deres samtale bare var fis og ballade og derved ikke lytte efter dem. Det var smart på flere måder. Hendes blik fik en skygge af bekymring i sig, da hun nævnte, at hun havde følelsen af at blive forfulgt. Slummet var ikke et trygt sted og Eloise var en af de bedste til at passe på sig selv, meget bedre end Steva selv. Faktisk var hun for nyligt blevet mindet om hvor elendig hun var til at passe på sig selv. “Der er ikke nogen særligt der er blevet pisset af for nylig?” spurgte hun ind til for bedre at vurdere, hvad hun skulle lytte efter.

“Det er ikke alt der kommer igennem her, men jeg skal nok holde ørene åbne” Steva var lænet fremad mod Eloise for igen at mindste nysgerrige ører. “Der er jo egentlig altid nogen der gerne vil overtage magten, men ikke altid noget seriøst. Tit bare sure folk, der lige er blevet jokket lidt forkert over tærende. Det her lyder mere...planlagt?” hun hævede et spørgende bryn mod hende.

[Eloise Skytte]

For Eloise' vedkommende havde hun vel været en af de der pæne borgerlige piger, hendes familie var trods alt af borgerlig stand og klarede sig fremragende økonomisk. Især nu hvor børnene var blevet store. Faktisk.. vidste Eloise ikke rigtigt hvordan hendes familie havde det, det var år og dage siden hun sidst havde haft forbindelse til nogen af dem. Noget hun takkede guderne for på daglig basis, selvom hun måske kunne savne sin yngre søster til tider.
Smilet om hendes læber voksede sig større "Tro mig skatter, du går glip af noget her.." svarede hun og gjorde et kast med håret på mest kvindelige vis. Ikke noget hun ellers gjorde særlig ofte, ligesom det heller ikke skete så ofte hun fandt sig selv i høet med en kvinde, men der var ikke kommet klager fra de få hun havde udforsket.

Naturligvis var Eloise klar over at penge betød en del for alle mennesker i slummen, de fleste levede under kummerlige forhold. Desværre kunne man bare ikke være alt for rundhåndet her, folk tager hele armen hvis man bare stikker dem en finger. Steva havde dog været ret behjælpelig for Eloise, hvorfor hun da også fik lidt i ny og næ.

Som Steva stak hovedet under bordet, slap en latter over den anden kvindes læber. Jo jo, det var god distraktion i forhold til omgivelserne, og det syntes da også at virke. "Ikke endnu, for dig.. skal jeg nok få skaffet én.." lød det stadig drillende. Kort efter endte samtalen dog mere seriøs. "Ikke udover det sædvanlig nej.." faldt svaret dæmpede kort efter. Hvis nogen var blevet pisset af for nyligt, nogen de ikke kendte, var det ikke noget hun var blevet informeret om i hvert fald.

Steva lænede sig frem, og Eloise nikkede langsomt. "Det tror jeg nemlig også det er. De seneste par gange har jeg følt mig overvåget når jeg har været ude. Jeg har prøvede alternative ruter, men det gøre ingen forskel. Det sker dog kun når jeg er ude på egen hånd om natten, og det er jeg jo ofte. Jeg har snakkede med nogle af de andre medlemmer, de oplever ikke noget lignende, så det er specifikt efter mig. Eller måske Gabriel. Jeg må ærligt indrømme ikke at have taget snakken med ham endnu, men det gøre jeg nok i løbet af de næste to eller tre dage.." et suk blev kvalt, og hun lænede sig tilbage for at tage endnu en tår af sin øl. Hvor var det dog besværligt. Hun havde en del at ordne, og havde ikke tid til at være mere paranoid end hun var i forvejen. "Så.. hvis jeg forlader kroen, og du ser nogen følge efter mig, så prøv lige at huske deres ansigter eller lignende.." tilføjede hun snart da hun igen lænede sig frem over bordet.

[Steva Pudser]

En latter forlod kropigens læber med et glimt i de blå øjne. Der var intet i hende der blev tiltrukket af kvinder, men hun ville nok også benægte at blive tiltrukket af de fleste mænd. Måske en enkelt kunne få lov at gå gennem nåleøjet, hvis han ikke behandlede hende som særeje. Egentlig var der da nogle mandlige bekendtskaber, der ikke gav hende lyst til at overhælde dem med rappe kommentarer og sarkasme. “Det gør jeg nok, men jeg er ikke den eneste” gav hun igen med et vip med øjenvipperne. Flirt var ikke hendes stærkeste side medmindre det blev gjort gennem drilske kommentarer.

Der var visse ting Steva alligevel ikke, for flere af de penge hun fik fra Eloises hånd gik på spil i det smug, helst steder ingen kendte eller kunne genkende, fordi hun brugte mandetøj og snavs som forklædning. De penge hun selv tjente gik til mad, så på den måde var det delt op. “En hund ville nok ikke være så godt at have rendende her omkring med kattende i gyden bagved” der i blandt Liste, som Steva var ekstra glad for. Den lille stribede kat føltes som hendes.

“Hmm” svarede hun tænkende og prøvede at komme i tanke om den seneste uges samtaler. “Jeg kan umiddelbart ikke komme i tanke om noget, jeg har bidt mærke I" med det lovede hun også at holde øjne og ører åbne, for hun ville helst ikke have, at der skete noget med Eloise. “Jeg ville selv hade at skulle være ifølge af nogen hele tiden, men måske det alligevel var en mulighed at have nogen i nærheden bare noget af tiden?” faktisk havde hun det helt dårligt med forslaget, fordi hun selv ville hade det, men uden Eliose følte Steva sig mere udsat i det miljø hun altid havde boet og levet i.

“Jeg holder øje” lovede hun

[Eloise Skytte]

Det svar der kom retur fik Ellie til at slippe en høj latter, en der tiltrak sig et par blikke før folk atter vendte tilbage til hvad end de nu havde haft gang i. Hendes blik forlod ikke kvinden foran hende "Det har du vel ret i, ak.. hvor jeg dog ville ønske det var anderledes.." svarede hun, stadig med et glimt i de lyse øjne. Man var vel drilsk, og selvom det måske var lidt flirt, så var det for hyggens skyld. Hverken mere eller mindre. At Steva ikke var særlig stærk til at flirte, nuvel.. hun kunne give udtryk for det hvis hun gerne ville øve sig. Eloise ville ikke putte mere i det, og mon ikke de kunne hygge sig med det. På den anden side, det kunne være den anden kvinde bare skulle kaste sig ud i det.

"Skulle jeg nogensinde forvandles til en hund, skal jeg nok være domminerende i den gyde, det kan du trygt stole på. Så kan din lille sveske deromme godt pakke sammen.." det var naturligvis spøg, men det var vel en del af deres hyggelige snak, intet i den her samtale var trods alt seriøst. Ellie havde i alt fald ingen planer om at forvandles til en hund, eller noget andet for den sags skyld, i nærmeste fremtid.

Steva havde ikke hørt noget, eller set noget, hvad Eloise nikkede til. Var hun bare for paranoid? Som kvinde i det her miljø var man mere sårbar. Ellie kunne skam slå fra sig, og de fleste mænd ville helst undgå at gøre sig dårligt bemærket med hende omkring, men alligevel var der nogle der lagde sig ud med hende. De fleste kom til at fortryde det, men hendes køn var og ville altid være det svage køn, hvorfor hun sagtens kunne møde sin overmand derude. En mand der var fysisk større og stærkere end hende betød hun måtte bruge beskidte tricks og kæmpe for sit liv, det var hun klar over. "Jeg bryder mig ikke mere om tanken end du gøre, men det er den eneste mulighed jeg ser i øjeblikket. Desuden, jeg påtænker det bliver kun når jeg bevæger mig ud sent om natten på egen hånd.." faldt forklaringen.

"Tak min skat, jeg sætter pris på det" svarede hun ved løftet, et skævt smil om læberne. "Hvordan går du så egentlig rundt og har det?" spurgte hun snart, nu den seriøse samtale var ude af verden.

[Steva Pudser]

De ellers trætte skuldre gav et lille træk og læberne smilede stort og skævt. “Virkeligheden ændrer sig ikke, vi må bare lære at leve i den som den er” hun var pinefuldt realist og havde det egentlig fint med det. Hun havde ingen håb eller drømme, for det var der ingen grund til. Realistisk set var drømme bare noget der gav folk håb om et andet liv og hun havde det fint med netop det liv hun levede.

“Du er ikke ret glad for katte er du?” Steva elskede katte, mest fordi hun følte sig som en det meste af tiden. I slummet var man generelt for fattig til kæledyr, så hun havde fundet sin egen måde at have et på. Faktisk havde hun fodret et par katte, men de havde været ligeglade med hende, men Liste var hurtigt blevet en kælepot. Det gav hende ro at have den lille kat omkring sig, selvom den måtte forblive udenfor.

“Det er vel bedre end, at der sker dig noget. Måske er det nogen der prøver at få information ved at se hvor du går og hvad du laver?” det ville hun selv gøre, hvis hun skulle samle information om nogen. Heldigvis arbejdede hun et sted, hvor man ofte bare skulle lytte lidt ekstra efter. “Her i slummet er man lige udsat om det er om natten, hvor det er mørkt eller om dagen mellem gyderne, hvor det også er mørkt” påpegede hun som var det logik.

“Selvfølgelig. Næsten alt for dig snuske. Jeg er for din evige tro tjeneste... hvis det giver mening for mig” der var humor i hendes stemmen som sædvanligt. “Som det plejer.” hun var ikke ret god til at tale om sig selv. Det var meget lettere at lytte til andre. Derfor fortalte hun kun det overfladiske. “Mænd prøver at rage, jeg beder dem lade deres mindreværdskomplekser gå udover nogle andre, de bliver sure og så videre” mødet med barbaren fra Age lod hun være med at fortælle om. "Og Gui er ved at drive mig til vanvid, men det er der intet nyt i"

[Eloise Skytte]

Oh jo, det var en realist på høj plan de havde med at gøre her, og det vidste Eloise jo også. Hun var ikke spor anderledes selv, om end hun da godt kunne snøre folk til at tro andet. En del af spillet så at sige. "Kunne ikke siges mere ærligt eller direkte.." svarede hun da også med nok et smil mod kvinden overfor hende.


Det efterfølgende spørgsmål, fik Ellie til at kvæle en grimasse. "Nah, de er nu fine nok. Har du ikke hørt hvad Gabriel kalder mig nogle gange?" svarede hun. Vildkatten, det var et af hendes mange kælenavne, og hun tog det nu som et kompliment. Hellere det, end tæve eller alle de skældsord hun nu engang havde hørt gennem sit liv. Ja, nogle mænd skulle sgu bare have en omgang bank, så de ikke kunne genkende deres egen mor.


"Ja hvis det bare var det, ville det ikke lyde som flere personers skridt.." svarede hun tænksomt mens hun overvejede muligheden. Det var naturligvis ikke udelukket, og alt var muligt, men det lød ikke sandsynligt. "Men du har ret, man er udsat uanset hvad. Det er bare sjældent nogen tørre overfalde tyvekongens venstre hånd på højlys dag, og endnu mindre sandsynlighed at blive forfulgt uden at blive bemærket.." påpegede hun. Men igen, alt kunne ske, det var trods alt slummen.


En ny latter slap over Ellie's læber ved det svar. "Ah, du ved jeg ikke kan leve uden dine tjenester.." og med disse ord, sneg hun ubemærket et par skillinger til den yngre kvinde. Så faldt et nyt spørgsmål, og svaret.. ja det var som forventet. "Mænd.. som små køter.." brummede hun lavmælt. "Hvad har knægten nu gjort? Han er da en god dreng, de gange jeg støder ind i ham.." lød det fra Eloise. At Gui var ældre end Steva, og Eloise og ham havde samme alder var ikke just det man fik ud af den sætning hun netop havde sagt. Hun fik det til at lyde som om han var et uregerligt barn.

[Steva Pudser]

Steva hoved vippede på skrå. Hun kendte ikke Gabriel ret godt i forhold til at hun arbejdede på hans kro. Og det bekendtskab ham og Eloise havde kendte hun egentlig kun igennem kvinden foran sig. “Nej, jeg lytter ikke ved jeres døren medmindre jeg bliver bedt om det” påpegede hun. Hvad end deres forhold var blandede hun sig ikke, men skulle hun være ærlig overfor sig selv kunne hun nok bedre lide Eloise end tyvekongen selv, men det havde vel sagtens noget med køn at gøre.

For første gang så Steva ærligt tænksom ud. “Flere personer?” hun lænede sig tilbage i stolen med det ene ben hvilene på det modsatte knæ. En mand piftede og hun kyglede et stykke efterladt brød efter ham, da hun ikke havde tid til at tvære ham ud med ord. Det var Eloise hun havde en samtale med ikke en eller anden tilfældig idiot. “Måske.. I stedet for at følges med nogen skulle du få nogen til at følge efter dig med vilje. Der findes mange børn her i slummet, der er gode til at holde sig så meget i skyggerne at ingen ser dem. For lidt penge eller mad, kunne du måske få en af dem til at følge dig, de kan måske se hvem det er?” hun havde selv været alt for larmene som barn til den slags, men mange andre børn i slummet lærte i en meget tidlig alder, hvordan man skulle bevæge sig for ikke at blive opdaget af voksne.

“Nu du nævner tjeneste. Har jeg måske en at spørge af dig?” hun var faktisk ikke meget for det, men efter mødet med Actard fra Arge havde hun overvejede om ikke det var bedst, at hun lærte at passe bare lidt på sig selv. Ikke så meget overfor ham. Nok havde han været uhyggelig, men hun havde ikke følt sig så truet af ham som hun følte hun burde have. Det handlede mere om manden med kniven, der havde været efter hende.

De blå øjne himlede, da Eloise mente at Gui Pudser var en god fyr. Jojo det var han også, men hun var heller ikke hans bastard søster. “Du bor heller ikke sammen med ham Eloise. Jeg tror bare jeg havde vænnet mig til, at han ikke var der. Nu går vi op og ned af hinanden” på trods af ingen af dem ofte var hjemme fordi de prøvede at tjene penge.

[Eloise Skytte]

Svaret fik Ellie til at kvæle smilet "Godt, jeg foretrækker du ikke lytter ved vores dør. Det plejer ikke at gå så godt for folk der gøre" svarede hun. Ja, det var nok ikke så godt for folks helbred hvis de blev taget i at lytte ved Gabriels eller hendes dør. Så røg der et par hoveder, og det var ikke engang metaforisk. Ikke for hendes vedkommende i hvert fald. "Nåh men, han kalder mig Vildkat, så jeg kan dårligt nok tillade mig at hade katte..." tilføjede hun forklarende.


Snart valgte en idiot lige at gøre sig bemærket, og Eloise sendte ham et køligt uimponeret blik mens Steva gik mere fysisk tilværks som hun kylede det efterladte brød efter ham. Kvinden gav hende snart en ide, og Ellie tænkte da også over det, hvorfor hun var tavs i noget tid. "Hvorfor ikke, det kunne vise sig at være nyttigt. Jeg har en ide om hvem der kunne gøre det. Tak for ideen.." svarede hun snart og måtte lige gennemtænke sine muligheder. En vagt var dog mere tiltalende som midlertidig løsning når hun bevægede sig ud om natten.


Steva havde en tjeneste at bede om, og Eloise var straks lutter øren. Hun rettede sig op, og fikseret blikket mod den yngre kvinde. "Sig frem.." hvad end form for venskab de to kvinder havde mellem hinanden, så tog Eloise den slags tjenester alvorligt, man kunne altid bruge tjenester trods alt.. så hvad end hun gav, ville hun få tilbage på et tidspunkt.


"Hvis han er et røvhul, skal jeg nok prøve at tage en snak med ham..." hun havde en broder, men hun havde ikke set ham i mere end et årti, ikke at hun savnede kraftidioten. Langt fra. Intet ved hendes familie var godt, og hun bar ikke engang sit rigtige navn. Ikke sit familienavn i alt fald. Familie var noget lort.