Lærling til lærlingen

[Svea Købmand]

Svea havde selvfølgelig læst, fordi hun var jo en pligtopfyldende type, men hun havde ikke rigtig udforsket sin egen krop eller gjort noget af det som der stod i bogen.
"Ja, det har jeg." Sagde hun og blev rød i kinderne. "Jeg anede ikke at min egen krop var så kompleks." Bemærkede hun og bed ned i sin underlæbe.
"Men det virker en smule farligt, det som bogen beskriver, er De sikker på det ikke gør ondt?" Spurgte hun, selv syntes hun at det lød ret voldsomt. At man kunne presse sin krop til en følelse af ekstase. Det skræmte hende en smule og hun var ikke sikker på at hun kunne finde ud af det.

[Zamoron Elriqor]

Det var da godt at høre hun havde læst, og han lyttede da til hvad hun sagde. "Menneskekroppen er ret kompleks, og hvad du har læst, er kun en brøkdel af det. Når du først begynder at omsætte teori til praksis, vil du opdage hvor langt mere komplekst det hele er" svarede han forklarende mens de fortsatte gennem byens gader.

Hendes fortsættelse fik et hævede bryn fra ham, og han gled blikket mod hende. "Gøre ondt? Ikke det mindste, medmindre man har en hjertefejl er det heller ikke farligt. Det er noget der altid er blevet gjort, og som regel ligger det i menneskets naturlig instinkt at forfølge. Mange mænd er til gengæld ligeglade med kvindens behov, så længe de selv får hvad de har behov for. Hvorfor det gøre det vigtigere for kvinden rent faktisk at vide hvad det hele handler om." forklarede han yderligere.

[Svea Købmand]

Svea forstod ikke hvad han snakkede om, andet end at mænd generelt var ligeglade med kvinder, det havde hun i hvert fald tit oplevet når de unge piger kom forbi som mænd havde gjort gravide udenfor ægteskab.
"Er du ligeglad med kvinders behov?" Spurgte hun, uden en dømmende tone i stemmen, men bare rent nysgerrig.
"Og er jeg dum fordi jeg stadig ikke helt forstår hvad det er? Selvom det skulle være naturligt?" Spurgte hun og prøvede at fange hans blik i mørket.

[Zamoron Elriqor]

Spørgsmålet var uventet, men han tog det ikke tungt. I stedet slog han blikket ned mod hende. "Du er ikke dum, omtal aldrig dig selv som dum Svea. Du er igang med at lære, man er først dum hvis man beslutter sig for ikke at vil lære noget. Hvad angår dit første spørgsmål, så er svaret simpelt. Jeg forstår at du spørger, og jeg kan forsikre dig om at jeg ikke er ligeglad med min partners behov. En god elsker, er en der tænker på sin partner" svarede han roligt og alvorligt. "Det her er et komplekst emne, og jeg tror ikke det er en god ide vi snakker om det midt på vejen. Vi kan snakke om det til vores kommende lektion" folk der gik forbi - hvor få der end var - ville ikke just være forstående. Folk blev da også forarget over alt.

[Svea Købmand]

Svea var usikker omkring sin læremester, han var så rolig omkring alting og hun følte han vidste så meget at hun ikke rigtig følte sig ligeværdig overfor ham.
"Nåja." Sagde hun og kiggede lidt rundt. "Det havde jeg ikke tænkt på." Bemærkede hun og bed ned i sin underlæbe. Derefter blev hun lidt genert og prøvede at finde ud af hvad hun skulle sige.
"Jeg ser frem til vores næste lektion." Sagde hun og skævede op mod ham. Det eneste var, at hun også så lidt frem til at se ham, måske endnu mere end at blive undervist, men hun kunne ikke fornemme om han havde det på samme måde. Det var i virkeligheden det der fik hende til at føle sig mest dum, at hun havde følelser som hun ikke vidste hvad hun skulle stille op med.

[Zamoron Elriqor]

At hun ikke følte sig ligeværdig var vel ikke så underligt. Vidensmæssigt var de trods alt heller ikke ligeværdige, det ville bare være underligt hvis de var, og meningsløst. Hele ideen var jo at Zamoron skulle undervise hende.

Han smilede svagt ned til hende som hun gav udtryk for ikke at have tænkt over deres omgivelser. Godt han gjorde. "Ligeledes gøre jeg, og jeg ser frem til din opgave. Jeg ved godt det endnu er tidligt at snakke om, men jeg har store håb for dig Svea. Når du er færdiguddannet, håber jeg at du vil kunne hjælpe mange kvinder og børn. Vi har brug for helbreder, og især kvindelige der kan hjælpe andre kvinder.." lød det. Han var meget interesseret i at høre hvad hun tænkte om hans tanker for hendes fremtid.

Hvad hun gik og tænkte, eller nærmere følte for og om ham, vidste han ikke. Naturligvis var han ikke blind for den effekt han havde på hende, men det var jo ikke nyt.. den effekt havde han på mange.

[Svea Købmand]

Det gjorde Svea glad at høre hans forventninger til hende, men samtidig følte hun også et enormt pres. Ville hun være god nok? Hun var igang med en hel ny rejse og det virkede utroligt.
"Det håber jeg også jeg ville kunne." Sagde hun afdæmpet og lod blikket glide rundt i mørket. Derefter blev hun stille, fordi hun ikke vidste hvad hun mere skulle sige, men hun så frem til at blive ved med at arbejde med ham også selvom han bragte så mange underlige tanker frem i hendes sind.

[Zamoron Elriqor]

"Du har en lang rejse forude, og du står ikke alene. For nu, tage vi tingene skridt for skridt" svarede han ganske roligt. Han kunne nærmest fornemme hvor nervøs hun blev over den her samtale. Det var ganske forståeligt.

Snart var hun tavs, og han gled blikket ned mod hende et øjeblik og lod hende tænke i noget tid. Han brød dog stilheden noget tid efter "Jeg har tænkt mig at besøge din familie, for at se hvordan du er vokset op. Det vil give mig et indblik i dit liv og opvækst" informeret han hende om. Det var ikke noget spørgsmål, eller for at høre hendes mening. Nej, det var noget han havde tænkt sig at gøre.

[Svea Købmand]

Da stilheden faldt mellem dem, gled Sveas tanker hen på fremtiden og hvad der mon ville komme til at ske. Det optog hendes tanker ret meget i øjeblikket. Hun havde altid troet at hun bare ville gifte sig og få børn og leve det liv, men nu var det helt anderledes.
"Min familie?" Udbrød hun overrasket og rødmede i mørket. "Men hvorfor det? De er jo. Eller jeg mener." Sagde hun. "Hvorfor vil du møde min familie?"

[Zamoron Elriqor]

Han kunne ikke se hende rødme der i mørket, men kunne levende forestille sig at hun gjorde. Et smil trak over hans læber ved hendes usikre svar "Fordi jeg gerne vil sætte mig ind i dit liv og hvordan du er blevet den du er idag.." svarede han ærligt og ganske stille og roligt retur. "Jeg ved naturligvis du kommer fra en smede-familie, men det er slet ikke nok.." tilføjede han snart. En gruppe mænd gik forbi, og gloede på dem, blikke Zamoron bevidst ignoreret. Denne aften synes at blive koldere og koldere, men heldigvis var vejen tilbage ikke lang.

[Svea Købmand]

Svea så lidt overrasket på ham, hun forstod stadig ikke helt hvorfor han ville spilde sin tid på at besøge hendes familie. Hun tænkte på alt det der måske ville ske, om hendes familie ville opføre sig ordentlig eller om de ville lave et eller andet der ville blive mega flovt for hende.
"Hvad vil du ellers vide? Så spændende er det alligevel ikke." Sagde hun med et svagt smil og skævede lidt mod mændene der gik forbi dem. Hun var ved at blive træt og håbede snart de var fremme.
"Det er så koldt efterhånden." Sagde hun og gik lidt tættere på ham.

[Zamoron Elriqor]

Hvilke frygt hun gik rundt med, anede han ikke. Han kunne dog se hun ikke var vildt begejstret for ideen, og det var vel forståeligt. For ham var det naturligt, det var en interesse han havde i sin lærling, og derfor ville han vide så meget som muligt om hende. "Muligvis ikke, men den eneste måde hvorpå man kan lære et andet menneske at kende, er ved at undersøge så meget som muligt om dem. Naturligvis kunne jeg spørge dig, men det vil blot være et svar der er begrænset til hvad du ønsker at jeg skal vide. Netop derfor, ønsker jeg at se det med egne øjne. Er der en grund til at du ikke ønsker at jeg gøre det?" endte han med at spørge.

Hun gav snart udtryk for at det var koldt, og han nikkede. Hun gik tættere på ham, og han skævede ned mod hende igen. En hånd endte let over hendes skulder, og sekundet efter strømmede sølvgråt lys fra hendes hånd og ned mod hende, givende hende lidt varme. Ja der var visse fordele ved at have så meget kontrol over sin gave, som han nu engang havde.

"Jeg håber det hjælper lidt.." lød det blidt.

[Svea Købmand]

"Nej nej, det er fint." Sagde hun, lettere undvigende, fordi hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Det var ikke fordi der var en specifik grund til at han ikke måtte besøge dem, det var bare grænseoverskridende.
"Ja det hjælper lidt." Sagde hun efter han havde varmet hende lidt. Derefter nåede de hen til universitetet og Svea vendte sig mod ham for at sige godnat.
"Nå men, jeg må hellere smutte ind." Sagde hun og smilede svagt til ham, inden hun mødte hans blik. Hun havde dog ikke lyst til at gå, så hun blev bare stående og kiggede på ham.

[Zamoron Elriqor]

Hun forsøgte at undvige det spørgsmål, og han hævede det ene bryn ganske let, men kommenteret det ikke yderligere. Snart virkede det da til at hun fik lidt varme ud af hans magi, ganske godt, det sidste han ønskede var nemlig at hun blev syg. Han følte vel at det var hans ansvar at sørge for hun havde det godt og ved god mod og helbred.


Noget tid efter nåede de universitetet og hun vendte sig mod ham. Han var ligeledes stoppede op, og kiggede nu ned mod hende. "Du må sove godt, Svea.." lød det stille fra ham, blikket hvilende roligt i hendes. Hun syntes dog at blive stående, og han kvalte et suk. "Vi ses om et par dage.." tilføjede han. Hun måtte hellere gå ind, ellers ville der først blive problemer hvis de blev set sådan sammen en sen aften. Han havde heller ikke lyst til selv at gå, før han var sikker på at hun var i sikkerhed derinde.

[Svea Købmand]

Svea så på ham og overvejede at gøre noget, som hun egentlig vidste hun ikke måtte. Derfor nøjedes hun blot med at se ham i øjnene, mens hun bed ned i sin underlæbe. Hun havde aldrig rigtig forstået hvad der fik folk til at indgå i et forhold, men nu forstod hun hvordan en tiltrækning kunne blive helt magnetisk og uimodståelig.
"Ja, i lige måde." Sagde hun og lænede sig så ind, for at give ham et kram bare for at sige farvel på en ordentlig måde.