Mindre håndbevægelser

[Cecily Guérisseur]

Cecily undlod at se på Nathaniel, mens han gjorde hendes arbejde og fokuserede på at undertrykke sine sårbarheder. Det klarede hun... Nogenlunde.

Hendes blik var på hånden, der tog hendes, men da han talte, fløj hendes blik op. Udtrykket på hendes ansigt svarede meget godt til, hvis han lige havde sagt, at han ville forlade hende for en anden kvinde.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel undertrykte en trang til at le over Cecilys udtryk og formåede at bevare alvoren. Han rømmede sig let.

"Det er ikke en katastrofe. Vi har råd. Bare til barnet er kommet..."

[Cecily Guérisseur]

De var åbenlyst ikke enige om, hvad der udgjorde en katastrofe. Cecily følte personligt, at hun fik en lille smule tunnelsyn.

Fiasko. Hun var en kvinde, der ikke engang kunne passe sit eget hjem. Hun fejlede i det, som hun altid havde ønsket at være.

Hun var ikke bevidst om, at hun lignede en, der lige var blevet slået. Hun trak sine hænder til sig, sank og rankede sig. Forsøgte at finde sin værdighed. Og noget at sige. Ordene lød mekaniske. "Hvis det er, hvad du vil."

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel hadede den måde hans forslag påvirkede Cecily. Men han hadede endnu mere at se hende udkørt.

"Elskede," forsøgte han dog. "Det er kun til barnet kommer. Jeg ved hvor vigtigt vores hjem er for dig, men dit helbred er vigtigere. Du er helt udmattet. Det er ikke godt for den lille."

[Cecily Guérisseur]

Cecily forsøgte at undertrykke sine følelser og pakke den ind bag en poleret facade. Hun børstede imaginært støv af sit forklæde.

"Jeg beklager, at jeg er sådan en skuffelse," sagde hun afkoblet, ude af stand til at høre omsorgen i Nathaniels ord.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniels kæbe faldt over Cecilys udtryk og han blinkede vantro.

"I hvilken verden har du..." Han stoppede sig selv. "Cecily. Du er så langt fra en skuffelse som jeg kunne forestille mig."

[Cecily Guérisseur]

Cecily så ham ikke i øjnene. Lige nu føltes det ydmygende, selvom det at have råd til hushjælp rent faktisk var et statussymbol. Det perspektiv havde ikke strejfet hende.

Hun pressede læberne sammen. "Jeg gør det tydeligvis ikke godt nok."

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniels vej havde været omsorg, blidhed, men jo mere hun fortsatte, jo mindre kunne han holde fast i det. Han rettede sig op og hans mundvige fik et stramt drag.

"Lytter du ikke til hvad jeg siger? Du er en forrygende kraft, men lige nu er du også højgravid. Med mit barn. Hvorfor nægter du at lade mig tage mig af dig for en gangs skyld?"

[Cecily Guérisseur]

Cecily vidste godt, at Nathaniel kunne blive skarp, for hun havde oplevet det før, men hun forventede det ikke. Det rev hende ud af sin spiral og fik blikket til at fiksere sig på ham.

Læberne faldt lidt fra hinanden, før hun klappede dem sammen. Pludselig var hun mundlam.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel tog Cecilys hånd i sin igen, men denne gang kun for at lukke fingrene om den i et klem.

"Hvis din opgave er at tage dig af mig og vores hjem, så må min opgave være at tage mig af dig. Og medmindre du vil have jeg skal lave mad og gøre rent, så betyder det at vi må hyre en til at gøre det for en tid. I orden?"

[Cecily Guérisseur]

Dét kunne i hvert fald ikke komme på tale og hun pressede læberne sammen, ikke just tilfreds ved tanken om en anden kvinde i sit hus, men Nathaniel havde taget argumenterne fra hende.

"Udmærket," sagde hun så, selvom hun ikke kunne lide det. Alligevel var der måske en lidt blødere kant under skarpheden nu.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel strøg tommelfingeren over Cecilys og nikkede langsomt.

"Godt," konstaterede han. "Hvad synes du om manden i huset? Kan jeg bære rollen overbevisende?"

[Cecily Guérisseur]

Cecilys skuldre faldt en lille smule og hun kunne ikke helt gøre for det, da hans spørgsmål fik det til at rykke ved hendes læber. Hun fnøs dæmpet, men foldede også fingrene om hans.

"Det er ikke en rolle," påpegede hun, men væsentlig mildere nu, end hun havde været hele det sidste døgn.

[Nathaniel Guérisseur]

Nathaniel smilede svagt over rettelsen. Han løftede hendes hånd igen og kyssede den let.

"Det føles det stadig lidt som om det er, nogen gange," konstaterede han, imens han brugte deres fysiske kontakt til at sende sin magi ind i hende. Han kunne ikke helbrede hende, for hun var ikke syg, men han kunne lette nogen af hendes symptomer.

[Cecily Guérisseur]

Cecilys skuldre faldt og hun antog, at lettelsen i kroppen skyldtes det, at hun var kommet af sine fødder. Hun blev næsten døsig af det og blinkede langsomt.

Blikket gled undersøgende over Nathaniels ansigt. "Hvad betyder det?"