Overraskelse (s)

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta havde sendt Bénjamin af Bonville på slottet alene denne aften, fordi hun havde det lidt skidt. Der var en officiel begivenhed og han burde deltage. Da der var gået en lille time, havde hun dog fået det bedre og tillige fået lagt den lille til at sove. Velvidende at fester på slottet kunne vare mange timer, bad hun sin kammerpige klæde sig på. Håret var allerede blevet sat i to, tunge fletninger på hver side af hovedet, inden hun fik det dårligt. Det holdt heldigvis stadig og kunne nøjes med at blive gjort færdig med et lille slør. Således tildækket på den måde Benjamin foretrak, begav hun sig ud i den ventende vogn med en pige ved sin side og ankom til slottet efter middagen var spist og der var blevet taget hul på dansen.

Hun lykkedes med at finde Benjamin efter en kort stund og nærmede sig ham langsomt og halvt bagfra, til hun kunne stoppe op og lægge sine tynde fingre over hans øjne med et lille smil.

"Gæt hvem," hviskede hun i hans øre.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde ikke haft det så godt med at efterlade sin hustru derhjemme, men han kunne ikke gå glip af festen på slottet af alle mulige grunde; Hvor en af dem bare var fordi han havde brug for at komme lidt ud. Det var altid ambivalent at være ude uden Jaquetta, for selvom han nød både at vise hende frem, så hadede han hvilke følelser der altid lurede under overfladen.

Han var dybt begravet i en samtale, der et par slanke fingre lagde sig mod hans blik. Han løftede sine hænder og lagde dem mod hendes. "Det kunne ikke tænke sig at være hende den unge adelsfrøken der har sendt mig blikke hele aftenen?" foreslog han med påtaget sarkasme som et smil sitrede i den ene side af mundvigen.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta slap en indigneret lyd, selvom Benjamin ikke lød seriøs og hun bestemt ikke mistænkte ham for alvorligt at kunne finde på det. Alligevel... Hun huskede alt for levende synet af ham, i færd med at tage hendes kammerpige lige foran hende. Så hun smilede ikke.

"Imens din hustru ligger syg derhjemme? Bonville. Hun burde lænke dig til sig."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin så at smilet ikke nået hende, men det tog han sig ikke af. I stedet lagde han sine hænder mod hendes hofte og lænede sig ind mod hende. Tænderne lukkede sig om øreflippen.

"Du ser forrygende ud" mumlede han hæst. For han rankede sig.

"Min hustru har nok i sig selv, De behager mig meget mere, Nådigfrøken.. Nogen venter vel ikke på Dem?" Han fortsatte legen. Der havde ikke været nogen anden kvinde der kunne fange hans blik siden han blev gift, til trods for hans behov.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta smilede stadig ikke. Hun rystede lidt på hovedet med rynkede bryn og nejede let for Benjamin.

"Jeg har ikke lyst til at lege at du er mig utro," hviskede hun, selvom hans samtalepartner for længst var gået. "Jeg er den eneste kvinde for dig. Ikke? Ligesom du er den eneste for mig. For altid."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin sukkede let. Han burde have set det komme. "Nej. Du vil hellere lege min lille då" hviskede han i en blød stemme, som hans hånd vandrede op over hendes talje. Han trådte et skridt frem, for at presse hende let op af vinduet og da træde til side i skjul for de store tykke gardiner.

"Altid." forsikrende han næsten besidderisk som hans hånd vandrede over hendes kraveben.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta rødmede dybt over Benjamin. Hans ord, hans hånd, hans blik, så fyldt med besidderisk varme. Hun sank en klump og vidste godt at han havde opbygget et endnu mere solidt begær efter fødslen, der havde krævet at de ophørte deres livlige samliv en tid. Han havde ikke været tålmodig. Tydeligvis var han stadig længselsfuld. Det gjorde hende både smigret og gav hende lidt dårlig samvittighed.

Hun sank en klump og lagde en hånd mod hans brystkasse. Skulle hun virkelig fodre den flamme?

Ja.

"Mit ildebefindende i dag var de sidste kramper," mumlede hun. "Min første blødning siden fødslen. Den er slut."

Hun løftede den frie hånd til den lille amulet om sin hals. "Du skal være blid. Ægte... Virkelig blid. Men vi kan. Vi må."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde holdt sig fra ikke at søge hverken gifte, ugifte og tjenestepigerne. Han havde opført sig ordenligt. Hvilket havde resulteret i mere arbejde, men også omsorg for sin lille familie. Men han havde så absolut ikke været nogen nem mand at være gift med.

Han brummede let mod hendes hals, som hans læber var i gang med at angribe med små nappende kys. De var i skjul for nu, og han havde ingen hæmninger da hans hånd lukkede sig om hendes bryst og trykkede mod det. Velvidende om at det måtte være en anelse øm.

"Mmh.. Jeg skal nok være blid ved dig" hviskede han hæst før hans læber stødte mod hendes i et febervarmt kys.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta gispede og lukkede øjnene et øjeblik.

"Benjamin," protesterede hun dæmpet, uden at skubbe ham væk eller forsøge at trække sig. "Vær sød at danse en dans med mig. Jeg er kommet helt herop..."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin mumlede let, og var ikke helt tilfreds med at blive afbrudt i sine kærtegn. Men de kunne af gode grunde ikke blive stående bag det tunge gardin; det kunne ikke holde Jacquettas nydende støn tilbage alligevel.

Han sukkede og rettede sig op. "Nuvel.. Men bagefter.." bemærkede han med et sigende blik der dog var fyldt med begær over hende. Han rakte hende sin arm så han kunne trække hende ud af deres skjulested og ud på dansegulvet da musikken spillede op til den næste dans.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta nikkede og tog fat om Benjamin, da først han førte hende med sig ud på dansegulvet. Hun kunne mærke intensiteten i ham og var næsten forfjamsket over den. Hendes hånd blev i hans under hele dansen og hun havde det varmt, da den var slut.

Varmt og intenst. Han var ingen særlig god skuespiller. Hun kunne mærke hans begær gennem selv fingerspidserne og tænkte som en gal på hvor han ville trække hende hen, for han virkede ikke nær nok tålmodig til at tage hende med hjem.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin fik hilst på de der var nødvendigt som han banede sig vej langs siden af festsalen så de kunne komme ud af en af de døre der ledte ud på en gang. Han trak hende med sig og åbnede den først ulåste og tjekkede for at se om der var ledigt. Han kendte ikke alle rum og værelser på slottet, men han havde da været på opdagelse med Théodore Corbin af Bonville et par gange da de var yngre og ikke havde nær så mange at skulle tale om danse med.

Gæsteværelset var ikke brugt og han brugte ikke tid på at få mere lys frem end hvad månen og den lyse sommeraften kunne give dem. Hans læber var snart mod hendes. Hans hænder søgte kjolens snøre så han kunne løsne dem.

[Jacquetta af Bonville]

Det var så vanvittig upassende og Jacquetta var komplet rød i hovedet over Benjamins fremfærd. Samtidig, tænkte hun, havde han undværet i samfulde syv uger uden det mindste og han havde ret til at hun gjorde sin pligt. Så hun lod ham, gispede lidt over hans iver og var ved at falde over gulvtæppet, før hun nåede den lille bænk, der stod mod væggen og udgjorde et sengeleje for en tjener, som heldigvis ikke var der.

"Åh, Benjamin," mumlede hun overvældet.

[Bénjamin af Bonville]

Han greb ud efter hende så hun ikke stødte mod jorden. Hans hånd var stødt mod hendes ryg, og den anden fast om hendes arm. Der gik ikke mange sekunder før han bøjede hovedet og kyssede hende længselsfuldt.

Benjamin havde efterhånden lært hvordan han hurtigt muligt fik sin hustru ud af sine kjoler. Selvom det havde været nemmere bare at løfte op i dem, så ville han se og mærke hende som hun var.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta var lidt urolig for hvordan hun skulle komme hjem i pæn og ordentlig tilstand, men hun var også ret distraheret af Benjamin og snart, med hans assistance, var hun fuldstændig nøgen, udover sine strømper. Hun gøs let, men det var en sommernat og han var varm, så det var ikke slemt. Hun trykkede sig blot tæt ind til sin mand og mindede sig selv om hvor godt det plejede at være.

"Hvordan vil du helst?" Hun hviskede ordene blidt i hans øre, imens hendes hænder fumlede med åbningen i hans bukser.