At slukke tørsten

[Svea Købmand]

Villine Kammerpige
Solgudens optog

Stemningen var høj og munter og en ung pige som Svea havde nemt ved at blive i godt humør, hun dansede rundt med stort set alle der bød hende op og var i den grad i sit es, mens hun bevægede sig gennem kædedansen. På et tidspunkt måtte selv hun have en pause og hun forlod derfor cirklen med mennesker og spottede en anden ung kvinde, der også så ud til at skulle have en pause fra dansen.

"Skal jeg tage en øl med til dig også? Man bliver jo helt tørstig af at danse så meget." Spurgte hun kvinden, som hun vist mente hun havde set et par gange på markedet, men vidste dog ikke helt præcist hvem hun var. Svea var dog god til at huske ansigter, det fulgte med når man arbejdede som helbreder og man helst skulle kunne huske folk så man bedre kunne huske deres sygehistorie.

[Villine Kammerpige]

Det var ikke til at spå, hvordan den forsigtige og generte kammerpige havde fundet sin vej til festen efter solgudens optog, men her var hun. Måske den gudsfrygtige side af hende havde følt sig forpligtet eller måske var det hendes frues insisteren på, at kammerpigen gjorde noget for sig selv og kom ud af hendes skal. Det var dog ikke dans der havde stået højest på hendes liste, da hun ankom til markedspladsen, men pludselig var hun blevet hvirvlet ind blandt folk og kaste fra hånd til hånd, trods hun flere gange havde prøvet at sige sig udenom og flygte fra de dansene.



Endelig var det lykkedes og hun stod nu forvirret og forpustet lidt væk fra de dansene, hvor hun endelig kunne få lidt luft fra andre mennesker. Hun ville egentlig gerne hjem, men hun havde også lovet sine brødre at prøve, bare prøve at socialisere sig med andre. Hun havde dog mest lyst til at sidde i fruens hus og sy.


En kvinde henvendte sig til hende og Villines blå øjne havde en form for ængstelse, da de vendte sig med kvindens. Hun så nu rar ud og smilte til hende, som var Villine ikke et nervøst vrag, selvom hun følte sig sådan. Der gik mere end et øjeblik før det gik op for hende, at kvinden ville have et svar og hun nikkede. Så opdagede hun, hvad hun havde sagt ja til og rettede svarede ved at tvinge ord ud gennem læberne “Ehm... ikke øl... lemonade... hvis det er okay. Tak”

[Svea Købmand]

Svea nåede lige at høre pigens bemærkning, et øjeblik senere var hun tilbage til den lidt forsagte kvinde og rakte hende et trækrus med lemonade.
"Værsgo." Sagde hun og var lidt stolt over at kunne betale for sådan noget selv. Hun tjente ikke meget som lærling, men det var da stadig nok til at kunne købe forfriskende drikke. Derefter gav hun sig til at drikke lidt af sin øl, hvorefter hun vendte blikket mod Viline.
"Vi har vist ikke stødt på hinanden før, jeg hedder Svea Våbensmed, hvad hedder du?" Spurgte hun og tog endnu en tår.
"Ej det er godt med noget at drikke, efter alt den dans!"

[Villine Kammerpige]

Villine trak armene om sig selv, mens hun ventede på den energiske kvinde til at vende tilbage. Det var en udfodring at være alene ude mellem så mange folk, som der var tilstede nu, men hun prøvede virkelig at komme ud. Hendes far ville blive så glad, hvis han hørte, at hun prøvede nye ting og måske prøvede at få venner. Det var bare meget skræmmende.

Kruset med lemonade svulpede let, da hun fik det rakt. “Tak” Det smagte vidunderligt og gav hende derved en smule mere mod til den samtale som kvinden lagde op til. Hun virkede faktisk virkelig sød, men Villine vidste også godt, at hun var virkelig dårlig til at læse andre mennesker. “Villine Kammerpige” hilste hun tilbage om end med en mindre energisk stemme. Hun smilte dog svagt. “Jo.. Det var nu ikke helt med vilje. Jeg kom egentlig ikke for at danse” der var alt for emget nærkontakt med andre i dans. Hun foldede hænderne rundt om kruset og så sig nervøst om. “Hvordan..” hun kom til at stamme, så hun prøvede at samle sig. “Hvordan bliver du så glad af at danse? Folk kommer så tæt på... folk man ikke kender?” der måtte jo være en grund til at se mange så ud til at nyde det.

[Svea Købmand]

Pigen mindede hende lidt om nogle af de kvinder, der kom til hendes mester efter at være blevet overfaldet eller slået af deres mænd. Det kunne dog også være, at hun bare var meget nervøst anlagt, men Svea fornemmede alligevel at pigen måske ikke havde haft et helt nemt liv. Derfor skruede hun lidt op for venligheden, end hun ellers ville have gjort.
"Det handler nok om at kunne sætte gode grænser op for dem man danser med, de må gerne holde en i hånden, men ikke mere - hvis du forstår?" Sagde hun med et skævt smil.
"Og have tilliden til sig selv om at man kan sige fra hvis man får problemer." Bemærkede hun og tog en tår af sin øl.
"Og så er jeg nok bare en af de typer, der får energi af at være sammen med andre mennesker." Forklarede hun og smilede til pigen.
"Du virker som om du har det bedst i dit eget selskab." Kommenterede hende og så på hende med et afventende blik.

[Villine Kammerpige]

Det var ikke så meget den unge kvinde som det var, hvor mange mennesker der var omkring den, der gjorde hende nervøs. Hvis hun skulle være ærlig var det i virkeligheden alle fremmede, der gjorde hende nervøs, men hun kæmpede så hård en kamp for ikke at skulle være bange for hele verden. Det havde hun været. Hun havde været isoleret fra alle, fordi hun brød sammen hver gang hun følte den mindste smule utryghed, Det var hun kommet over, men det gjorde hende ikke til en stærk eventyrlysten type.

Denne kvinde virkede stik modsat. Eller pige, var hun nok nærmere. Villine kunne ikke bedømme Sveas alder, men gættede på, at hun var omkring hendes egen. Det virkede som om festen, glæden og de mange mennesker gav hende energi, hvor Villine mistede den. “Jeg ved ikke om jeg forstår. Hvordan sætter man grænser?” ville det ikke skræmme folk væk, hvis man fortalte folk hvad de ikke måtte. Den næste af Sveas kommentarer fik dog den lyshårede kammerpige til at se væk. Det kunne hun ikke kommentere på.

“For det meste” indrømmede hun med røde kinder. Det var ikke så populært at indrømme havde hun lært. “Ikke altid kun mit eget selskab. Men helst og sammen med mit sytøj”

[Svea Købmand]

Svea smilede en anelse over pigens ord og lod hende tale færdig, mens hun drak af sin øl.
"Så du er syerske?" Spurgte hun og tænkte hun ville komme tilbage til spørgsmålet om at sætte grænser, for det var vist mere til en anden gang end til en fest.
"Grænser er en længere forklaring." Sagde hun bare og trak på skuldrene, mens hun smilede til den søde men lidt nervøse pige.

[Villine Kammerpige]

I tavsheden mellem svar drak hun af lemoden. Den gjorde hende glad. Den var sød, men med en syrlig eftersmag som hun virkelig godt kunne lide. Samtidig fik det hende til at løsne en smule op. Det beroligede hende at have noget tæt på som hun godt kunne lide også selvom det bare var lemonade. “Nej... ikke rigtigt. Jeg er kammerpige for Enkefrue Corsette Af Sangy” fortalte hun med en snert af noget stolthed i stemmen. Hun kunne virkelig godt lide sin frue. Der følte hun sig tryg og derfor var der også noget trygt i at tale om hende.

“Men jeg kan godt lide at sy” fortsatte hun og så op på pigen med sine klare blå øjne. Hun virkede så livlig, at Villine fik det helt skidt over at holde hende tilbage fra festlighederne. ”Du behøver altså ikke holde mig med selskab, hvis du hellere vil ud og danse”

[Svea Købmand]

"Enkefrue? Jamen dog." Sagde hun medet smil og løftede øjenbrynene. "Så er det jo lige før man skal kalde dig for Nådigfrøken." Bemærkede hun og puffede drillende til pigen med albuen. Da hun sagde hun godt kunne lide at sy, skulle Svea til at tale om tøj, men den unge kvinde kom hende i forkøbet med en anden bemærkning.
"Åh, det skal du ikke tænke på, jeg har godt af en pause og jeg skal også have drukket min øl." Forklarede hun.
"Hvad kan du godt lide at sy? Det kan være du vil hjælpe mig med min næste kjole?" Spurgte hun og smilede opmuntrende til pigen.

[Villine Kammerpige]

De forsigtige blå øjne blev store, da pigen mente hun skulle kaldes nådigfrøken. Det havde Villine meget svært ved at se sig selv som. Det var ikke noget særlig fint frøken over hende. Til gengæld kunne Svea godt ligne en pænere frøken. Puffet med albuen forstod hun slet ikke og stirrede derfor bare dybt forvirret på den et øjeblik, før hun så tilbage på Sveas ansigt. “Jamen... jeg er ikke adelig” fremstammede hun forvirret. “Er du? Er de?” hvis hun var havde Villine talt helt forkert til hende, men hun havde kaldt sig Våbensmed, så det kunne hun vel ikke være. “Du laver sjov?” kim hun endelig frem til og et lettet smil dukkede frem på læberne.

Hun nikkede forsigtigt, men emnet tøj var et hun var særligt glad for og derfor kunne munden godt løbe af med sig modsat, hvordan hun ellers var stille og forsigtig. “Ja, jeg er ikke syerske, så skal man have været i lære, men jeg kan godt lide at lappe huller og endda skabe noget ud af stof. Der er intet så smukt som stof der bliver til en kjole” hun så op, da pigen spurgte om hun ville hjælpe med en kjole. Ordene faldt næsten over hinanden. “Ja, hvis jeg må for min frue” hun arbejdede for familie Sangy, hvis hun skulle have betaling for andet skulle hun spørge om lov.

[Svea Købmand]

Svea smilede skævt da Kammerpigen selv fandt frem til svaret på hendes spørgsmål, hun nikkede derefter og tog en tår af sin øl, mens hendes blik vandrede rundt på de festglade mennesker.
Da pigen talte videre om tøj, så Svea dog på hende med et oprigtig interesseret blik. Hun kunne også godt lide tøj, for selvom hun var borgerlig og ikke den typiske pynteglade pige, ville hun gerne se smuk ud.
"Selvfølgelig. Det skal ikke tage dig væk fra dine andre pligter." Sagde hun med et smil.
"Må jeg så komme forbi en dag? Hvor bor du henne?" Spurgte hun og så afventende på pigen, Svea havde alligevel ikke råd til en rigtig syerske, så måske denne kammerpige ville være et godt kompromis.

[Villine Kammerpige]

Villine mente godt, at Cosette ville lade hende hjælpe, hvis ikke det tog hende fra hendes andre pligter. “Hvis jeg kun bruger min fritid på det tror jeg godt, at hun vil lade mig hjælpe dig. Jeg ville alligevel bruge min fritid på at sy, så det er dejligt at have nogen at sy til” når det handlede om interesser, løb munden af med hende. Hun gik fra at være den sky, stille pige til et halvt sludrechatol og glemte alt om de mange mennesker omkring hende.

“Ja, jeg bor i Sangyhuset herinde i byen i Levagny, men du bliver nødt til at bruge bagdøren. Fordøren er kun til fruens eller herrernes gæster. Det var ikke fordi Villines liv var fyldt med fritid, men det hun havde brugte hun hos sin familie eller på sit værelse med sytøj eller en bog hun alligevel ikke kunne læse.

[Svea Købmand]

"Godt." Sagde hun med et skævt smil. "Jeg kommer forbi en dag og ser om du har tid, så kan vi måske finde ud af noget." Bemærkede hun. Derefter stillede hun sin øl fra sig på en tønde i nærheden.
"Jeg vil ud og danse igen, vil du med?" Spurgte hun og nikkede mod de dansende folk. Derefter viftede hun opfordrende til pigen, inden hun smuttede ud i den dansende mængde og forsvandt i kæden af folk der bevægede sig rundt på den store plads.

Forlader tråd.