Indbrud

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume var ikke modvillig og fulgte Denis' opfordring. Han var villig til at lære og fulgte de instrukser han fik og lidt sine instinkter, selvom han foretrak førstnævnte.

Heldigvis var det relativt let at afkode om det var rigtigt, hvad han gjorde.

[Denis Trouvère]

Denis forsøgte virkelig at dæmpe sig. Han endte med at ligge med hånden for munden og øjnene klemt hårdt i.

Efter temmelig kort tid, kunne han dog løfte hånden igen og falde tungt sammen med et glimt af lykke plastret i ansigtet.

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume fandt sig selv motiveret af Denis' reaktioner og han var ikke uforberedt, da det kulminerede. Han fandt, at han ikke havde et problem med det og snart efter smøg han sig op ved siden af Denis i sengen, der ikke for alvor var bred nok til to.

Han brød ikke den behagelige tavshed, men kyssede bare gøglerens skulder.

[Denis Trouvère]

Denis lo helt dæmpet, da han først var kommet sig lidt. Han lagde armen omkring Guillaume og lænede sig nok til siden til at kysse ham ømt.

"Du er... Frygtelig lærenem," mumlede han hæst.

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume tog imod kysset og kom også til at smile, næsten drenget, selvom han normalt ikke var så tilbøjelig til den slags.

"Det er mit arbejde at være lærenem," pointerede han spøgefuldt og dæmpet, stadig, selvom han for længst havde opgivet at kæmpe mod Denis' tilstedeværelse.

[Denis Trouvère]

Denis elskede det smil. Han smilede selv dumt og tilfreds og holdt omkring Guillaume med en blidhed, som han ikke selv var bevidst om.

"Du er sikkert vanvittig god til dit job," brummede han og nussede tjeneren. "Du er også... Skøn."

[Guillaume Hoftjener]

Denis havde antydet flere gange, at han ikke var blid, men deres relation havde udviklet sig og Guillaume selv havde snigende følelser, som gik ud over det primitive begær.

Han brummede og kyssede den varme hud igen, fordi han simpelthen ikke kunne lade være. "Du er en dårlig indflydelse," svarede han, men smilede også ned mod Denis' skulder. "Det er dit held, at jeg er svag for dig."

[Denis Trouvère]

Denis smilede skævt og tilfreds. Han lod fingrene glide igennem Guillaumes hår og ned over hans ryg.

"Det er meget heldigt. Jeg er nemlig også lidt svag for dig," bemærkede han dæmpet. "Har du lyst til gengæld?"

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume gemte næsen helt ind ved Denis' hals. Han duftede ikke just parfumeret, men Gui kunne godt lide hans duft og endnu mere følelsen af ham tæt på.

"Jeg tror, at du kunne lokke mig til hvad end du ville lige nu," mumlede han, som om Denis' fortsatte tilstedeværelse ikke talte sit eget tydelige sprog.

[Denis Trouvère]

Denis smilede skævt og djævelsk, selvom Guillaume ikke kunne se det. Han nød nærheden tillokkende meget og kunne også være blevet liggende og være faldet i søvn. Han ville dog gerne have det fulde ud af aftenen, så han klappede tjeneren bagi og tog en dyb indånding.

"Godt. Jeg har planer for dig," konstaterede han, før han rullede ham om på ryggen.

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume klagede ikke, for det var alligevel for sent at begynde på at være fornuftig nu (løgne). Han overgav sig til Denis, som han havde savnet frygteligt og som han ærligt ikke havde lyst til at sende afsted igen.

Indtil det var bydende nødvendigt.

Lukket