Gamle og nye vaner [s]

[Heinrich af Bar Van]

Heinrich lo og blinkede let til Emblin. Så satte han sig op og trak sine hoser og broger på plads, før han plantede et kys på hendes hår.

"Har du spist? Jeg kunne bruge en bid brød."

[Emblin af Bar Van]

Emblin smilede under kærtegnet og kom så selv op at sidde. De havde ikke været på sengen længe, men hun måtte alligevel glatte sit hår.

"Nej, jeg ventede på dig," svarede hun, mens hun forsøgte at gøre sig selv sømmelig igen. "Hvis du giver mig et øjeblik til at få orden på mig selv, kan jeg kalde på en tjener."

[Heinrich af Bar Van]

Heinrich smilede smørret. Han nød en hel del, at hun var usømmelig. Han nød også, at hun havde ventet på ham, selvom hun havde tilbragt tiden med de forbaskede breve.

"Det behøver du ikke," forsikrede han. "Jeg kalder på en. Sid du bare der og se skøn ud."

Han dumpede ud af sengen og snart var der kaldt efter mad. Noget simpelt, som let kunne støves op. Heldigvis var der altid gang i slottets køkken.

Måske luk?