Tidligt forår

[Gennevote af Falanie]

Orielle af Falanie

Gennevote havde fri fra sine pligter idag og var derfor gået ud i en af haverne, for at gå en tur i den kolde forårsluft. Solen skinnede og varmede hendes kinder, men hun havde alligevel taget en sølvræv om skuldrene for at hun ikke skulle blive kold. Hendes hår var som altid sat pænt op, flettet og snoet i små knolde på hver side af hendes hoved. Hun skulle mødes med sin mor idag, så hun ville gerne se præsentabel ud, så hendes mor ikke gik rundt og troede at hun sjuskede med sit udseende. Da hun nåede hen til en af bænkene, satte hun sig på den og ventede spændt på sin mor, mens hun rettede lidt på sit hår. Da en lille rødkælk landede foran hende, fandt hun en pose med korn frem som hun smed ud til den, hvilket fik en masse andre fugle til at flyve ned på stien og gå igang med at stikke til frøene. Gartneren ville sikkert ikke blive glad for at hun gjorde dette, men han kunne jo ikke se hende lige nu.

[Orielle af Falanie]

Orille kom til syne et stykke derfra, eskorteret af et par enkle unge piger og en herre der havde et pergament og en fjerpen i hver sin hånd. "Hvad mener deres kongelige højhed jeg skal melde tilbage til Gestraria?" lød det usikkert som frygtede han både dronningen og hendes fars vrede hvis misforståelser forekom mellem deres korrespondancer.

"Skriv til min far, at det ikke passer Falanine med de priser han kommer med, og tøv ikke mellem linjerne at true med at jeg ikke sætter min fod i mit hjemland, hvis ikke han retter ind" Det sidste blev sagt med et spillende glimt i de lyse øjne før hun viftede dem alle væk så hun i stedet kunne tilbringe tid med sin datter alene. Gaspard af O'Gallagher var alligevel lige i nærheden, selvom hun endnu ikke havde fået øje på ham.

"Chérie" hilste hun da hun satte sig på bænken ved siden af Gennevote og lænede sig blidt ind mod hende så hun kunne lægge begge sine arme omkring prinsessen. "Har du ventet længe?" spurgte hun før hun plantede et enkelt kys mod det brune hår.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote havde ikke ventet længe, hun havde været optaget af at smide korn ud til de små fugle på stien og havde ikke mærket tiden gå. Smilende lagde hun sig ind mod sin mor og lukkede sine øjne, mens hun nød at være så tæt på hende.
"Slet ikke Mama." Bemærkede hun og så op på hende. Derefter strakte hun sin hånd frem, så hendes mor kunne tage nogle af kornene og smidde ud på stien.
"Fulgene er meget sultne idag." Sagde hun og smilede til sin mor, mens hun rettede sig lidt op.

[Orielle af Falanie]

Orielle lagde sin arm tættere omkring Gen og lod blidt et par fingre følge fletningernes snoninger. "Ireldis har gjort det godt med dit hår i dag" mussede hun før hun pressede et blidt kys mod det mørke opsatte hår. Langsomt slap hun grebet lidt om hende og lod opmærksomheden hvile på de fugle der havde samlet sig på grusstien.

Hun tog nogen korn og kastede dem let ud. Hun nød når de tilbragte tid sammen og de havde altid begge nydt godt af at sidde i haven bag slottet. "Vi er nok de eneste der kommer og fodre dem" sukkede hun svagt.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote var lidt usikker omkring sit hår, hendes mors hår var så smukt og glat og lyst og Gens hår var bare en kæmpe brun busk.
"Jeg ville ønske det var så smukt som dit mor." Sagde hun og vendte blikket nedad, mens hun sukkede en anelse.
"Det er godt at Ireldis er så dygtig." Bemærkede hun og smilede skævt.
"Ja, og det har været en lang vinter, så de er sikkert sultne!" Udbrød hun og kastede nogle flere korn ud til fuglene, der hoppede rundt på stien for at komme først til maden.

[Orielle af Falanie]

"Sludder min skat" mussede Orielle blidt og sendte sin datter et lille opmuntrende smil. Alt Gens usikkerhed omkring sit eget udseende overhovedet eksisterede var helt fremmed for dronningen, men hun var alligevel lidt øm omkring sin datter og klemte lidt om hendes arm.

"Du er den smukkeste unge pige, Gen" De blå øjne spejdede ud over haven og nød den friske luft og stilheden der havde formået sig at snige sig ud. Men de fleste kendte til dronningens behov for alenetid når hun var sammen med sine børn.

[Gennevote af Falanie]

Den smukkeste unge pige, tænkte Gen, der var så mange unge smukke piger på pigeskolen. Gad vide om hun ville have kunnet konkurrere med dem hvis hun ikke havde været forlovet allerede.
"Tror du også prinsen vil synes at jeg er smuk?" Spurgte hun og sukkede dybt, hun havde alle mulige drømme om hvordan hendes prins ville reagere når han så hende. Måske ville han forelske sig med det samme i hende, ligesom de gjorde i eventyrerne.

[Orielle af Falanie]

"Selvfølgelig vil han det." Lød det særligt overbevisende og ikke desto mindre sandt som Orielle fortsatte med blidt at stryge sin datter over håret. Hun mente stadig at Gen var alt for ung til at spekulerer på det. Alligevel; tænkte hun ordenlig efter var det ikke særlig langt fra hvad dronningen selv havde tænkt i lige netop samme situation.

"Du er ikke kun køn, du er også betænksom og kærlig og tænker altid på andre før dig selv."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote var god til at være sød når hendes forældre var i nærheden, men når det kom til hendes bror Elyot af Falanie var hun knapt så sukkersød.

"Du er så sød ved mig mor." Sagde hun og puttede sig ind til hende. "Jeg håber jeg kan gøre jer stolte, når jeg engang bliver gift om lang tid." Sagde hun og så op på sin mor med et sødt smil.

"Glæder du dig til min bror kommer hjem?" Spurgte hun og smilede stort.

[Orielle af Falanie]

Måske var Orielle også en anelse blind når det kom til Gen, og så lidt for ofte mellem fingrene når det blev fortalt hvad hendes datter havde sagt. Men hun gik også med den overbevisning om at Elyot af Falanie var en gentleman. Hun knugede hende indtil sig og holdte hende tæt i et ganske kort øjeblik.

"Mmh. Det er jeg helt sikker på. Heldigvis er det ikke lige med det samme at jeg skal af med dig" sukkede hun en anelse vemodigt før hun blidt løsnede sine arme omkring hende og tog i stedet en lille håndfuld af det foder som Gennevote kastede ud til fuglene.

"Jeg glæder mig meget. Jeg syntes altid at han er så frygtelig lang tid afsted."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote brød sig ikke om at tænke på at hun skulle skilles fra sin familie, nok glædede hun sig til sin fremtid som gift kvinde, men hun levede lidt i en naiv drøm om at hun stadig kunne se sin familie så meget som hun altid havde gjort. Hun var stadig for lille til egentlig at forstå konsekvenserne af at blive gift, for hende var det stadig et eventyr der bare ventede på hun blev gammel nok.
"Ja, det synes jeg også. Jeg savner ham, også selvom han altid hiver mig i håret og driller mig." Sagde hun og sukkede dybt, mens hun lagde armene om sin mor.

[Orielle af Falanie]

Orilles ansigt gled over i en let grimasse før hun drejede hovedet ned mod sin datter. "Det gør han vel ikke.." protesterede hun før hun måtte trække vejret hørligt ind. Det var ikke første gang at hun havde fået nys om det, men hun fandt det stadig komplet ugyldigt at hendes søn kunne finde på det.

Hun trykkede blidt Gen ind mod sig og plantede igen et kys mod det opsatte hår.

[Gennevote af Falanie]

"Jo jo." Sagde hun og rettede sig op mens hun himlede med øjnene. "Altså jeg håber han er blevet bedre efter opholdet i norden." Bemærkede hun med en meget voksen og moden stemme.
"Ellers må jeg jo bare skælde ham ud. Igen." Sagde hun. Elyot af Falanie var så umoden nogle gange, så måtte hun jo bare vise hvor meget mere voksen og ansvarlig hun var i forhold til ham.