En melodi

[Svea Købmand]

Beau Svalehale

Svea var taget på kro med nogle af sine nye bekendte fra universitetet, men som det altid skete så var de blevet blandet med alle mulige andre og skildt ad. Svea snakkede med en pige hun lige havde mødt, da hun hørte nogen spille på en lut, som fangede hendes opmærksomhed. Det var ikke ligefrem skønsang på den måde, men Svea blev alligevel ret fascineret af den unge mand der sad og sang en romantisk vise om en bondepige og en ridder. Det passede måske lidt for godt til Sveas lidt naive syn på verden, så da han var færdig med at synge og en anden var gået igang med et dansenummer, gik hun hen til ham og smilede bredt.

"Det var virkelig smukt." Sagde hun og strøg en blond hårlok bag sit øre. "Mit navn er Svea Våbensmed, undskyld jeg sådan presser på, men jeg kunne ikke lade være med at fortælle dig hvor smukt det lød." Sagde hun og sukkede henført.

[Beau Svalehale]

Beau var netop blevet færdig med sin sang, og som han sad med benene på kryds hen over bordet, lænenende langt tilbage i stolens ryglæn og stemte den magiske lut, kom en ung pige og satte sig ved hans side. Det kom en anelse bag på ham, hvilket kunne ses i hans ansigtsudtryk da hans blik landede på Svea. Kvindeligt selskab var selvfølgelig, for det meste, ganske behageligt og altid en nydelse, men hende her.. Wow. Hun måtte afbryde ham alle tider på døgnet.

Så romantik var et hit hos hende, åbenbart? Det var det for de fleste kvinder. Han kunne synge romantiske viser for hende herfra og hele vejen til soveværelset. Tanken forblev i baghovedet og måtte skubbes en anelse væk.

"Tak, tak," sagde han let og bukkede en anelse i nakken, "- Jeg har mere hvor det kommer fra, Svea Våbensmed." afsluttede han flabet med et blink og slog en enkelt gang hånden over luttens strenge.

"BEAU, HVIS DU SYNGER IGEN, JEG SVÆRGER VED MITRHAS--" brølede en stemme i baggrunden.

"Hårdt publikum.." Beau trak luttens reb over hovedet og lagde i stedet lutten i skødet.

"Hvad laver du så her, Svea?" spurgte han med et skævt træk i den ene mundvige, "Af alle steder, så vælger du en kro som denne?"

[Svea Købmand]

Svea skulle til at svare på hans bemærkning, men da en fra publikum råbte, blev hun så overrasket at hun helt glemte hvad hun ville sige. Hun var stadig så ny i kroverden, at det føltes en smule hårdt den måde folk talte til hinanden, men hun ville nok vænne sig til det efterhånden.
"Mine venner fra universitetet kommer her ind imellem." Forklarede hun med et smil og vendte blikket mod ham, mens hun forsøgte at glemme den uhøflige mand der havde råbt af ham.
"Hvad laver du her? Er du musiker?" Spurgte hun og så ned på hans lut, som hun var ret misundelig på. Hun havde selv en fløjte, men det var ingenting som den her.

[Beau Svalehale]

Musiker? Beau smilede bredt - så var der i hvert fald én i hele kroen, som havde opdaget det. Nu havde Beau også en smule held med den magiske lut, der kunne spille alle melodier i Falanie, men det betød dog ikke, at stemmen altid kunne følge med. Han sang bestemt ikke dårligt, men han ville aldrig komme ind på paladset og optræde med sine romantiske - og sommetider sjoftle - vers.

"Det kan man vel godt kalde mig," sagde Beau og betragtede Svea ved sin side, "- Jeg tjener lidt skillinger hér og dér ved at synge lidt. Men det er ikke altid publikum er så medgørlig," afsluttede han, idet at han skimtede over mod det sted, hvor den råbende stemme var kommet fra.

"Er du -- interesseret i musik?" spurgte han så og smed benene ned fra bordet.

[Svea Købmand]

"Spændende." Sagde hun og så på ham med et fascineret blik. "Kan man virkelig tjene nok penge til føden med et par skillinger her og der?" Spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.
"Ja, jeg elsker musik. Nogle gange kan jeg godt lide at synge eller spille på fløjte, men jeg er ikke særlig god til det så jeg gør det ikke foran andre - er måske ikke så modig som dig." Bemærkede hun og sendte ham et skævt smil, mens hun strøg en lok af sit hår bag om sit øre.