RRUI ALVARO RELOJOEIRO
KALDENAVNE Enstavelsesnavne lægger ikke op til kælenavne, andet end hvad der ellers dukker op på livets færd.
FØDSELSDATO 04-05-813.
ALDER 29.
NATIONALITET Odriaransk og falanistisk. Han identificerer sig mest med det første.
SOCIAL RANG Borgerlig. Sømand.
DRAGKISTEN
VÅBEN Et par knive i bæltet og en enkelt skjult.
DYR -
MAGISKE EJENDELE -
UDSEENDE
FACECLAIM Willy Cartier.
KROPSBYGNING Høj, muskuløs, senet.
ANSIGT Mørk, mørkhåret, mørkøjet og med lange, krøllede lokker, som ofte er løst bundet op.
SÆRLIGE KENDETEGN Han har en tendens til at klæde sig mere afslappet og med mere bar hud end hvad der er normen i Falanie. Han er varmblodet og fryser sjældent.
PERSONLIGHED
INTERESSER At få sit liv tilbage.
Tidligere: Eventyr, spil, fest i gaden, samt verden omkring ham.
ERHVERV Sømand?
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Han havde engang en halv plan om at blive kaptajn på et skib, men efter han blev forbandet, har det været angstprovokerende overhovedet at opholde sig til søs. Nu vil han bare gerne overleve og have forbandelsen ophævet.
PERSONLIGHED Rrui er en lettere rastløs mand i sin bedste alder. Han er ikke bogligt stærk, men han er god med sine hænder og fysisk stærk. Han er ikke dum, men han er til gengæld ret naiv og overtroisk. Han er en drømmer uden altid at have jordforbindelse nok til at udføre det han drømmer om.
BAGGRUND
FAR Martem Relojoeiro, 52 år. Urmager i Odriara og højt favoriseret ved hoffet for sine evner.
MOR Isabell Relojoeiro, 48 år. Husbestyrer.
SØSKENDE Rodrigo Relojoeiro, 23 år. Lærling hos sin far.
Betriz Urmager , 27. Urmager i Levagny (tror Rrui).
CIVILSTATUS En i hver havn. I teorien.
BØRN Ikke nogen han kender til.
BOPÆL I teorien på havet, men for tiden er han landkrabbe.
HISTORIE Rrui voksede op i Odriaras hovedstad, i borgerstandens øverste lag. Hans far arbejdede hovedsageligt for kongefamilien og adelen, leverede pragtstykker, som kun de rigeste havde råd til at spendere penge på. Som den ældste søn var der selvfølgelig et vist håb om, at han ville fatte interesse for erhvervet, men Rrui havde aldrig fokus til det sindrige arbejde eller for den sags skyld til den store skoling. Da han var 14 år gammel meddelte han, at han stak til søs og selvom forældrene var absolut mindre end begejstrede, stoppede de ham ikke. På det tidspunkt var det åbenlyst, at hans søster var en langt bedre guldsmed, end han nogensinde var blevet.
Han sejlede i mange år godt tilfreds med den omskiftelige tilværelse, men for omtrent to år siden ændrede hans liv sig fuldstændig. Det kunne lige så godt have været en anden der fandt hende, @sapienta, men det blev ham, der opdagede hende i lasten. Han måtte nødvendigvis fortælle kaptajnen på skibet det. Hvad der dernæst skete, bryder han sig ikke om, at tænke tilbage på. Det var her hans liv tog en ny drejning, for inden hun blev smidt fra borde, forbandede heksen ham såvel som kaptajnen. Da kaptajnen siden døde og uheld på uheld skete for besætningen, besluttede de sig for at smide Rrui i havet som et offer, der gerne skulle sikre dem skæbnens velvilje igen.
Han blev, ved et tilsyneladende lykketræf, samlet op af en hasneansk fiskerbåd, som tog ham med sig til land, men han føler sig ikke videre velsignet. Tværtimod har han efter egen mening været forfulgt af uheld. Som konsekvens har han ikke turde sætte sine fødder på et skib igen, men har langsomt bevæget sig sydpå, for at finde den familie, som han ved er på denne østlige side af havet. Hans søster og deres onkel og tante. Først nu har han nået hovedstaden i Falanie og hans håb er, omend ikke stort, så i det mindste større end det har været på det meste af turen.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Mith.
KONTAKT Disc.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
Shoutbox
Om siden
Om Falanie
Snart vil du blive medskaber af LM. Når du er færdig med den obligatoriske læsning, kan du begynde at skabe din karakter.
Du får direkte adgang til vores chat, så snart du registrerer dig, men hvis du vil hilse på, kan du se den inden da lige her (link) Vi er dog efterhånden mere aktive på Discord, hvor du også er meget velkommen til at hoppe ind, før du har registreret dig!
Discord (link)
Vores spil er fokuseret på hovedstaden Levagny. Her uddannes unge adelige til fremtiden som riddere, adelsfruer, magiudøvere og gejstlige og borgerne passer hverdagen i den store by. Der kan også spilles ude i lenerne, hvor lensherrerne råder, kæmper imod røverbander eller plotter deres egne intriger for at få mere magt. Mulighederne er mange i Falanie.
Taut: For at lave sidens oprindelige design
Night: For at skrive tekster og være historieklog
Lillith: For lån af tekster fra Tortall6th
Amarantha og KemikalieX: For at hjælpe med al driften af LM, så vi holder os rullende.
Zofrost, Gwen, Iso, Dalhoff, Alaric og Buske for at skrive tekster
Guest for at være her og bidrage med dig ♥
Rrui Relojoeiro
Cbox-navn: Mithras
Alder: Niogtyve
Tiltales: Mester
Erhverv: Sømand
Lokation: Levagny
Nationalitet: Odriaraner
Civilstatus: Alene
Post by Rrui Relojoelro on Oct 1, 2023 10:05:34 GMT
Quick Reply