Sneen er en dyne, men der er ikke altid lunt under den (s)

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniels broger sad kun halvt ned over hans bagdel, men det var nok til at blotte ham for Cecily. Rigeligt til at gøre det tydeligt præcis hvor meget han begærede hende. Det fik et ekstra nøk opad, da han åbnede øjnene og så ned på hende, som hun knælede foran ham.

Han hviskede et par dæmpede og knapt så pæne ord på sit modersmål, imens han så på hende med store øjne. Det var ikke mere end et års tid siden han første gang havde været intim med hende og han huskede den første gang levende. Han havde ikke mistet en flig af sin besættelse af hende siden.

[Cecily Guérisseur]

Cecily havde ikke været færdig med at udforske sin relation med Nathaniel, før hun var blevet for gravid til for alvor at fortsætte og siden havde født. Det havde været væk en stund, naturligt nok, men konfrontationen tidligere havde tændt et behov igen. Et behov, som hun havde tænkt sig at opfylde. Og en påmindelse til ham.

Hendes eget blik glødede let, da det mødte hans og magtfølelsen gav hende et lille rus, som ikke falmede det mindste, da hun lænede sig frem, skubbede hans skjorte af vejen og lod sine læber omslutte ham.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniels blik blev lidt mørkt et øjeblik, da en af hans mest intense fantasier udspillede sig foran ham. Med ham. Han bandede igen og lagde en hånd blidt mod Cecilys baghoved.

I virkeligheden havde han muligvis mere brug for noget at læne sig op af, imens hun tog hans absolutte fokus. Han var i øjeblikket ikke helt sikker på hvad han selv hed, men han var ikke i tvivl om, at hun var jordens mest forførende kvinde.

Det spidsede pinligt hurtigt til for ham. Få minutter gik der, før hans benmuskler spasmede og han fik sin forløsning hårdt og kæmpede for ikke at krumme sine fingre voldsomt i hendes røde hår.

[Cecily Guérisseur]

Nathaniel var en mand, der var svær at bringe ud af fatning og måske var det især derfor Cecily nød at gøre det. Hans behov var skrigende åbenlyst for hende og hun standsede ikke, før det var opfyldt.

Tilfredsstillelsen var umiddelbar og efterlod hende heller ikke selv helt upåvirket, selv efter hun til sidst frigjorde sig efter luft.

Hun tog en hørlig indånding, som blev efterfulgt af et katteagtigt smil. Hun trak hans broger på plads, før hun vendte blikket op mod ham igen og fugtede sine læber åbenlyst. Et bryn hævede sig let.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel trak begge hænder gennem sit hår og efterlod det strittende i alle retninger. Han så ned på hende med et omtåget udtryk i ansigtet og rystede langsomt på hovedet, imens det sitrede i hans mundvige. Så rakte han en hånd ned til hende, for at hjælpe hende op igen.

"Madam Guérisseur... Forstår du overhovedet hvor god du er? Det er som galskab, at blive forført af dig... Jeg tror ikke jeg kan huske mit eget navn..."

[Cecily Guérisseur]

Cecily tog imod hånden, ganske som hun havde ventet på den og kom på benene med en evigt tilstedeværende værdighed. Hendes læber kurvede over hans flossede ydre og lige så flossede ord.

"Mh," sagde hun og lod hænderne glide over hans brystkasse til hans skuldre. "Så længe, at du kan huske mit."

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel nikkede langsomt, imens han så hende i øjnene. Han lænede sig ind og kyssede hendes hals og kind, imens hans fingerspidser gled ned over hendes ryg.

"Tror du, at du kan holde til, at jeg gør gengæld?"

[Cecily Guérisseur]

Cecily gjorde plads til ham og lukkede øjnene under hans kærtegn. Det alene var noget, hun skulle vænne sig til igen, men følelsen var ikke dårlig.

"Hvad vil du gerne gøre ved mig?" spurgte hun, ikke et direkte svar, men langt fra en afvisning. Ikke med det tonefald, hun valgte.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel lod hånden glide ned over hendes lænd og greb let omkring hendes runde bagdel, imens han placerede munden få centimeter fra hendes ene øre.

"Jeg vil lægge dig ned på vores seng, trække dine skørter op over dine hofter, lægge mig med hovedet mellem dine ben og kysse dig der, indtil du også har glemt dit navn," hviskede han. "Ingen fingre. Ikke endnu..."

[Cecily Guérisseur]

Cecily havde savnet at blive grebet fat i på den måde og satte i høj grad pris på det. Varmen fra hans ånde nær ved hendes øre fik det til at krible lidt og hun lænede sig ind i følelsen.

"Det er et stort løfte," svarede hun dæmpet. "Tror du, at du kan holde det?"

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel lo dæmpet og nappede Cecily i øreflippen. "Jeg kan altid holde til at tilfredsstille dig, min egen furie," mumlede han, før han trak sig og lagde an til at løfte hende forsigtigt op i sine arme.

Han var ingen ridder med svulmende muskler, men med lidt forsigtighed kunne det lykkes.

[Cecily Guérisseur]

Cecily skød et bryn op. "Det var ikke det, jeg spurgte om," påpegede hun, men gjorde absolut intet for at forhindre ham i at løfte på hende.

Tværtimod hjalp hun til og smilede et katteagtigt smil, yderst tilfreds med opmærksomheden.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel lagde forsigtigt Cecily på sengen og fulgte selv efter. Han lænede sig ind over hende, strøg fingrene over hendes kind og smilede.

"Selvfølgelig kan jeg holde det. Har jeg nogensinde opgivet at få dig til at gå op i sømmene for mig?"

[Cecily Guérisseur]

Cecily sank ned i madrassen med velbehag, til dels fordi hun var træt, men endnu mere fordi Nathaniel fulgte med. Hun lukkede en hånd om hans nakke og slap en blød lyd.

"Ikke endnu," medgav hun og nappede drillende i hans underlæbe. "Men du er måske ude af træning."

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel fnøs. "Du er flabet eller også prøver du at manipulere mig, men hvad enten det er det ene eller andet, så virker det..."

Han frigjorde sig fra hende, bevægede sig ned over hende og satte sig op. Først løsnede han hendes sko, siden trak han dem af og smed dem på gulvet. Det næste projekt blev at trække hendes skørter op. Hans fingre strøg over hendes lår imens og han kastede et blik ned på hende med en sitren i mundvigene. "Til sommer," begyndte han dæmpet, imens han lagde sig ned igen, længere sydpå denne gang. "Til sommer vil jeg sætte dig sådan her i vores vindueskarm. Ingen vil kunne se noget udefra, men min udsigt... Mm..."