Første vurdering

[Lucrèce af Vigny]

"Selvfølgelig ikke. Det er et uselvisk ønske, så hvorfor skulle jeg være på tværs." Han så over på skrivebordet. "Jeg har vist skrevet hans navn ned et sted, men hvis De snart skal mødes med den unge frøken, kan De få det af hende. Angående Deres spørgsmål, ved jeg ikke om jeg har så mange råd andet end at hvis du skal videregive 10% af et emne, er du nød til at vide 80% af det... Men det er vel ikke et problem?" spurgte han med et lille smil. Zamoron var muligvis en ny lærer, men Lucrece havde allerede hørt godt om ham. "Og ellers bevar roen."

[Zamoron Elriqor]

"Naturligvis" medgav han blot. Nogle adelige var jo på tværs fordi de kunne, ikke fordi de havde en grund til det. Nuvel, denne mand havde dog valgt at sponsorer ikke bare en borgerlig, men også en kvinde, det måtte da sige en del om hans person. Zamoron havde i alt fald stor respekt for ham alene af denne grund. "Jeg mødes med hende om et par dage, jeg spørger hende bare der. Ingen problemer" slog han snart fast med et svagt smil. Hvad angik de råd han fik med, nikkede han langsomt. Det gav vældig god mening. "Nej det vil ikke blive et problem, jeg går aldrig halvt ind i noget, men bestræber mig efter at vide alt der kan vides om emnet først." svarede han. Igen, han var ikke kommet så langt ved at gøre tingene halvt.

Tekoppen blev atter løftede, og nok engang drak han en smule af indholdet.

[Lucrèce af Vigny]

Lucrece sad lidt i stilhed. Det vigtigste lod til at være sagt og teen var stadig ikke drukket. Dog havde han ikke tænkt sig at smide den anden magus ud.
"Jeg har også givet den unge frøken en bog at læse." afbrød gav afslappet stilheden. Han tog en tår af teen, den var endelig ved at nå en temperatur han var tilfreds med. "Et opslagsværk omkring gavens historie i job om at hun bedre vil forstå helheden. Der er også biografier i, blandt andet Gria Monteres -" Gria Monteres havde været død i generationer, men havde været en magtfuld helbreder. Zamoron kunne ikke have undgået at høre om hende. "- i håb om at udvide hendes horisont." Svea var trods alt våbensmedens datter. Sådan en kunne umuligt vide meget om verdenen omkring hende. De borgerliges lod i livet var at være uvidende idioter.

[Zamoron Elriqor]

Zamorons mørke blik lagde sig mod adelsmanden igen som stilheden blev afbrudt. Det trak atter svagt op i hans mundvig, og et langsomt anerkendende nik blev det til. Ah ja, Gria Monteres, Zamoron havde gravet en del op om helbrederen. Så meget som han nu havde været i stand til. "Naturligvis. Jeg er fuldstændig enig i det behov, dannelse skal trods alt ske på flere aspekter og i flere nieavuer" svarede han og drak igen lidt af sin kop. Da koppen igen blev sænkede så han dog spørgende mod Lucrèce. "Hvad tænker De i forhold til eksamener? Skal jeg løbende opstille nogen selv, eller vil De have jeg informere Dem om dette først?" det var vel relevant at vide.

[Lucrèce af Vigny]

Det tog ikke mange sekunder før Lucrece svarede. Når det kom til stykket behøvede han slet ikke tænke over det. Zamoron havde tilbudt ham en lille åbning til at være inde over noget, han ikke ellers burde være inde over og derved en mulighed for at være medbestemmende.
"Hvis De er tilfreds med det, vil jeg godt informeres. Hvilket bringer mig til noget andet, jeg også ville spørge Dem om. Vil det forstyrrer skrækkelig, hvis jeg kommer forbi en dag De underviser smededatteren? For min egen nysgerrigheds skyld." Var han hurtig til at tilføje. Zamoron skulle ikke få indtrykket af at han ville blande sig. Men Lucrece ville være sikker på at Zamoron var sin løn værd. Lige nu var det trods alt Lucreces penge der blev brugt på at en borgerlig kunne lære en anden borgerlig at blive til et menneske med et formål.
"Jeg har aldrig haft mulighed for selv at se hvordan man tilgår helbredelse her på universitet. Det ville også hjælpe mig, hvis jeg må overvære noget af en time."

[Zamoron Elriqor]

Lucrèce havde rent faktisk et svar, og et ønske eller forespørgsel. Zamoron lyttede, og et svagt smil trak over hans læber. Det generet ham på ingen måde, og ville ikke ændre på særlig meget. "Jamen naturligvis. Jeg kan ikke se problemet i at De skulle overvære en lektion. Når tingene er faldet til, og vi begynder at få en rutine, lader jeg Dem det vide" der var trods alt ingen grund til at spilde tiden ved at deltage når de kun lige var kommet igang. Et par lektioner mere, og Lucrèce kunne komme forbi hvor ofte han ville. Det var i grunden ganske forståeligt, og Zamoron fik jo løn for at undervise. En løn som Lucrèce var med til at betale. "Til en start, vil undervisningen være præget af meget teori, og knap så meget praksis" forklarede han videre. 

[Lucrèce af Vigny]

Lucrece tog én tår af teen. Hvad bildte Zamoron sig ind i at bestemme, hvornår det passede Lucrece at kigge forbi? Hvis Lucrece følte for at kigge forbi første gang de øvede på området, ville han gøre det.
"Det lyder fornuftigt. Det er også mest teorien det interesserer mig." Det praktiske ville han alligevel aldrig kunne bruge til noget.

[Zamoron Elriqor]

Zamoron spejlede mandens bevægelser som han ligeledes drak af sin egen kop. Hvad hans tanker var på området anede den anden magiker ikke, men det havde absolut ikke været hans hensigt at fornærme nogen. Lucrèce havde trods alt ikke specificeret årsagen til hans ønske om at kigge forbi, og Zamoron tænkte blot at han ikke ønskede at kede manden ved snak om teori. Nuvel, det ville de vel finde ud af. "I så fald, har vi en lektion om to dage De kan deltage i hvis de ønsker. De ved hvor lokalet ligger, og det bliver tidlig eftermiddag." faldt svaret ganske roligt.

[Lucrèce af Vigny]

Lucrece smilede tilfreds. "Det vil jeg se frem til." Han nikkede. At finde tidspunktet burde ikke blive et problem.
"Det bliver interessant at se hende i undervisningensammenhæng." Han kunne ikke lade vær med at smile overbærende ved tavlen om at se Svea forsøge at være sig ad med at være en universitetsstuderende. Han forsikrede sig at det måtte være som et lille barn der var igang med at lære at snakke og gå.
"Ellers er der vel ikke mere?..."
Han gav Zamoron tid til at fortælle hvis han skulle videre, men hvis magusen ville blive og drikke teen færdig, havde Lucrece tid til det selv.

[Zamoron Elriqor]

Manden virkede til at være tilfreds ved det svar, og Zamoron nikkede. "Bestemt.." svarede han og kunne snart tømme sin thekop og sætte den på bordet foran ham. Der vidst ikke mere at snakke om, eller hvad? Heldigvis kom det fra Lucrece's side af, og Zamoron slog let ud med hænderne "Det tror jeg ikke, jeg har vidst taget nok af Deres tid. De ved dog hvordan De kan komme i kontakt med mig skulle andet dukke op" lød det fra Zamoron der ellers var klar til at rejse sig. Han skulle lige have sit overtøj og så ville han være ude af døren igen. Det havde været et interessant møde, og han havde vel en del at tænke over også.

[Lucrèce af Vigny]

Lucrece rejste sig, da Zamoron var færdig med sin te.
"Det er mig der takker for Deres tid. Det har været en lærerig snak og jeg ser frem til at se Dem undervise."
Han fulgte Zamoron hen til døren og rakte ham hans jakke.
"Til vi ses igen."

/afsluttet?

[Zamoron Elriqor]

"Hav det godt så længe" lød det venligt fra helbrederen, inden han snart forlod kontoret. Han var optaget af sine tanker, og bemærkede knap sine omgivelser som han snart forlod universitetets grund. 

///OUT