Indbrud

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume bandede lavmælt over gøgleren, der kun kunne ende med at betyde problemer for ham, men som han ikke kunne løsrive sig fra.

"Her? Det tror jeg ganske enkelt ikke er muligt. Mon dieu, mit hår bliver helt gråt..."

[Denis Trouvère]

Denis trak let på den ene skulder. "Du bliver ikke grim, når du en dag får gråt hår, men jeg tror ikke det er endnu," konstaterede han.

"Var det desuden en udfordring?"

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume slap et lidende og meget afdæmpet suk, men modsat hans tidligere frustration, syntes den at være en anelse mere resignerende.

"Nej," hviskede han bestemt og nappede Denis. "Absolut ikke."

[Denis Trouvère]

Denis lo dæmpet over nappet og gav sig lidt. Han lænede sig ind mod Guillaume og kyssede ham på kinden.

"Jeg vil ellers gerne have dig til at glemme alt om alt andet end mig," mumlede han.

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume var dybt frustreret over Denis, samtidig med at alt i ham sitrede over at være i nærheden af ham. Han slap en lyd mere og så op i loftet, som bad han til Guderne.

"Du er alt for farlig," hviskede han, men det var ikke for alvor en bebrejdelse.

[Denis Trouvère]

Denis smilede sejrsrigt. Han kunne høre, at han havde vundet. Han lænede sig længere ind over Guillaume til deres næsetipper rørte hinandens.

"Men du kan ikke modstå mig," mumlede han. Han ventede ikke på et svar. I stedet kyssede han tjeneren.

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume var heldigvis ikke nødt til at svare. Han forbandede sin egen svaghed og var hele tiden bevidst om, hvor fuldkommen idiotisk det var, men han skubbede heller ikke Denis væk.

Tværtimod overgav han sig til kysset med en resignerende lyd og i løbet af øjeblikke, fandt han sine fingre viklet ind i lyst hår.

[Denis Trouvère]

Denis tog accepten som en opfordring og nød det. Han kyssede Guillaume, lod en hånd glide ned over hans krop og brummede af dæmpet, opslugt begær.

"Sig at du er glad for at se mig," mumlede han i en bøn.

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume sendte en helt anden bøn op til Guderne, bad til at de ville tilgive hans svaghed og at de ville lade Denis forblive ubemærket. Hans øjne gled halvt i og han var så svag, men formåede ikke at ændre på det.

"Selvfølgelig," svarede han, stemmen ikke meget over en hvisken. "Det gør det ikke mindre dumdristigt..."

[Denis Trouvère]

Denis nappede Guillaume i underlæben og brummede over hans svar.

"Mm. Jeg er dumdristig. Ellers havde jeg aldrig fået din opmærksomhed i det hele taget," pointerede han, imens han klemte om hans hofte. "Jeg er lidt afhængig af sig..."

[Guillaume Hoftjener]

Det var sandt nok, hvor nødigt Guillaume så end ville indrømme det. Han slap en tung udånding, men overgav sig også helt og et øjeblik senere, havde han vippet Denis rundt, så han selv lå over ham.

"Du er problemer, Denis," sagde han lavmælt, men det lød ikke helt så negativt, som det ellers let havde kunnet og før gøgleren kunne nå at svare, havde Guillaume kysset ham igen.

[Denis Trouvère]

Denis slap et lille udbrud af overraskelse, der gik over i en lav latter, da han blev væltet rundt. Han så overmåde tilfreds ud, selvom han blev beskyldt for at være farlig.

Snart var bløde læber mod hans igen og han fandt ind under Guillaumes skjorte for at stryge fingrene over hans hud på ryggen. Mithras, han var virkelig afhængig. Og han havde vist aldrig ligget under Guillaume før.

[Guillaume Hoftjener]

Han burde selvfølgelig ikke give efter og indirekte bifalde adfæren, men han var åbenbart kun et menneske og et svagt et af slagsen. Et, der havde længtes efter nærheden. Måske kunne han også skjule Denis i madrassen, hvis nogen kom ind, tænkte han og selv tanken var tør.

Han blev dog snart distraheret fra det, for han havde virkelig længtes og Denis' kys var vanedannende og det var så uendelig let at blive helt opslugt og glemme alt om tid og sted. Næsten, da.

[Denis Trouvère]

Denis var vist en lille smule vild med Guillaume. I hvert fald var han ude af stand til at holde sig væk fra ham. Nu var det tydeligt hvorfor. En ild brændte i ham, som de kyssede. Snart begyndte han at skubbe Guillaumes skjorte op.

"Jeg vil have dig nøgen," mumlede han.

[Guillaume Hoftjener]

Guillaume brændte og var svag. Han var pinefuldt bevidst om, hvor tæt Elyot var på dem og det bekymrede ham mere end det ophidsende ham. Det sidste gjorde gøgleren til gengæld rigeligt.

"Farlig," anklagede han blidt ind mod Denis' læber, men det var ikke rigtigt en protest og han kæmpede ikke imod.