Testamentet

[Diego Lynhånd]

Diego fnøs let. Han kneb Betriz i siden. "Flab. Jeg er ikke rig på den måde," protesterede han.

"Mit skrivebord vil du vist i hvert fald gerne arve..."

[Betriz Urmager]

Betriz lo dæmpet, havde ikke kunnet dy sig. Hun vred sig under hans hånd, men kvitterede også med at presse et kys ind mod hans tinding.

"Du kan ikke vise mig sådan noget og forvente, at jeg ikke bliver distraheret," argumenterede hun.

"Det får mig til at tænke, hvor mange flere hemmelige rum, du har rundt omkring..."

Nåja, primært på grund af interessen for mekanismer. Hans hemmeligheder havde hun aldrig gravet meget i.

[Diego Lynhånd]

Diegos tænder blev synlige. "Åh, mange," svarede han.

"Måske skal vi lave en lille skattejagt engang og se hvor mange af dem du kan finde..."

[Betriz Urmager]

Betriz blottede tænderne, ærligt talt ret nysgerrig, og skød et bryn op. "Det er vel også en måde at teste, hvor tyverisikkert her er," konstaterede hun.

"Det er meget sværere at dirke dine låse, hvis man ikke kan finde dem."

Og hun var, tilfældigvis, ret god til at åbne låse. Ærligt og redeligt.

[Diego Lynhånd]

Diego fnøs muntert og trak på skuldrene. "Mm... Og jeg vil foreslå du udvider din søgning fra kun her på kontoret, hvis du gerne vil finde alle skattene," svarede han.

"Lille guldskade..."

[Betriz Urmager]

Betriz lo dæmpet. "Det lyder mere ophidsende end at se på regnskabsbøger," svarede hun med et glimt i øjet, men heller ikke alvorligt. Netop derfor:

"Selvom jeg faktisk er ret god til tal."

[Diego Lynhånd]

Diego fnøs let. Så strøg han Betriz over ryggen.

"Lad os starte med tallene. Du lærer ikke det hele i en omgang. Vi kan begynde med det lovlydige..."

[Betriz Urmager]

Det var en chokerende udvikling og en del af Betriz kunne ikke fatte, at hun sagde ja til at lære, hvordan man drev en spillebule. Men det var Diegos arv og hun vidste, hvor hårdt han havde arbejdet for det. Hun kunne ikke andet end at sige ja.

"Aftale," svarede hun derfor. "Men først..."

Hun lænede sig frem og trykkede et kys mod hans læber.

Hun havde opgivet stort set hele sit tidligere liv for at være med ham. Og nu havde han sikret, at hun ikke ville komme til at stå uden ingenting på grund af det valg.

[Diego Lynhånd]

Diego smilede mod Betriz' læber og brummede dæmpet. "Først, sidst og også gerne midt på," konstaterede han dæmpet.

"Min søde Bruxinha. Hvis jeg kunne give dig hele verden, gjorde jeg det."

[Betriz Urmager]

Betriz var allerede blød, men blev kun blødere endnu. "Diego," lød det fra hende og hun hvilede panden ind mod hans, et smil på læberne.

"Du er min verden," konstaterede hun og det var virkelig en konstatering, selvom ordene i sig selv kunne være sukkersøde.

[Diego Lynhånd]

Diego smilede af det og strøg Betriz over ryggen. "Hvor er vi dog søde," mumlede han.

"Det er godt ingen af tyvene ser hvor svag jeg er for dig, Bruxinha. For jeg er virkelig helt uden begrænsninger, når det kommer til dig. Du er... Mm. Magisk."

[Betriz Urmager]

Betriz' tænder kom til syne i et smil, mens fingrene strøg fra hans tinding og over hans hår. "Mh. Du er blød som en kats mave," svarede hun med et varmt glimt i øjet, ord han selv havde brugt for efterhånden længe siden.

Hun kyssede ham en enkelt gang. "Alle tyvene ved uden tvivl, hvor svag jeg er for dig. Og alle, der kommer på Hunden, for den sags skyld. Det er godt, at du ikke har mit glasansigt."

[Diego Lynhånd]

Diego lo og klemte lidt om Betriz. "De må selvfølgelig gerne vide, at du er min," konstaterede han. "Men ikke hvor meget du kan sno mig rundt om din lillefinger."

Han lænede sig ind og stjal et kys mere. "Skal du ud på skattejagt?"

[Betriz Urmager]

Betriz lo af ham, men han stjal et kys, før hun kunne nå at give ham svar på tiltale. Spørgsmålet fik hende til at følge op med et muntert fnys. "Frist mig ikke," svarede hun med et spillende blik og strøg en enkelt, undvegen hårlok om bag hans øre. Hendes blik glimtede.

"Medmindre du allerede har fortrudt, at du ville lade mig se regnskaberne..."

[Diego Lynhånd]

Diego smilede skævt og strøg fingrene ned langs Betriz' arm. "Selvfølgelig," medgav han.

"Vi kan starte med denne her måned. Prøv at finde den først."