En solstråle

[Peronelle af Bonville]

Perrie smilede skævt og fortrød ikke rigtig noget, selvom Christophe lød fornærmet. Hun trak på skuldrene og tiltede hovedet lidt. "Altså jeg synes hun er sød," konstaterede hun.

"Så ja. Giv hende en chance. Du behøver ikke købe den dyre vin til hende. Jeg tænker ikke hun er så fin, at hun har brug for det. Og jeg kan da også godt spæde lidt til," konstaterede hun og planlagde hvilken taktik hun skulle bruge hos sin onkel for at få lidt økonomisk støtte til projektet.

"Hun er også køn, men lad nu være med at flirte alt for meget med hende. Du skal ikke ødelægge muligheden for et venskab," belærte hun ham.

[Christophe af Migran]

Det var ikke fordi, at Christophe var så fornærmet som han måske lød, han havde før betalt for drikkelse, når de var ude. Men denne gang var der bare ikke så mange mønter i pungen, som der kunne være. I dag var hans fridag, men i morgen havde han hele to aftaler, så der ville der komme noget tilbage i pungen. Egentligt havde han en lidt travl uge, så han burde bruge sin friaften på at studere, men altså, det måtte han presse ind et andet sted, for han havde lyst til at tage med gruppen ud og have det sjovt. Sove kunne han gøre i timerne.

Perries svar fik ham til at smile lidt igen, og han kørte en hånd igennem sit hår, der som altid var en krøllet affære, på den charmerende måde.
"Hvad er det lige du tror om mig, jeg kan sagtens være i en sød piges selskab uden at lægge an på hende. Jeg er jo bare venlig," svarede han uskyldigt og med et løftet øjenbryn. Og et glimt i øjet, der nok fortalte, at han vidste, at han var lidt slem til at give piger opmærksomhed. Det var bare en del af, hvem han var. Han kunne godt lide at få folk til at lide sig.
"Men jeg glæder mig til at møde hende."

[Peronelle af Bonville]

Perrie fnøs, men smilede også. Christophe var en notorisk flirt, men det tog hun sig ikke af. Hun var ikke det fjerneste interesseret på den måde, selvom han var kønnere end det burde være lovligt.

"Seriøst," advarede hun dog. "Jeg tror hun er naiv nok til at misforstå det som ægte interesse. Bare... Opfør dig pænt, ikke?"

[Christophe af Migran]

Christophe sukkede overdrevet og himlede let med øjnene, da Perrie var efter ham for at få ham til at opføre sig pænt.
"Ja ja, jeg skal nok." Et gab sneg sig på og han lavede en afslappet kombination af et gab, og et stræk, inden han lagde hovedet på skrå og betragtede Perrie, hans specielle veninde. Eller, han regnede med, at hun var hans veninde, det kunne godt være lidt svært at tyde. Men hun havde da ikke bedt ham skride af Hasnea til endnu, så det tog han som en god ting.
"Så vi mødes bare ved Svanen derhenne omkring aftensmadstid?"

[Peronelle af Bonville]

Perrie fnøs lidt og tvivlede på at Christophe var i stand til ikke at flirte, men nu havde hun i det mindste sagt det.

Hun strakte sig lidt og nikkede, før hun slap et enkelt gab. "Mm. Lidt senere," pointerede hun. "Jeg spiser i hvert fald hjemme. Flere mønter til vin." Hendes blik spillede lidt.

"Nyd din lur, fjols," svarede hun med et varmt smil, før hun smuttede ned af gangen og satte halvt i løb for at nå sin undervisning.

[Christophe af Migran]

Christophe tog sig ikke af Perries fnys. Han vidste godt selv, at han var uforbederlig, i det mindste lagde hun ikke skjul på, at hun også vidste det. Det havde han ikke noget i mod. Hun var en skarp ung kvinde, ofte lidt for skarp til, hvad der var behageligt, men hun var god nok på bunden, det kunne han mærke.

"Efter aftensmad så," svarede han godmodigt. Han ville nok spise på kroen, for det var altså noget god mad, de serverede der.

Hendes fjols fik ham til at sætte et såret udtryk op.
"Du knuser mit hjerte med dine sårende ord, ved du godt det, lille komtesse Bonville?!" Han småråbte det efter hende, som hun styrtede af sted. Nå ja, hun var fuglen på grenen, han aldrig ville kunne nå. Det var også okay. Lige som hun forsvandt rundt hjørnet, dukkede hans underviser op og med et suk fulgte han efter ham mod klasselokalet.

// Afsluttet