Actard fra Arge

[Actard fra Arge]

ACTARD FRA ARGE

KALDENAVNE Misfoster, monster, særling og vanskabning er iblandt de hyppigste, men mere officielt kendes han som “Bæstet” eller “Barbaren fra Arge”. Ganske få kalder ham ved hans rigtige navn, Actard.
FØDSELSDATO 01-12-801.
ALDER 40 år.
NATIONALITET Falanist, men er dog født tæt på grænsen til Hasnea.
RANG Borgerlig.

DRAGKISTEN

VÅBEN Actard besidder ikke et eneste våben, og det er i den grad til fordel for alle omkring ham; hans størrelse og stålnæver er mere end rigeligt, og han behøver hverken sværd eller bue og pil for at brække knogler.
DYR Han ejer heller ingen dyr. Det ville bestemt ikke være ansvarligt at lade Actard stå for vedligeholdelsen af et andet levende væsens velvære.
MAGISKE EJENDELE Ingen.

UDSEENDE

FACECLAIM Reuben de Jong (Theokoles).
KROPSBYGNING Et kæmpemæssigt brød fra ende til anden – allerede fra fødslen af har Actard været af bemærkelsesværdigt store dimensioner. Produktionen af væksthormoner stoppede først for alvor, da han i en alder af 16-17 år målte hele 211 cm – og vægten har naturligvis tiltaget siden da. Fedt er der ikke meget af, men musklerne fylder også godt og bringer ham op på omtrent 140 kg. Noget han dagligt vedligeholder ved at løfte tunge genstande, dét værende alt lige fra en fyldt tønde til en granvoksen mand. Det bredeste punkt er skuldrene, men han er sådan set bred hele vejen ned, selvom det alligevel buer svagt indad ved taljen. Næppe nogen overraskelse, er både hans hænder og fødder gigantiske. I sammenspil med alt det andet, der er mindst lige så velvoksent, virker deres størrelse dog knap så absurd.
ANSIGT Actard er ikke født som det gruopvækkende monster, han oftest beskrives som i dag; det vansirede ansigt er et værk af en gruppe koldblodige soldater, og de to mest fremtrædende ar strækker sig henholdsvis ned langs højre kind og tværs gennem ansigtet fra panden til venstre side af underkæben. Det ses tydeligt, hvor dybe de åbne sår har været, og de er ikke helet pænt. Foruden de påførte skader vækker hans øjne en del opsigt, da irissen er af en rødviolet farve grundet hans albinisme – og dette er selvfølgelig også årsagen bag det hvidblonde hår, som lige akkurat når ned til brystkassen. De lyse bryn barberes bevidst af med en kniv og gør øjnene langt mere ubehagelige og stirrende, end de i forvejen er.
SÆRLIGE KENDETEGN Størstedelen af hans træk bidrager til det unikke ydre – derfor, hans udseende som helhed. Han vil med lethed kunne spottes i selv den tætteste menneskemængde og ikke kun takket være hans højde.

PERSONLIGHED

INTERESSER
- Selskab, næsten ligegyldigt hvilken slags – hellere dårligt selskab end ensomhed.
- Musik. Uden dans. Han holder især af fuglesang, hvilket sjældent ender godt for de bevingede væsner.
- Natten og alt der hører med – stjernehimmel, færre mennesker samt ro og fred.
- Han er altid vældig betaget af både nydelige kvinder og smukke mænd.
- Sit ‘arbejde’ men kun på grund af den samhørighedsfølelse, det bringer med sig.
ERHVERV Actard er en af attraktionerne i Cirque du freak – en samling af vanskabninger til skue for det offentlige – betalende – øje, ejet af tyvekongen, Gabriel Halvmåne. Her er han primært kendt som ‘Barbaren fra Arge’ og kan udfordres til at løfte nærmest hvad som helst, men er også set bide hovedet af små gnavere og fugle. Der er stort set intet, han nægter at gøre.
GAVEN Nej.
FREMTIDSPLANER Han har ingen reelle fremtidsplaner. Det er mange år siden, Actard holdt op med at planlægge og drømme ud i fremtiden. Han tager hvad han kan få, når han kan få det – dog ikke altid indenfor rimelighedens grænser. Bryllup og en kærlig familie er han pinefuldt bevidst om ikke ligger i hans kort, og bitterheden, der hører med til sådan en erkendelse, har aldrig rigtig sluppet ham. Siden Gabriel overtog Cirque du freak, er alle tanker om at forlade stedet blevet lagt på hylden, for han har det ganske godt, der hvor han er nu. Og hvad er der ellers derude, i så utilgivende en verden, for et misfoster som ham?
PERSONLIGHED Antallet af personer, som har fået chancen for at komme ind under huden på Actard, kan tælles på en enkelt hånd. Man går dog ikke glip af det store, fordi denne ‘barbar fra Arge’ er ikke just indbegrebet af kompleksitet. På mange måder får man nøjagtigt hvad, man ser – et upoleret, lettere grotesk individ, der aldrig rigtig har passet ind i samfundet og derfor heller ikke spiller efter de sociale normers regelsæt. Hans barske liv har ført til, at han handler ud fra et ganske simpelt princip: Stol ikke på nogen og forvent aldrig noget. Han vil altid forholde sig skeptisk, når folk behandler ham som et ligeværdigt menneske, for de kan umuligt ville snakke med ham ud fra godheden i deres hjerte; men man skal nu ikke have alt for ondt af den umiddelbart arme stakkel. Det er hændt mere end én gang, at han har forgrebet sig på unge kvinder eller ved et ‘uheld’ slået eller klemt lidt for hårdt under et slagsmål, så det resulterede i modstanderens død – og hverken det ene eller det andet har ledt til skyldfølelse efterfølgende. Det er såmænd ikke fordi, han ikke evner at aflæse og forstå andres følelser, men det kræver en nær relation til ham, før han viser den mindste smule hensyn. Når først man hænger på ham, er han til gengæld også næsten umulig at slippe af med igen, og han vil ty til ret barbariske metoder for ikke at miste vedkommende. Så forinden man henvender sig til ham, bør man derfor grundigt overveje, om den selvfede følelse af at ‘være sød ved vanskabningen’ er dét værd, eller om man ikke hellere skulle lytte til de utallige, måske knap så usande skrækhistorier om ‘Bæstet’, Actard.

BAGGRUND

FAR Tre mænd var til stede – men kun én af dem bar samme måneblege hårpragt som Actard.
MOR Aliénor fra Arge, afdød.
SØSKENDE Ingen, så vidt han ved.
CIVILSTATUS Alene.
BØRN Det har han ikke tal på, men der er flere døde end levende.
BOPÆL Et gammelt handelshus i markedskvarteret, bedre kendt som Cirque du freak’s tilholdssted.
HISTORIE Actards historie begynder helt oppe nord på i det nordligste Arge. Født af landsbyens kloge kone, som påstod, at hun var blevet gjort gravid i søvne af en dæmon med hår hvidt som sne, er fortællingen om hans eksistens noget af et mysterium. Virkeligheden er dog langt mere simpel, men ingen har nogensinde formået at lokke den sande forklaring ud af Aliénor, og den er nu taget med i graven.
Under hele Actards opvækst har hans mor været enormt beskyttende over for ham. Dog, selv med hendes ihærdige indsats, har hun ikke fuldkommen kunne afskærme ham fra verdens mange grusomheder. Med hans størrelse, der særligt tiltog fra alderen 10-16 år, og iøjnefaldende albinisme har han lige fra dag ét været skydeskive for offentlig ydmygelse; og skønt de fleste nøjes med at stirre, mens de viger udenom i en stor bue, er der også de mere empatiløse, overmodige folk, som ikke tøver med at kaste en håndfuld grus eller sten efter ham – ofte efterfulgt af en verbal tilsvining. Han har med tiden vænnet sig til det og lært at fortrænge enhver følelse, det måtte frembringe, men alle har deres grænse. Også Actard. En grænse hans kære mor, Aliénor, en skæbnesvanger nat kom til at overtræde.

Måske havde han overreageret. Måske havde det slet ikke behøvet at gå så vidt. Vreden havde bare været så overvældende, at han fuldstændig havde mistet kontrollen over den – en kulmination af flere års indestængte frustrationer, der endelig fik lov til at slippe ud på én gang som en vild, frembrusende flod. Han havde følt sig fængslet alt for længe, og det var som om, der ikke længere var plads til ham i det snævre bur.
Det havde været en ualmindeligt fæl dag, for både mor og søn, og Aliénor havde fejlagtigt givet afløb for sin frustration ved konstant at være efter Actard, ligegyldigt hvad han havde foretaget sig. Intet lod til at være godt nok. Bitterheden voksede sig større og større, som dagen udfoldede sig, indtil det var det eneste, han kunne tænke på; og ikke længe før sengetid, fandt hans hænder helt automatisk morens hals for at gøre en ende på det endeløse brok.
Ingen tårer blev fældet, da han stod og tårnede over sin mors livløse krop. Den ustyrlige vrede brændte dog stadig i ham, om end dens flamme var svundet en smule ind, men den er aldrig rigtigt forsvundet. Ikke en sjæl vovede at blande sig morgenen efter, da han i fuld sol begravede sin egen mor i urtehaven.
I årerne, der fulgte, var de andre landsbyboere yderst påpasselige med, hvordan de omgik Actard. Der blev hverken kastet med sten eller råbt grimme navne. Frygtsomme blikke var der derimod rigeligt af.

To år havde han været alene, da dagen, som for altid ville ændre hans liv, ankom. I forbindelse med en hjemrejse fra grænsen mellem Arge og Hasnea til Levagny, passerede et hold soldater igennem den lille, nordlige landsby. Med sin blotte tilstedeværelse fangede Actard hurtigt deres interesse, og stadig høje på blodrusen fra at have nedfældet adskillige i en grænsekrig, overmandede og tilfangetog de ham. Det var ingen retfærdig kamp, for selvom han ganske vist overgik samtlige mænd i både højde og drøjde, bar de alle rustning og skarpe sværd. Tavsheden fra de andre i landsbyen var dræbende, og det var med skadefryd i blikkene, at de så til, mens Actard blev ført væk. Han ville ikke blive savnet.

Det var en helt anden mand, der for første gang i sit liv satte fod i Levagny. Den 24-årige kæmpe var blevet groft skamferet på den lange tur til midten af landet; et nyt ar eller to for hvert stop ved en landevejskro, hvor soldaternes fordrukne kedsommelighed oftere end ikke ledte til varierende grader af tortur. Noget der utvivlsomt var med til at gøre Actard mere medgørlig, da han inden længe blev solgt for en mindre sum penge til den daværende tyvekonge og ejer af Cirque du freak, Yves Okseløfter.
Først efter denne plads blev overtaget af Gabriel Halvmåne, 11 år senere, er livet blevet tåleligt igen; så til trods for at Gabriel ikke ligefrem har ry for at være godmodigheden selv, er han en af de få mennesker, som Actard vil gøre hvad som helst for – og nok i virkeligheden den eneste, han vil beskytte med sit liv.

OUT OF CHARACTER

BOX NAVN Fenris.
KONTAKT Via LM – privatbesked eller c-box.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.

[Mithras]

Godkendt