Hjemvendt

[Mathias Brygger]

Det havde været noget af det mest opslidende Mathias nogensinde havde gjort, men da han endelig ankom til Levagny, føltes det som det helt rigtige. Han var træt, udmattet og han vidste på ingen måde hvad der ventede ham, men han bevægede sig gennem byens gader med et ensidigt mål. Han vidste ikke hvor Inés Våbensmed var, hvad der var sket med hende siden han forlod hovedstaden for tyve år siden, men han vidste næsten med sikkerhed, at Falken stadig ville være der og det var her han trådte ind af døren en tidlig formiddag.



Der var stort set mennesketomt på kroen, hvad måske var hvad man kunne forvente, men til gengæld lignede det i chokerende grad sig selv. Mathias’ blik gled rundt, før han vendte sig mod den rødhårede pige, der stod og fejede. “Goddag,” hilste han en anelse hæst på Flora Brygger, som han vidste måtte være en af hans brors, men ikke kunne genkende.

[Flora Brygger]

Flora fik næsten et chok da en stemme lød. Hun havde ikke lagt mærke til at døren var blevet åbnet og hun havde været helt væk i sine egne tanker til at bemærke at hun ikke længere var selv i krostuen.

Lyden at kosten der ramte jorden fik hende til at vende sig mod skikkelsen der mest af alt lignede en tyndere version af sin far.
"Goddag" hilste hun før hun samlede kosten op igen og så undersøgende på den fremmede mand.

[Mathias Brygger]

Rødt hår og store øjne. Mathias' blik gled over den unge kvinde og lagde brikkerne sammen. Hans ældste bror havde været gift og far til Staffan Brygger , da han forlod Levagny. Her var han ret sikker på, at han stod overfor Staffans lillesøster. Han tog en dyb, langsom indånding i øjeblikkes alvor og nikkede.

"Er din far her et sted omkring?"

[Flora Brygger]

Floras blik lå stadig undersøgende hen over den fremmedes ansigt, som forsøgte hun at finde en mening med ligheden. Hun rystede på hovedet.

"Nej, han er på havnen for at hente bestillinger hjem" svarede hun beklagende og slog let ud med den frie hånd. "Men jeg er sikker på han ikke er længe om det, og hvis du ikke har noget imod at vente.."

[Mathias Brygger]

Mathias nikkede langsomt. "Jeg har allerede ventet længe. En time fra eller til..."

Blikket gled over hende. "Er din onkel også på havnen? Acur?"

[Flora Brygger]

Flora var allerede om bag ved disken og satte et krus i det hun løftede hånden og viftede ham hen til sig. Hun ville få et hyr med sin mor hvis ikke hun inviterede gæster på et eller andet. Desuden virkede det til at manden søgte medlemmer fra hendes familie.

"Ja han er efterhånden altid med siden far blev snydt for en del guld år tilbage." sukkede Flora og rystede lidt på hovedet. "Min bror burde også være der, men med Staffan Brygger ved man aldrig rigtig hvor han har hovedet, eller rettere øjnene" grinte hun.

[Mathias Brygger]

"Staffan," gentog Mathias og fulgte langsomt med mod baren. En hånd gled over træet, fandt en velkendt knude i den gamle overflade og smilede svagt.

"Hvilke søskende har I ellers fået? Hvor mange bryggerbørn render rundt og giver Arnot og Acur grå hår? Og hvad med Jeanne? Din faster?"

[Flora Brygger]

"Emelina og Wyon er mine to yngre søskende." svarede Flora imens hun skænkede sig selv et glas vand fra den brune keramiske kande der stod på disken foran hende.

"Acur har en søn og en datter, og jeg tror at de alle sammen er nede og hjælpe på havnen siden jeg er den eneste tilbage" småsmilte hun med let hovedrysten. De skulle bare være glade for at kroen ikke var proppet med mennesker.

"Min faster har tre børn, en søn og to døtre. Men de er kun halve bryggerbørn da deres far er murer. Men det betyder ikke at de ikke også af og til giver en hånd med. Vores familie er tætknyttet på den måde."

[Mathias Brygger]

Mathias lyttede og smilede varmt. Han nikkede langsomt. "Og dit navn?"

Der var mange af dem. Hans niecer og nevøer. Han så frem til at møde hver og en. Lære dem at kende og forhåbentlig finde sig selv imens.

[Flora Brygger]

"Flora. Flora Amelié" svarede den rødhårede bryggerdatter og løftede kruset og tog en tår af vandet. Hun sendte ham et blidt smil.

"Hvad er dit?" spurgte hun og så en smule undersøgende mod hans ansigt.

[Mathias Brygger]

Flora. Mathias smilede svagt, da hun gjorde det samme. Hans niece Flora. Han tog en dyb indånding og drak også en tår af sit krus.

"Mathias Brygger," svarede han roligt, uden at vide hvad hendes reaktion ville være: Om hun overhovedet havde hørt om sin farbror.

[Flora Brygger]

Floras øjne blev store. Selvom hun ikke kendte til sin onkel personligt vidste hun godt hvem han var. De historier hun havde fået fortalt endte dog med hans død, så at se ham ret meget i live foran sig tog pusten en smule fra hende.

"Jamen så.." Hun satte kruset fra sig på bordet og vidste ikke helt om hun skulle smile eller krumme læberne sammen i en grimasse.

"Du ser godt ud af en død mand at være"

[Mathias Brygger]

Mathias slap en lyd, halvvejs en latter, men ikke helt derhenne. Han åndede langsomt ud og nikkede svagt. "Tak?" Panden fik et par rynker. "Død," musede han. "Ja, det giver mening, at det var det de tænkte..."

Han fugtede tørre læber og kløede sig på siden af halsen. "Jeg beklager at give dig et chok sådan her, Flora. Jeg havde håbet at din far var her."