Lucreces kontor

[Svea Købmand]

Svea betragtede ham undersøgende, mens han talte og hun slugte hvert et ord der kom ud af hans mund. Det var hendes største drøm at starte på universitetet, men hun skulle også udføre Prøven for at komme ind og selvom det var dejligt at han ville sponsorerer hende, var hun stadig nervøs for sin Prøve.
"Jeg vil gerne tage den med hjem, jeg lover jeg nok skal passe godt på den." Sagde hun og var glad for at hun havde taget sin taske med idag, så hun kunne lægge den ned der, så den ikke blev ramt af skidt udenfor når folk på hest red forbi.
"Mange tak, det er en ære at De vil sponsorere mig." Sagde hun. "Men jeg skal jo også først bestå Prøven." Bemærkede hun. Forsigtig rakte hun ud efter bogen og lod fingrene glide hen over den som var den lavet af guld.

[Lucrèce af Vigny]

Han nikkede eftertænksomt og for første gang var havde stemme en smule blidere.
"Og er De nervøs omkring prøven?" Hvilket han godt var klar over var et tåbeligt spørgsmål. Alle var nervøse. Og en borgerlig, hvor det heller var nyt, måtte om noget føle sig udsat.
"Deres mester har vel fortalt hvordan det foregår?"

[Svea Købmand]

"Min Mester har fortalt om hvordan den plejer at foregå ja." Sagde hun. "Men det er vel også forskelligt fra person til person, jeg mener, alt efter hvad ens Gave udmærker sig i." Bemærkede hun og smilede en anelse til ham og håbede han ikke ville blive vred over hun tænkte højt.
"Og ja, jeg er bestemt nervøs, men jeg vil gøre mit bedste for at forberede mig inden. Så er jeg forhåbentlig mindre nervøs." Sagde hun og strøg en lok af sit hår bag øret.

[Lucrèce af Vigny]

"Både og. I bund og grund er det lidt det samme der går igen, med mindre ændringer. Visse opgaver fungerer bedre som prøver end andre. Men ud over det tror jeg ikke det skriftlige vil giver besvær og eftersom at jeg har siddet med ved flere af de mundtlige prøver, kan jeg også vejlede dig med fagord og termer, samt teorier og etik, som vil glæde de fleste dekaner.
Så længe De lytter efter og tager det alvorligt, skal De nok komme igennem. Det er også min stolthed der står på spil. Hvis jeg sponsor en lærling der dumper, vil det falde tilbage på mig. Og jeg ønsker ikke at se dum ud. De bliver ikke tilmeldt prøven før vi mener De er klar til den."

[Svea Købmand]

"Åh ja, det lyder fornuftigt." Sagde hun og nikkede derefter langsomt. Hun havde egentlig ikke så meget mere at sige og ville ikke spilde hans tid.
"Er der andet De har brug for jeg skal gøre?" Spurgte hun og smilede en anelse, mens hun afventede de næste opgaver eller også at få lov til at gå.

[Lucrèce af Vigny]

"Ja det er der." Han åbnede en skuffe i skrivebordet. "Der er nogle papirer der skal læses og udfyldes. Jeg skal have dem tilbage næste gang vi mødes. Vi vil ses tre gange om ugen, hvornår aftaler Deres mester og jeg." Han skulle til at lade hende gå, da han kom i tanke om noget hun havde sagt. Det var i starten af samtalen, så han havde ikke hørt helt efter.
"Der er lige en ting. De sagde at de mister energi, når de bruger deres gave. Er det noget Deres mester har bemærket eller stiller De måske for store krav til Dem selv?"

[Svea Købmand]

Svea nikkede over hans ord, mens et smil hvilede på hendes læber. Der var ikke så meget hun havde at sige, det var trods alt ham der kunne stille krav til hende og ikke omvendt.
"Min Mester har bemærket det. Vores teori er at det er fordi jeg først blev opdaget da jeg var 10. Det kræver meditation og koncentration, men efter nogle år vil det nok blive bedre." Sagde hun og smilede en anelse.

[Lucrèce af Vigny]

"Det lyder som en fornuftig tilgang, men det skulle helst gå hurtigere end det. Især hvis De vil på universitetet inden det bliver alt for sent. Mit forslag er at fortsætte med det De allerede gør og træn ved siden af. Vi må finde ud af om trætheden er mental eller fysisk. Det kan godt være svært at skelne fra hinanden."
Han rejste sig på ny og denne gang lod han til for alvor at søge efter en bestemt bog blandt virvaret af bøger.
"Jeg tror ikke den er her... Men Deres familie kan vel assistere med sådan?" De var trods alt borgerlige. Kendte de til andet end hårdt og opslidende arbejde?
Han gik tilbage igen. "Men har de nogle spørgsmål til mig?" Han huskede tilbage til starten af deres møde og at han havde overvejet at smide hende ud allerede der, fordi hun talte alt for meget. Det var heldigvis gået i sig selv meget hurtigt.

[Svea Købmand]

"Jeg skal nok gøre mit bedste i at forbedre mig, men jeg er bange for min familie ikke har råd til bøger." Sagde hun og smilede en anelse undskyldende til ham.
"Nej jeg har ikke flere spørgsmål på stående fod. Måske kommer de en anden dag." Sagde hun og trak på skuldrene.

[Lucrèce af Vigny]

Lucrece sukkede. "Og det er derfor jeg er her frøken Våbensmed. Hvis De mangler noget vil jeg gøre mit yderste for at De får det. Min dør er altid åben for Dem, men bank på først." Ikke noget med bare at gå ind igen. Ikke fordi der var noget han skjulte. Men takt og tone.
Han rejste sig igen, denne gang for at følge hende ud.
"Men så lad det være det for nu. Jeg ser frem til vores samarbejde."

[Svea Købmand]

"Det skal jeg nok huske." Sagde hun og rejste sig derefter begejstret op. "Jeg lover at jeg ikke vil skuffe Dem." Sagde hun og sagde derefter pænt farvel, hvorefter hun gik ud af døren og lukkede den omhyggeligt efter sig.

//OUT