Ikke som forventet [s]

[Micah Brygger]

Micah havde ærlig talt slet ikke tænkt over amuletten. Nu faldt hans blik til den og han hævede begge bryn.

"Åh. Ja. Det har du," musede han. Han stod et øjeblik og stirrede, før han gik langsommere tilbage til sengen og satte sig på den igen.

"Hvorfor, egentlig?"

[Dina Brygger]

Dina var ikke helt forberedt på den samtale nu, men skyede heller ikke væk fra den. Hun ventede på, at han havde sat sig ned og rynkede lidt på brynene over hans spørgsmål.

"Vi har ikke aftalt andet," svarede hun som den primære og ganske sandfærdige årsag.

[Micah Brygger]

Micah nikkede til det. Det var rigtigt nok. Han tog hendes hånd i sin og flettede fingrene ind mellem hendes.

"Jeg antog faktisk at du ville have taget den af, når vi blev gift. Det troede jeg de fleste gjorde. Men du er selvfølgelig heller ikke som de fleste." Han bøjede sig lidt og kyssede hendes håndryg ømt.

"Måske er det klogt at vente. Vil du helst det?"

[Dina Brygger]

Dina smilede svagt, da han tog hendes hånd. Hun foldede fingrene om hans og mødte hans blik. Hun var stadig alvorlig, men ikke mere end emnet i sig selv ansporede.

"Jeg syntes, at vi som minimum burde have en samtale om det, før jeg gjorde det. Det er lige så meget din beslutning, som det er min. Og vores situation er ikke ligefrem normen."

Herunder at deres indkomstgrundlag var svindende lille, mens Micah endnu var lærling og hun ikke havde sin egen praksis. Naturligvis manglede de dog intet.

[Micah Brygger]

Micah sænkede deres samlede hænder og så Dina i øjnene. Han nikkede langsomt.

"Jeg vil gerne have mange børn med dig," indrømmede han ærligt. "Et hus fuld af dem. Men vi kan godt vente lidt, hvis du helst vil det. Det bliver jo dig, der skal bære dem. Jeg kan massere dine fødder nok så meget, men den ene ting kan jeg aldrig løfte."

[Dina Brygger]

Dina smilede lidt over ham, helt klar over, at han gladeligt ville påtage sig det hele. Hun var tavs lidt, mens hun overvejede og da hun svarede, rykkede det ved læberne.

"Jeg bliver ikke yngre, kan man vel sige."

[Micah Brygger]

Micah blinkede en enkelt gang. Så smilede han dumt, før han tørrede det af ansigtet og rømmede sig.

"Du er ung," forsikrede han. "Men betyder, at du gerne vil prøve nu?"

[Dina Brygger]

Dina havde ikke forventet samtalen, men nu var den der og det rykkede ved hendes læber alene på grund af Micahs reaktion. Hun tog sig dog en lille stund til at tænke, før hun ultimativt nikkede.

"Ja," svarede hun og smilede tøvende, men ikke halvhjertet. "Ja, det tror jeg ikke, at jeg ville have noget imod."

[Micah Brygger]

Micah glødede næsten. Han tog Dinas hånd op igen og kyssede den. Flettede sine fingre ind imellem hendes og så hende dybt i øjnene.

"Det ville være den største gave du kunne give mig," konstaterede han dæmpet.

[Dina Brygger]

Det var svært ikke at smile og Dina kæmpede ikke imod det. Hun havde ganske givet ikke spekuleret lige så meget over det som Micah, men det var ikke ensbetydende med at tanken ikke havde strejfet hende.

"Det er jo et meget svært argument at modstå," svarede hun i mildt drilleri, men med umiskendelig varme i blikket.

[Micah Brygger]

Micah fnøs let over Dina, men så stadig på hende med tenderende tilbedelse i de lyse øjne. Han rystede langsomt på hovedet af hende.

"Mit andet argument er bare, at jeg elsker dig, så uendelig meget," konstaterede han. "Højere end... Noget andet."

[Dina Brygger]

Dina smeltede og klemte fingrene let sammen om hans. Hendes smil voksede lidt, men maven slog også en lille kolbøtte.

"Stop, stop, jeg er allerede helt blød," mumlede hun, uden at lyde til at have det mindste imod det.

[Micah Brygger]

Micah smilede dumt og slap hendes hånd, men kun for at kunne tage fat i hende som hun sad der og løfte hende op på sit eget skød med sin armkræfter, der var noget bedre end hans ben kunne siges at være.

Han smøg sine arme omkring hende og brummede tilfreds.

"Lige så blød, som du bør være," konstaterede han.

[Dina Brygger]

Dina protesterede ikke, men smilede dumt og tøvede ikke med at folde armene omkring Micahs nakke. Hun udnyttede muligheden til at stjæle et kys, men dvælede ikke alt for længe.

Til gengæld så hun yderst tilfreds ud, da hun trak sig tilbage. "Jeg elsker også dig. Hvis du kunne være i tvivl."

[Micah Brygger]

Micah nød kysset. Selvfølgelig gjorde han det. Han smilede som en idiot under det og også efterfølgende, hvor hendes erklæring fik ham til at ryste lidt på hovedet.

"Jeg var ikke i tvivl," forsikrede han. "Kys mig igen."