Royalt besøg [P]

[Eleanor Sølvlilje]

Eleanor havde ikke på noget tidspunkt regnet med, at det blot var et selskabeligt visit. Gabriel Halvmåne var tyvenes konge og det var blev man ikke blot gennem charme. Hun havde hele tiden ventet på drejningen, men da den kom, krøb en isnende fornemmelse ned over hendes ryg.

Håndfladerne blev klamme og hun lukkede dem let sammen i ly af skørtet, som hun sank en enkelt gang. "Jeg har intet ønske om, at distrahere ham fra, hvad der er vigtigst, Deres Højhed," svarede hun, stemmen en anelse hæs.

[Gabriel Halvmåne]

Gabriels blik forlod ikke horen, som han afventede hendes svar. Han var ikke i tvivl om, at hun var bange for ham, hvilket både kunne være godt og skidt. Godt, fordi hun vidste, at han var seriøs. Skidt, fordi hun kunne finde på at lyve for ham i ren frygt for hans vrede. Det var altid en fin balancegang, og det var ikke altid, at Gabriel læste folk rigtigt, men som hendes stemme lød i rummet, følte han, at hun talte sandt. Eller i hvert fald selv troede på, at hun talte sandt.

Han betragtede hende lidt i tavshed med det seriøse udtryk og hårde øjne, der var knebet en smule sammen. Kunne han gøre mere? Nej, det mente han ikke. Andet end at holde øje med Damien.

Pludseligt kom smilet tilbage på hans ansigt, dog ikke hans øjne, som han rejste sig fra stolen med et sæt.
”Jamen så har vi jo ikke noget problem. Det er jeg glad for at høre!” Han klappede hænderne sammen i en tilfreds gestus, inden han slentrede hen mod hende – og forbi hende, med blikket ned over hendes krop. Et overdrevent suk forlod ham.
”Ja ja, man kan da se, hvad Damien er efter,” sagde han med påtaget misundelse, inden han fortsatte hen til døren. Han lagde hånden på håndtaget, men stoppede så op og drejede overkroppen halvt mod hende.
”Jeg har øjne og ører over det hele, husk det.” Han smilede og blinkede kækt til hende, inden han hev døren op og efterlod hende på værelset.

// Out