At blive væk

[Peronelle af Bonville]

Perrie fnøs muntert og nikkede lidt. "Lige præcis," medgav hun. "Det er jo ikke fordi de tager fejl, men de behøver jo ikke sige det hele tiden."

Hun trak hænderne langsomt op af lommerne på skørtet og fandt sine vanter frem for at trække dem på. "Skulle jeg vise dig rundt? Hvad var det du gerne ville se?"

[Svea Købmand]

"Nej." Sagde hun og grinede mens hun rullede med øjnene. Det kunne godt blive for meget af og til.
"Er der et specifikt sted hvor Prøven foregår?" Spurgte hun. "Eller er det forskelligt?" Det var mest fordi hun gerne ville forberede sig på det og hvis hun kunne se det for sig, ville det måske være nemmere.

[Peronelle af Bonville]

Perrie smilede svagt, før hun rystede lidt på hovedet. "Det kommer an på hvad du skal læse. Men jeg kan vise dig hvor en del af os med Gaven aflagde vores prøve, da jeg startede," tilbød hun.

"Måske minder det i det mindste om der hvor du skal være. Hvornår er din prøve?"

Hun slog ud med hånden i den rigtige retning og begyndte at gå.

[Svea Købmand]

Svea nikkede, hvorefter hun smilede en anelse. "Jeg ved det ikke endnu, men jeg tror snart jeg får en dato. Det kan ikke være om lang tid, fordi min Mester synes jeg burde være klar. Hun ville ikke have sagt det, hvis det ikke var rigtig." Sagde hun.
"Hvordan startede du ud med at lære om Gaven?" Spurgte hun. "På universitetet?"

[Peronelle af Bonville]

Perrie gik og satsede på at pigen fulgte med. Hun skottede lidt til hende og rystede på hovedet.

"Nej, her begyndte jeg forrige sommer," svarede hun. "Jeg blev først oplært af en klog kone i kvarteret og jeg har også haft en læremester siden. Han hjalp også med at gøre mig klar til uni. Hvor gammel er du egentlig?"

Næppe 14 eller 15, vurderede hun.

[Svea Købmand]

Svea fulgte skam med, hun var alt for interesseret til at blive stående tilbage. Hun lyttede derfor også oprigtig til Perries fortælling, det var sjældent hun mødte nogen på hendes egen alder der havde gaven.
"Vildt." Sagde hun imponeret.
"Jeg er 18. Jeg startede lidt sent med at arbejde på min Gave, først da jeg blev 15 blev jeg lærling. Så jeg har været lidt bagud i forhold dem der har været igang siden de var små, men sådan er det når ens forældre ikke har midlerne til at uddanne en." Forklarede hun og smilede svagt, mens hun prøvede på ikke at skamme sig.

[Peronelle af Bonville]

Perrie lyttede og nikkede lidt. Hun var ikke rigtig dømmende. Hun vidste udmærket at hun økonomisk havde været heldig. Hector af Bonville havde aldrig manglet noget og han havde sørget for at det samme gjaldt hende.

"Men du fik vel øvelse før det? Hvem opdagede din gave, da du var lille og trænede dig i at beherske den? Hvorfor tog de dig ikke som lærling...?"

[Svea Købmand]

"Jeg blev først opdaget da jeg var 10 af en som allerede havde en lærling så de kunne kun tilbyde mig det mest basale træning. Ingen i min familie har Gaven, så derfor blev det lidt sent for mig." Sagde hun. "Det er nok derfor jeg bliver så træt nogle gange når jeg bruger den."
"Jeg ville have ønsket at jeg var startet i en yngre alder, men det er der ikke noget at gøre ved nu." Sagde hun med et skævt smil.

[Peronelle af Bonville]

Perrie var lidt chokeret. Måske i en landsby langt væk fra lands lov og ret, men i Levagny? Pigen måtte enten have meget stærk selvkontrol eller en ret lille gave. Ikke at det var noget hun snobbede af.

Hun åndede lidt ud og undlod at pille mere i det. "Okay, så hernede er den store træningsplads, men det er mere for de gaver, der bruger plads og luft og vand og ikke er så gode indendørs. Jeg vil tro du skal herind, måske. Hvis ikke de tager helbredere på lazarettet..."

[Svea Købmand]

"Hvad er lazarettet?" Spurgte hun og lod blikket glide rundt på omgivelserne. Det gjorde hende lettere ængstelig at se det i virkeligheden, men det skulle nok gå, tænkte hun.
"Og hvordan var din egen Prøve?" Spurgte hun hurtigt derefter og vendte blikket mod Perrie.

[Peronelle af Bonville]

"Hospitalet," tilføjede hun forklarende, før hendes blik blev lidt fjernt.

"Det var lige her. Der var to gois og en strega til stede. De bad mig få vandet til at løfte sig og jeg misforstod dem og troede de mente alt vandet i bassinet derovre," konstaterede hun og pegede hen på et stort bassin med klart vand i. "Og ikke... Det der..." Hun nikkede mod hvad der mest lignede et fuglebad.

[Svea Købmand]

Svea kom til at grine lidt over hendes historie. "Ej sikke en misforståelse." Sagde hun og så hen på det store bassin.
"Blev de ikke overraskede?" Spurgte hun. "Altså et helt bassin er ret anderledes end det der fuglebad." Bemærkede hun og smilede skævt.

[Peronelle af Bonville]

Perrie grinede lidt, som Svea forklarede hendes egen pointe for hende. Hun vrikkede lidt med brynene og smilede så hendes tænder var synlige et øjeblik.

"Det har du fuldstændig ret i. De var da relativt imponerede, men de var også ret bestemte om at få mig til at stoppe det igen, så snart de så hvad der var ved at ske..."

[Svea Købmand]

Svea klukkede et par gange. "Det kan jeg forestille mig." Sagde hun og sukkede derefter tænksomt.
"Kommer du egentlig meget på den der kro? Hvad hedder den nu - Falken og Kronen?" Spurgte hun, hun havde hørt at det var der de universitetsstuderende ofte kom og Svea havde lyst til at se Perrie igen en dag.

[Peronelle af Bonville]

Perrie smilede skævt og trak på skuldrene.

"Nogen gange. Det er ikke vores primære vandhul, men vi driver lidt rundt omkring de forskellige kroer. Det kommer an på om drengene har fået os i problemer på en af kroerne og hvor de har brygget den friskeste øl eller sælger den billigste vin. Skal du med, da?"