En meget lille krøltop

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta havde været sengeliggende i de sidste næsten to måneder. Hun havde kedet sig gudsjammerligt, men helbrederne efterlod ingen tvivl om hvor vigtigt det var og hun lystrede - kun lidt modvilligt.

Denne dag havde været ligesom de andre. Kedelig. Bénjamin af Bonville var kommet i seng og hun havde fået ham til at stryge sine fingre over hendes hud. Ud på natten vågnede hun dog til en seng, der var helt våd, som om hun havde tisset i søvne. Hun udbrød en lille lyd og langsomt dæmrede det.

"Ben? Benjamin? Det er nu. Nu sker det."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde haft nerverne en smule ude på tøjet. Arbejdet syntes kun at have hobet sig op, men han havde alligevel forsøgt at være mere hjemme i de sidste par uger, siden Jacquetta var blevet en del mere sengeliggende. Han vidste at det var op over, selvom han stadigvæk ikke var klar; overhovedet. Hvordan kunne han være far for et barn, når han ikke kunne finde ud af sig selv? - Der var stadig tidspunkter hvor han måtte søge flugt hos sin mor, fordi hun i sidste ende var den eneste der rigtig kunne få ham til at falde til ro. Jacquetta var blevet bedre, men Benjamins sind gjorde også han også kunne blive vred på hende.

Han var en smule omtåget da hendes stemme lød. Han væltede ud af sengen med et bump, og et par store krøller strittede frem ved sengens kant. Han gned sine øjne. "Øhj.." mumlede han før det gik op for ham hvad det var hun havde sagt.

"Nu?!" han kom hurtigt på benene. "Helbrederen.. Helbrederen, vi skal have fat i hende, nogen må.." Han kravlede over sengen til sin kone.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta lagde hånden på maven og klynkede lavt, da en lille krampe ramte. Der havde været en del i tiden op til. Hun kom igennem den og så alvorligt op på Benjamin.

"Ikke nogen," fik hun frem. "Dig. Du må. Hent helbrederen. Nu."

Hun brugte alt hvad hun havde af kraft til at beordre ham, for hun kunne bestemt ikke selv hente nogen som helst.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin blinkede. "Jamen jeg kan da ikke.." Han rynkede lidt på sine bryn. Efterlade dig her. Men han kunne godt se på hende at nu var han nødt til at gøre som hun bad om. Han nikkede en enkel gang og lænede sig frem og kyssede hende på panden.

"Jeg får nogen til at være hos dig imenes" lovede han og væltede igen ud af sengen og var ved at løbe afsted i natskjorte før han stoppede op og vendte om for at få hivet sine broger op og trukket sin tunika over hovedet og så var han ellers ude af døren.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta trak vejret dybt og det var heldigt for Benjamin, at han så fornuft. Hun var kun alene i kort tid, før der kom kvinder til. Til sidst også helbrederen, som havde parkeret Benjamin nedenunder. Lydene derfra tydede på at mindst en anden mand sluttede sig til for at dulme hans nerver, sikkert med nogen mængder alkohol.

Imens Jacquetta lå med vidt spredte ben og helbrederen var ved at undersøge hende, gik døren op for hendes svigermor.

[Tetrica af Bonville]

Tetrica havde haft på fornemmelsen at det var snart. Hendes svigerdatter havde vist tegn selvom hun da havde håber på at hun kunne have båret barnet i længere tid. Hun havde selv født tvillingerne før tid; men de havde også været to. Hun var blevet vækket af sin kammerpige der med nyheden havde fået hende hurtigt ud af sengen og gjort klar. Hun takkede nej til vognen og var blot hastet afsted; det var meget hurtigere.

Desuden var det mørkt og inden kunne se Lensfruen af Bonville løbe afsted.

Hun trådte ind i værelset med et lille smil og satte sig på en stol ved Jacquettas side. Hun overtog kluden fra en tjeneste pige og duppede hendes pande. "Har de fortalt dig hvorfor at Benjamin ikke er her?" spurgte hun stille.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquettas svulmende mave blik masseret og følt på og hun følte sig mere som et husdyr end en kvinde. Det var en overvældende situation og det hun allerhelst ville have var sin egen mor. I stedet klamrede hun sig til sin svigermor og rystede på hovedet i svar.

"Ingen grund. Det er ikke et sted for mænd," fik hun frem. Hun lukkede øjnene et øjeblik, før hun pustede langsomt og hørligt ud gennem en krampe.

"Hvor er han? Er han okay?"

[Tetrica af Bonville]

Tetrica så lidt skarpt på helbrederen. Det ville ikke blive nogen nem fødsel og meget var på spil. Hun trak vejret dybt ind. "Estevot var med til tvillingernes fødsel. Jeg krævede hans tilstedeværelse, jeg anede jo ikke hvad der ville ske, når der var to" sukkede hun stille.

"Hvis du gerne vil have at han er her.." hun så sigende på hende. Tetrica ville ikke sidde at sige foran hendes svigerdatter hvor stor risiko hun var i, for det havde hun med sikkerhed fået at vide tusinde af gange.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta hørte Benjamins stemme et sted i huset, men hun så også over på en af de andre kvinder i rummet, før hun rystede på hovedet.

"Det... Nej. Det er forkert. Det er ikke et sted for mænd," gentog hun bestemt, selvom hun var bange og kun lige holdt fast i sig selv.

Hun vidste ikke hvorfor Estevot af Bonville havde været med til sine sønners fødsel, men hun var sikker på at Benjamin ikke ville sætte pris på at blive bedt om at komme.

[Tetrica af Bonville]

Tetrica nikkede. Måske var hun også lidt atypisk anlagt, men det havde hendes familie heldigvis lært at leve med. Hun smilte forstående. "Det er dig der bestemmer" svarede hun til sidst og strøg hende fortsat over hendes pande.

Hun dvælede ikke længere ved det. For Tetrica havde det været livsvigtigt for hende at Estevot havde ved hendes side; for en tvillingefødsel var ikke nem og hun havde råbt efter ham. Hun holdte fast i sin holdning, men det var ikke en mening og en historie hun ikke rendte rundt og plaprede om.

"Vi henter ham ind når du har født" beroligede hun hende i stedet for.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta lukkede øjnene et øjeblik, før en ve kom og hun skreg for første gang af smerte. Nedenunder blev der tavst et øjeblik. Hun lagde ikke mærke til det. I det hele taget flød det hele lidt sammen for hende over de næste, mange timer. Hun udvidede sig kun langsomt nok og hun måtte få beroligende midler fra helbrederen for at komme igennem sine lidelser. Hun var ikke nogen særlig stor kvinde, men barnet var Benjamins og det var ikke en lille, svagelig størrelse. Det var i hvert fald det hun hele tiden blev forsikret, imens hun kæmpede sig igennem med tårer ned af kinderne.

I sidste ende kom den dog ud af hendes krop uden brug for andre midler end helbrederens hænder og Jacquettas livskraft og indre styrke. Hun hulkede, da hun var igennem. Hendes blik gled til barnet og hun holdt vejret, før et skrål lød fra helbrederens arme. Så hulkede Jacquetta igen, nu af lettelse. Hun fik snart en byltet lille nyfødt i sine arme og stirrede på den.

"Er det meningen af den skal have så meget hår på hovedet?"

[Tetrica af Bonville]

Tetrica smilte stort, og måtte tørre et par tårer væk fra kinderne. Det var hendes første barnebarn og det var helt fantastisk hvor godt hun havde klaret det. Hun strøg et par lette fingre over det lille barns manke. "Det er naturligt når både dig og Benjamin har så vilde og tykke krøller" svarede hun og tænkte på sit eget fyldige mørke hår.

Hun nået ikke at sige mere før døren til soveværelset gik op, og Benjamin stod der, som om han havde kæmpet for at komme ind til sin hustru. "Er hun, hvor.. " Han så lidt forvirret rundt før han fik øje på Jacquetta; i live og med en lille bylt af et barn der græd lidt; som også var i live.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta hulkede igen, da Benjamin brasede ind. Hun var så udmattet, at alting var svært, så hun gjorde ikke andet end at se på ham og græde lidt.

Helbrederen forklarede at både mor og søn havde det godt, men så også opgivende på de andre mænd (evt. Théodore Corbin af Bonville) der ikke havde formået at holde ham ude. Hun forklarede, at de ikke var klar til besøg endnu og jagede dem ud, så døren kunne smækkes igen. Moderkagen var ikke blevet født og barnet blev overdraget til den nye bedstemor, imens Jacquetta måtte kæmpe den allersidste kamp.

[Tetrica af Bonville]

"Crispus Angelus" hviskede Tetrica til den lille dreng da hun havde fået ham i sine arme. Hun aede den lille dreng med en finger over panden og næsen og nynnede let for ham. Hun blev siddende på stolen ved siden af sin svigerdatter imens. Hun havde virkelig klaret det over alt forventning.

Benjamin måtte skælde ud, og det var ikke nemt for mændene at holde ham tilbage, selvom det havde hjulpet at se Jacquetta i live, for det havde været det eneste han havde tænkt på i alle de timer.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta fødte moderkagen uden komplikationer. Hun blev vasket, stort set uden noget bidrag fra hende selv. Hun lå ret slapt og stirrede på sin svigermors arme. Da hun endelig var klar til det, tog helbrederen igen den lille dreng og overdrog han i sin mors varetægt. Alle blev bedt om at gå ud og først flere minutter senere blev døren åbnet for Benjamin.

Inde på værelset sad en segnefærdig Jacquetta med sin søn ved brystet i fuld færd med at mæske sig i brystmælk. Hun så op og smilede det mest matte smil.