Overraskelse (s)

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin løsnede sit bælte og trak sin tunika op over hovedet så de ellers nydelig redte blonde lokker strittede let ud for hans hove. Hans blik lå hen over det af hendes nøgne krop han kunne ane.

Da han også var afklædt gled han ned til hende på det lille leje. Der var ikke megen plads til at de kunne boltre sig på, og derfor kunne han ikke diske op med alverdens stillinger han havde savnet.

"Det er nok bedst at det bliver på ryggen" bad han hende imens hans hånd let lå mod hendes kind, hvor tomlen let strøg over den starte hud.

[Jacquetta af Bonville]

Det var ikke den bedste seng, men Jacquetta lå heller ikke dårligt. Hun tog imod Benjamin og smilede svagt, trods sin uro.

"Jeg har ikke kunne se dig i øjnene i mange måneder," mumlede hun. "Jeg kan godt lide at se dit ansigt imens. Du bliver så opslugt..."

Hun strøg fingrene over hans kind. "Tak for din tålmodighed. Jeg lover at jeg også snart kan tåle mere."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin lå hævet så godt over hende så hans blik kunne hvile ned på hendes kønne ansigt, og de blottede bryster. Han trak vejret dybt ind. "Jeg føler mig også langt mere forbundet til dig, når jeg kan betragte dig sådan her" hviskede han let. Han nikkede let, før han førte sine fingre ned mellem hendes ben.

Først én, og snart derefter to fingre. Han stønnede let over følelsen af hende.

"Søde, søde Ettie" hviskede han før han bøjede sig ned for at fange hendes læber.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta gjorde sig umage med at lade Benjamin komme til. Hun havde svært ved helt at give slip og var ikke nær så fysisk rede som hun plejede at være. Hun tyggede lidt ned i sin underlæbe og lukkede øjnene et øjeblik, imens han sagde hendes navn.

Hun var nervøs. Det var første gang siden fødslen. Alligevel lå hun stille og lod sig distrahere af Benjamins kys, taknemmelig for at have noget andet at fokusere på.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin forsøgte at være blid som han havde lovet, og da han følte at han havde givet hende tid nok til at mærke hans kærtegn trak han sin hånd til sig, og forenede dem langsomt. Han stønnede klemt mod hendes læber.

"Elskede.." hviskede han før han begravede hovedet mod hendes skulder og nød følelsen af igen at være ét med hende

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta var taknemmelig for tålmodigheden. Hun gjorde sit bedste for at slappe af og give sig hen og da Benjamin tog hende, var det heller ikke ubehageligt. Hun lukkede øjnene i og slap et dæmpet suk.

Ingen ord forlod hende, men hun lukkede fingrene om hans lyse krøller og stønnede lavt.

[Bénjamin af Bonville]

Det var langt fra som det plejede at være mellem dem, når de fandt hinanden på denne her måde. Ikke engang når han var blidt. Benjamin følte sig heller ikke rigtig til stede, som han ønskede; men han måtte tage til takke med at hans hustru i det mindste nu kunne behage ham. At de kunne behage hinanden. Det havde deres ægteskab brug for.

Han sukkede dæmpet mod hendes hals, før han dvælende fandt hendes læber med sine.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta synes det var meget. Hun lå på en lille seng, fuldstændig afklædt, imens der foregik en fest lige ned af gangen. Hun mente at hendes præstation var ret flot og levede sig endda ind i kysset. Det var ikke ubehageligt. Det gjorde i hvert fald ikke ondt og det vidste hun var vigtigt, efter et uønsket foredrag fra Helias for over et år siden.

Hun vidste til gengæld også, at hun ikke ville komme til at få nogen forløsning. Hun var ikke i nærheden af at kunne slappe nok af. Så hun nøjedes med at opfordre Benjamin med små lyde og strøg sine fingre over hans nakke.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin måtte slå hjernen en smule fra. Han vidste de nok skulle finde helt ind til deres brændende passion. Han nød hendes læber mod sig, og trykkede sig så meget mod hende som han tillod sig selv, for at bevare den gode følelse.

De sidste stød mod hende var lidt mere bestemte, så han kunne nå sin forløsning. Hans vejrtrækning var dyb, og han skulle bruge et øjeblik på komme til sig selv. han hævede sig let fra sengen så han kunne se ned på hende.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta havde lukket øjnene og det var de stadig, da Benjamin løftede sig lidt fra hende. Så slog hun dem dog op og så ind i hans brune dybder. To fingre strøg over hans kind og hun smilede let, før hun fangede sin amulet mellem de samme fingre.

"Første gang af mange, som vi har helt for os selv," lovede hun dæmpet. "Næste gang kan jeg lidt mere. Jeg ved godt det ikke var helt som det plejer."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin betragtede hendes ansigt og smilte først rigtigt da hun åbnede øjnene. Blidt strøg han sine fingre over hendes bare skulder og nød øjeblikket. Han nikkede som blikket flakkede over amuletten om hendes hals.

"Det var en god start, jeg har sådan savnet dig" sukkede han let.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta nikkede. "Jeg har også savnet dig," svarede hun, fordi hun forstod at han talte om den forbindelse de havde i sengen.

Hun smilede og strøg fingrene gennem hans krøller. "Kan vi danse en gang mere? Hvis nu jeg er rigtig sød?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin smilte lidt igen. Noget han ofte gjorde i hendes selskab, det var ikke længere en sjældenhed. Han bøjede sig ned og kyssede hende et par gange før han satte sig op på det lille leje.

"Hvis du mener du kan klare det" nikkede han og rejste sig op og begyndte at rode lidt med at få sit tøj ordenligt på igen.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta medgav med en lyd af enighed. Hun kom også op, men modsat Benjamin havde hun en del brug for hjælp til at blive påklædt. Normalt var der en kammerpige. Nu måtte han træde til.

"Jeg har det godt. Bedre end længe," forsikrede hun. "Jeg føler mig som mig selv."

[Bénjamin af Bonville]

Da Benjamin havde sikret sig at han så præsentabel ud, kørte han hænderne flygtigt gennem håret for at få styr på krøllerne inden han tog sig sammen og hjalp Jacquetta i tøjet. Han havde jo selv været med til at få af.

"Det er jeg glad for." Deres søn var sund og rask - men havde stadigvæk intet navn. Det havde vist sig at være en mere vanskelig opgave end han havde regnet med.