Helbrederne

[Zamoron Elriqor]

Hun bad jo nærmest selv om det, gjorde hun ikke? Det trak op i hans mundvig endnu engang mens han observeret hende. Trods hendes spørgsmål, stod han og studerede hende et øjeblik, jo.. han var bevidst om ændringen hos hende, mon hun reagerede sådan over for enhver mand? Eller var der en speciel grund til det skete med ham? Han kendte hende for lidt til at vide det med sikkerhed.


Han rakte ud og tog bøgerne fra hende, stillede dem langsomt på en hylde i nærheden. Derpå trådte han helt tæt på hende, alt for tæt for hvad sømmeligt var. En hånd blev løftede, og han strøg hendes kæbe med bagsiden ganske blidt før hånden fandt hvile under hendes hage og han vippede hendes ansigt op mod sig. Højdeforskellen var slående, men det generet ham tydeligvis ikke. "Når du kender en krop, kan du påvirke den ved blot de rigtige berøringer.. de rigtige ord, den rigtige.. tone" hans stemme var gradvist blevet lavere, mere hæs.. mere intim. Tommelfingeren strøg over hendes underlæbe ganske blidt og tirrende.

[Svea Købmand]

Svea sank en klump da han trådte tættere på, men hun trådte ikke væk fra ham, eller rørte sig ud af stedet. Hun blev stående og mødte hans blik, måske en smule forsigtigt. Hans berøring gav hende kuldegysninger og hun var tæt på at sukke, men var dog hurtig til at holde sig selv tilbage. Måske havde hun alligevel fornemmet, at det var bedst at prøve på ikke at tabe ansigt. Han var jo hendes nye mester, måske tænkte han ikke, at hun burde lade sig påvirke af det. Hun var så forvirret.

"Virkelig?" Prøvede hun at sige, som om intet af det påvirkede hende, selvom hendes stemme tydeligvis var hæs. Følelsen af hans finger på hendes læbe fik hendes hjerte til at banke hurtigere og hun rystede en anelse, uden helt at vide hvad hun skulle gøre.
"Jeg kan ikke mærke noget." Løj hun og rettede sig lidt op, mens hun smilede flygtigt, samtidig med hendes kinder brændte.

[Zamoron Elriqor]

Hun prøvede, det måtte man give hende. Det var i grunden ganske kært. "Ikke..? Mhm... din hæse tone, påvirket vejrtrækning, brændende kinder og ikke mindst din puls, siger ellers noget andet. Det gøre ikke noget Svea, at du reagere sådan er ikke forkert, tværtimod.. du skal blot lære at vide hvad det betyder, gøre noget ved det, og til slut, lærer at kontrollere det." han lænede sig ned, og trykkede læberne ganske blidt mod hendes pande, før han slap hende og trådte et skridt tilbage. "Jeg vil hjælpe dig, Svea. Du kan være tryg ved mig, jeg vil aldrig intentionelt gøre dig fortræd.." naturligvis ville hun ikke stole på ham, de havde kendt hinanden i en halvtime.

[Svea Købmand]

Svea trak sine øjenbryn lidt sammen i en forvirret mine, hun forstod vitterligt ingenting af hvad han sagde eller hvad der skete. Hun havde aldrig haft det sådan her før, de fleste mænd på hendes alder havde aldrig givet hende disse følelser. Da han kyssede hendes pande, var hun lige ved at miste fodfæstet på stedet og som han sagde, lagde hun mærke til at hun holdt vejret.
"Godt." Hviskede hun og bed ned i sin underlæbe.
"Men der er altså ikke noget. Også selv hvis man skal kunne gøre noget ved det, så ved jeg ikke hvad du taler om." Sagde hun og rettede sig lidt op.
"Men hvis der nu var, hvad ville man så gøre?" Spurgte hun og truttede sine læber mens hun løftede sine øjenbryn i en spørgende mine.
"Altså, hvis det nu sker. En dag."

[Zamoron Elriqor]

Åh du store Mithras. Den unge kvinde var jo komplet uvidende omkring sin egen krop. Det var jo nærmest forstyrrende, hvor lidt kvinder egentlig vidste før ægteskab om deres egne kroppe. "Det vil du forhåbentlig forstå bedre når du læser de bøger, og løser den opgave jeg har givet dig. Hvis du har spørgsmål derefter, skal jeg glædeligt besvare dem for dig.." svarede han ganske roligt. Imodsætning til hende, var han fuldstændig rolig i denne situation, og ikke det mindste forvirret eller usikker. Om han burde fortælle hende disse ting? Bestemt, det var en del af undervisning, en del af hendes læring. Det var han fuldstændig overbevist om.

[Svea Købmand]

Svea så undersøgende på ham og trak på skuldrene. "Fint." Sagde hun, selvom hun hellere vil høre det fra ham end at læse det i en bog.
"Så må jeg jo læse bøgerne og lave opgaven." Bemærkede hun og løftede sin hage.
"Er der ellers andet De ønsker af mig?" Spurgte hun, fordi hun pludselig huskede sig selv på at det jo var en professionel relation de havde sammen, også selvom han havde kysset hende på panden. Han kunne åbenbart opføre sig sådan her lige bagefter, så måske havde det ikke betydet noget for ham. Måske var han sådan en type, der bare kyssede alle pigerne på panden.

[Zamoron Elriqor]

Af gode grunde vidste han ikke hvilke tanker hans kys på hendes pande havde vakt, men igen.. de havde kendt hinanden i sådan cirka en halvtime. Hun virkede da også utilfreds med lektierne, og han hævede brynet let. "Det her er universitetet Svea, der skal læses en del.. det starter nu, jeg håber du er klar på det.." lød det alvorligt fra ham. Et smil fandt atter hans læber. "Nej, jeg ønsker ikke andet af dig. I den ene af bøgerne har du min kontaktoplysninger, hvad end du har brug for, så kom til mig.." lød det alvorligt.

[Svea Købmand]

Svea havde tankerne andre steder, end at gå på universitetet og læse mange bøger. Hun trak blot på skuldrene igen og smilede bredt til ham.
"Selvfølgelig Mester Elriqor." Sagde hun og tog derefter sin taske, som stod henne ved den seng hun havde stillet den ved.
"Det skal jeg nok huske på." Bemærkede hun. "Hvornår skal vi ses igen?" Spurgte hun, fordi hun ikke havde fået sin tid skemalagt endnu.

[Zamoron Elriqor]

Hun var ikke klar til universitetet? I så fald, var hun for ung og vidste ikke hvor vigtig en mulighed hun havde fået her. En unik mulighed mange andre misundte hende.

"Næste uge, samme tid, samme sted.." svarede han som hun gjorde sig klar til at gå. "Pas på dig selv.." fik hun lige med på vejen. Det her ville blive ganske interessant, han forsøgte ikke at have for mange bekymringer for fremtiden. Han vidste hun kunne klare det, hvis hun bare arbejdet hårdt nok og var fokuseret.

[Svea Købmand]

Næste uge. Der var længe til, men hun havde jo hans adresse nu. Ej, det gik ikke. Det var for meget.
"I lige måde Mester." Sagde hun med et skævt smil og forlod derefter klasselokalet og gik direkte tilbage til sin sovesal på kollegiet, hvor hun plaskede en masse iskold vand i hovedet på sig selv. Hvad var det dog der skete med hende?

Forlader tråd.

[Zamoron Elriqor]

Hans blik fulgte hende indtil døren gled i bag hende. Længe stod han tænksomt og blot så mod døren, og snart gik han lidt rundt i lokalet. "Interessant, yderst... interessant" lød det dæmpede ud i lokalet. Et sidste blik blev kastet rundt, før han samlede sin taske op, og forlod lokalet. Kursen sat hjemad. Han havde en masse at tænke over. 


///Out