En kop te?

[Theuderic af Sangy]

Theuderic sukkede og lænede sig lidt fladt tilbage i stolen. "Jeg ved det, Cosette, jeg ved det." Svarede han, idet han sendte hende et sympatisk blik. Han fulgte hendes blik ind i den flammende pejs, "Jeg savner ham også." Bemærkede han så, et strejf af tristhed var at spore i det grå blik, inden han tav lidt og bare lod stilheden svæve mellem dem. Theuderic endte dog med at skubbe de dvælende tanker om broderen ud af hovedet. Han havde ikke råd til at blive ved med at dvæle over tabet. De var nødt til at se fremad også. Han drog derfor en indånding og så på svigerinden igen. "Men, Cosette, det er snart tre år siden Cedric døde." Bemærkede han så i et omsorgsfuldt toneleje, "Jeg kan forstå hvis du ikke føler dig klar, men vi bliver alle nødt til at komme videre."

[Cosette af Treillery]

Cosette tog indimellem sig selv i at tvivle. Tvivle på, hvorvidt hendes svoger faktisk forstod eller nogen sinde ville forstå, hvor stor sorg der fulgte hende oven på hendes husbonds - og hans brors død. Til tider følte Nådigfruen næsten at hun var ved at brænde langsomt op indefra. At smerten åd småstykker af hende hver dag og at hun sank mere og mere ind til en ligegyldig brik i Sangy-familiens spil. "Komme videre.." Mumlede hun sagte. "Du taler som om du tror du har forstand på kærlighed Theud...Men det ikke er så enkelt, som du forsøger at gøre det." Cosette åndede tungt ud.

[Theuderic af Sangy]

Han trak brynene sammen og fnøs lidt af hendes bemærkning. "Cosette, jeg er ingen årsunge. Selvom jeg ikke er gift, er det ikke ensbetydende med at jeg komplet ignorant." Kommenterede han skarpt. Mindet om Christabelle trak af og til stadig lidt i Theuderics hjertetråde, selvom han ihærdigt og med en vis succes, havde skåret hende ud af sin hukommelse og sit følelsesregister. Hun var et kompliceret emne for ham at tænke over. For frem til dagen i dag, der havde Theuderic endnu ikke gjort op med sig selv hvordan han egentlig havde det med hendes skæbne. Og det var heller ikke idag han fandt ud af det. "Du kan tænke over det." Affærdigede han så samtalen og rejste sig fra stolen for at gå.

lukket?