Mindre håndbevægelser

[Nathaniel Guérisseur]

Nate smilede skævt og kyssede indersiden af hendes håndled blidt.

"Jeg havde ellers regnet kraftigt med dig til at være den strenge forælder. Mener du at jeg skal til at lære at være streng og hård?"

[Cecily Guérisseur]

Cecilys læber rykkede lidt og hun kommenterede ikke på det. Der var vist ikke tvivl om, at det var sådan, det ville ende uanset.

"Du har ellers lige demonstreret, at du er udmærket i stand til det," pointerede hun, en lille smule drævende. Hun forsøgte ikke at skjule, at hun var svag for hans sjældne bestemthed. Måske netop fordi den var sjælden.

[Nathaniel Guérisseur]

Nate fnøs let og smilede skævt. Han rystede langsomt på hovedet. "Kun fordi jeg elsker dig for meget til at acceptere at du behandler dig selv dårligt," konstaterede han.

"Jeg tror ikke det er det samme med børn..."

[Cecily Guérisseur]

Cecily måtte simpelthen bruge den hånd, han ikke holdt, til at stryge ham over benet. Det nærmeste, hun kunne nå. Hendes svaghed for ham var i den grad kommet tumlende tilbage og hun smilede over hans ord.

"Det finder vi vel ud af," svarede hun. "Meget snart, mistænker jeg."

[Nathaniel Guérisseur]

Nate smilede mildt over Cecilys konstatering og nikkede. Han tog hendes hånd fra sit ben og kyssede den.

"Ganske snart," medgav han. "Jeg glæder mig til at møde vores barn."

[Cecily Guérisseur]

Cecily lukkede begge hænders fingre om hans og slap en tilfreds lyd. Hun så også frem til at have sin krop for sig selv igen, hvis sandt skulle siges.

"Nu tror jeg, at det er på tide, at vi spiser," konstaterede hun. "Og så lader jeg dig måske alligevel følge mig i seng derefter. Men først må du kysse mig."

Et ganske rimeligt krav, mente hun selv.

Lukket