I ly for torden, regn og vind

[Svea Købmand]

Svea lyttede til ham og nikkede et par gange. "Nej desværre, men jeg kan spørge lidt rundt og høre om nogen kender nogen." Sagde hun med et svagt smil. Derefter fik hun et mere alvorligt blik i sine øjne.
"Ja, det må også være hårdt." Sagde hun og drak lidt af sin øl, mens hun betragtede ham.
"Er dit forhold med ham ret slemt?" Spurgte hun og tænkte på sit forhold til sin egen far, som var så godt og velfungerende.

[Sébastien af Monteres]

Sébastien viftede lidt afværgende med hånden da Svea tilbød at hjælpe ved spørge lidt rundt.
"Det det var bare hvvvvis du alligevel kendte nogen," svarede han bare og sendte hende et smil. Det havde ikke været for at sætte Svea i arbejde, men mere hvis hun alligevel kendte nogen, hun kunne anbefale. Ikke at han ikke satte pris på gestussen, for det gjorde han bestemt.

Han gjorde et let skuldertræk ved hendes bemærkning om, at det måtte være hårdt. Det var det da også - nogle dage værre end andre, men det var også bare sådan landet lå. Den kønne lyshårede pige med de mørke øjne var virkelig behageligt selskab, og han havde allerede nærmest fra øjeblikket han mødte hende, besluttet sig for, at han godt kunne lide hende - og han havde lidt lyst til at gøre et godt førstehåndsindtryk. Ikke få malet et narrativ om sig selv som den stakkels fyr der ikke alene stammede, men også havde mistet sin mor og havde et anstrengt forhold til sin far.

"Det det det kunne i hvert ffffald være bedre," svarede han diplomatisk og drak lidt af sin øl, "Vi har ba-bare meget forskellige holdninger og vvværdier," det var noget af en underdrivelse og virkede kun som en brøkdel af sandheden. Hans far virkede ofte svært skuffet over alt han var - eller omvendt ikke var, og lod ham det gerne vide. Hvis ikke med ord, så med et par på siden af hovedet. Men det var jo ikke løgn, at deres forskellige holdninger og værdier da også var med til at skabe en kløft mellem dem.

"Er du tæt med di-di-diiiin familie?" spurgte han hende derefter.

[Svea Købmand]

Det var vel egentlig meget almindeligt, tænkte Svea, at unge mennesker følte sig meget forskellige for deres forældre. Hun havde det også på samme måde med sine, ikke fordi Eirik Våbensmed ikke var en god far, men de var meget forskellige.
"Det er vel også i orden." Sagde hun med et forsigtig smil og drak lidt mere af sin øl, mens hun lod blikket glide rundt i kroen, som var en kontrast til den stille og lettere alvorlige samtale hun havde med Sebastian.

"Vi er ret tætte i min familie." Sagde hun og nikkede. "Men jeg flyttede ud da jeg var 15, så jeg føler mig ikke tæt på samme måde mere - som jeg gjorde da jeg var yngre." Forklarede hun. "Jeg føler mig nok mere selvstændig nu, at jeg kan klare mig selv og er mere eller mindre voksen."
"Men jeg besøger dem ofte og de er nok de første jeg opsøger for at fortælle gode eller dårlige nyheder." Sagde hun og smilede bredt. "Specielt min bror Magnus Våbensmed taler jeg meget med, han er så god at snakke med."

[Sébastien af Monteres]

Mon Sébastien ville føle sig endnu mere distanceret fra sin far end han allerede gjorde, hvis de nu ikke boede under samme tag? Sébastien troede egentlig bare at det måske omvendt ville gøre noget godt for deres forhold hvis der rent fysisk blev lagt lidt afstand mellem dem, men det var ikke ligefrem fordi der var udsigter til, at Sébastien skulle flytte ud fra deres fælles bo.

"Ffffflyttede du ind hos din lære- læremester?" spurgte han hende bare. Så vidt Sébastien var klar over var Svea ikke gift hvilket ellers ville være den oplagte grund til at flytte fra familiens hjem.
Han drak lidt af sin øl og nikkede bare til hvad hun fortalte ham og kunne ikke lade være med at gengælde hendes smil, da hun fortalte om sin familie. Han havde ofte drømt om at have søskende - allierede der var i samme båd, man kunne søge til. Dele de gode og dårlige nyheder med, som Svea fortalte hun gjorde med sin familie. Sébastien delte uhyre lidt med sin far - og det var sjældent på hans egen opfordring. Han vidste selvfølgelig godt at det ikke var en selvfølge at søskende havde det godt med hinanden eller var tætte, som det lød til var tilfældet med Svea og hendes familie - men ikke desto mindre ærgrede han sig ofte over at han var enebarn. Det gjorde hans far garanteret også. Tanken frydede ham faktisk lidt.
"Det det det lyder virkelig dejligt med sådan en bror. Haaar du mange søs - søskende?"

[Svea Købmand]

"Det gjorde jeg ja, det gør de fleste lærlinge vel." Sagde hun med et skævt smil. "Det er lidt svært at være lærling ellers synes jeg, fordi man bruger meget tid på at dygtiggøre sig og så er det bare nemmere at bo hos sin mester." Sagde hun og drak lidt af sin øl.
"Jeg har en tvillingesøster, min storebror og en lillebror." Sagde hun. "Så vi er en ret stor familie synes jeg, men jeg elsker dem. Jeg ville ikke være hvor jeg er nu uden, de gør mig glade og støtter mig når jeg har brug for det." Sagde hun og drak lidt af sin øl.