Ikke alle tager til festival

[Galienne af Saulet]

Festivalen var på sit højeste, men hvad gjorde det når man ikke havde råd til at være med? De sidste par dage havde Galienne været nød til at bruge en stor del af sin lille opsparing på at følge med venindernes hyggeindkøb af tøj, stof, mad, drikke og oplevelser. I dag havde hun været nød til at sige nej til at tage derhen igen og lyve om at hun var for dårlig til at tage med. Hun kunne ikke få sig selv til at fortælle den virkelige grund bag.

Hun havde slået sig ned i en af havens hyggelige pletter med stole, borde og overdækket til at beskytte mod regn og blæst, som der var meget af for tiden. Fra slottet kunne man holde øje med hende, så ingen ville tro at hun forsøgte at snige sig væk til et eller andet unævneligt og hun følte sig knap så alene. Hun havde fået en af slottets tjenere til at bringe ekstra tæpper ud, mens hun sad med et strengeinstrument og klimptede lidt ude at rytme for sig selv

Aleron Af Varoy

[Aleron Af Varoy]

Aleron havde fået et brev hjemme fra sin families len med dårlige nyheder. Han følte ikke for at deltage i festen denne dag. En masse glade mennesker og der skulle hilses på og folk med deres forskellige agendaer var ikke noget der var overskud eller energi til denne dag. Så han havde valgt at gå en tur ude i paladsets haver.

Efter en halv times vandren i haverne var han begyndt at overveje at vende hjemad mod familiens hus, da han kunne høre en klimpren på et instrument i nærheden, nysgerrigheden var vakt i ham og han besluttede sig for at finde ud af hvem der sad og spillede. Aleron troede at alle stort set var ude at deltage i festiviteterne.

[Galienne af Saulet]

Galienne så op, da hun kunne høre den svage lys af skridt i havens grusstier og stoppede med det samme den ude af rytme og helt klart tonedøv vrøvlemelodi, som hun havde underholdt sig selv med. Det ville være så pinligt, hvis en havde hørt det.
Det kunne stort set kun være en adelig. De ansatte havde ikke mere at gøre i haven på dette tidspunkt og hun strakte hals. I deres lille indspiste verden, kunne det næsten kun være en hun havde set før til flere sammenkomster.

[Aleron Af Varoy]

Aleron kom gående hen ad stien fordybet i tanker, da musikken stoppede hvor efter han kiggede op, og fik øje på en ung adelsfrøken. Der gik et par sekunder inden han kom i tanke om hendes navn. "Nådig frøken Saulet" hilste Aleron" med et let buk, da han var kommet nærmere så de kunne snakke sammen uden at skulle hæve stemmerne. "Jeg havde forventet at se dem til festen, og ikke herude i paladsets haver".

[Galienne af Saulet]

Galienne lyste op i et smil. "Herre... Varoy! Hvilken overraskelse." Det var det med at skulle huske navnet på hver eneste i sin omgangskreds og periferien også. Hun rejste sig nejede, da han bukkede.
"Jeg har været afsted hver eneste dag. I aften trænger jeg til at slappe af. Vil De sidde og gøre mig selskab? Hvis De ikke har andre planer selvfølgelig " Hun gjorde tegn på en siddeplads et stykke fra hende. Hun havde hørt om mænd der tog den slags forslag som en opfordring til mere usømmelig opførelse. Og ikke mindst var der synlige fra paladset og det ville hurtigt blive misforstået, skulle det ligne de sad for tæt.

[Aleron Af Varoy]

Aleron smilte til Galienne "Tak Nådig Frøken Saulet, det ville være mig en ære at gøre dem selskab denne aften." Han
satte sig på den anviste plads. "Forstår godt at man kan have brug for at slippe af, det er mange dage med fester i streg. Hvordan har dagene været for Dem?" Aleron kastede et kort blik rundt i haven de sad i, inden han vendte blikket tilbage mod nådig frøken Saulet. Aleron havde hele tiden i baghovedet at de ikke måtte sidde for tæt da det kunne misforståes pga. hans oplæring.

[Galienne af Saulet]

"Jo tak herre Varoy. Jeg synes godt nok det har været fyldte. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har gået så meget for at få det hele med. Har De haft mulighed for at se det? Optoget var næsten magisk i år og vi så et skuespil med dukker der var så store at to mænd måtte styre dem." fortalte hun entusiastisk med næsten stjerner i øjnene og fortsatte i et væld med at fortælle.
"Og dagen før så vi en fægtekamp mellem tre mænd. De var mægtig dygtige. Jeg havde hjertet i halsen under hele kampen. Det er imponerende hvordan de kunne kæmpe med skarpe sværd, uden at komme til skade. Det var næsten som en dans." sukkede hun

[Aleron Af Varoy]

"Har set det flotte optog, det var specielt i år, jeg synes især at fanekasterne var dygtige." Aleron fulgte opmærksomt med under Nådig frøkenens fortælling. "Jeg har selv deltaget i nogle af kampene de sidste par dage. Det glæder mig at hører nådig frøken Saulet at De kan se det yndefulde i våbenbrug, og at det ikke er er folk der brutalt prøver på at hugge hinanden ned. Det kræver øvelse og ihærdighed at blive dygtig til at kæmpe." Han smilte en anelse fascineret til hende. "Jeg må indrømme at jeg ikke vidste at De fandt den slags interessant. Hvilke andre interesser har de nådig frøken Saulet?" Aleron så nysgerrigt på hende og ind i hendes blå øjne.

[Galienne af Saulet]

Galienne tog sig i at stirre beundrende på ham og var kun lettet over at hun ikke sad med åben mund som et andet barn. Hun ville gerne snakke om fanekasterne. Varoy havde ret; der havde været excellente i år.
Hun følte sig en smule perpleks, som han kiggede på hende. Selvfølgelig var krig brutal, ligesom vold. Men kampene under festivalen, havde været for æren. Ikke omkring hvem der kunne skade den anden mest. Og der lå forskellen.
Hun sænkede dydig blikket.
"Der er så mange ting." Han ville sikkert ikke finde halvdelen interessante og hun anede ikke hvor hun skulle starte. Galienne fandt hans blik. "Men vil De ikke fortælle om de kampe De har deltaget i?" Hun vidste der kom deltagere fra hele landet, nogle få endda fra andre lande, for at dyste under festivalen.