Verden vendt på hovedet

[Helias af Tardigy]

Hun vidste så udmærket hvor meget han nød at betragte hende, og det fik da kun blodet til at bruse over de meget beviste vug hun gjorde med hofterne, som de gik op af trappen. Døren blev lukket og låst, og Helias satte også sin sit bæger og kanden fra sig bordet så hans hænder snart kunne række ud efter hende.

"Ærligt og redeligt" sukkede han stille. "Og nu må du lade mig kysse dig." mumlede han hæst før hans løber søgte hendes, uden overhovedet at starte småt. Kysset var lidenskabeligt og ivrigt, for de havde været forunden hinanden alt for længe.

[Sarah Merchande]

Sarah lo, da Helias trak hende til sig. Hun kyssede ham, lagde armene omkring halsen på ham og svajede let ind mod ham.

"Jeg vil lade dig gøre en hel del mere," mumlede hun ind mod hans læber.

Hun spildte heller ikke tiden, men lod den ene hånd glide over hans skulder og bryst, før hun løsnede hans tunika og trak både den og skjorten op, med alle intentioner om at få ham ud af den.

[Helias af Tardigy]

Helias var nok en anelse høj på eufori og vin, for det fjogede smil ville ikke rigtig glide af hans læber, som lige nu var stærkt optaget af hele tiden at holde deres kys aktivt. "Åh, det håber jeg" mumlede han hæst.

Han løftede sine arme og først da brød kysset, og han mumlede svagt utilfreds. Han trak vejret dybt ind, og da hænderne igen var fri søgte de om Sarahs kjole for at løsne den.

[Sarah Merchande]

Sarah hende set Helias uden tøj på før, men ofte skyndsomt, som deres affære havde været. Sjældent med al tid i verden til at beundre ham. Han var, utvivlsomt, en lærd mand og ingen kriger. Med tiden ville han nok blive blød omkring maven. Men han var hendes og det var der ingen erstatning for.

Hun smilede, lænede sig ind for at kysse hans hals og lod den ene hånd glide over hans brystkasse, imens han pillede ved hendes lyseblå kjoles snører.

"Jeg elsker dig sådan," mumlede hun. "Min mand."

[Helias af Tardigy]

Der var en helt andet frihed i det nu. De var ikke længere to elskende der måtte skjule deres kærlighed for omverdenen. De var heller ikke to unge mennesker der fandt hinanden når muligheden bød sig. Nu var de to unge elskende, hvis kærlighed var blevet bekræftet for guderne, og velsignet af selvsamme. Sarah var hans hustru, og det kunne ingen nogensinde tage fra dem.

"Jeg føler mig næsten tør for ord at beskrive hvor højt jeg elsker dig" hviskede han hæst mod hendes læber, før et nyt kys overtog det andet.

[Sarah Merchande]

Sarah smilede varmt og kyssede Helias passioneret. Hun lod sine fingre glide over hans nøgne overkrop og ned til hans hosers snører, bundet til bæltet omkring hans liv.

"Vis mig det i stedet," mumlede hun. "Vis mig hvor meget du elsker mig."