Ikke mere snak om blomster

[Jérôme af Charenoy]

Trods alvoren trak det lidt i hans mundvige "Blomster bliver nok aldrig rigtigt mit emne, nej." medgav han og fortsatte "Ud over at de er pæne at se på." han var tavs et øjeblik igen, men da hun ikke fortsatte gjorde han det selv "Jeg er ikke den største taler, Alaïs. Det har jeg aldrig været, men tavshed betyder ikke jeg er ligeglad." det føltes vigtigt at understrege.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs brummede lidt over svaret om tavsheden og trak på skuldrene. Hun så på ham og tog en dyb indånding.

"Det er som om... Det eneste vi kan finde ud af er... Dét," konstaterede hun med en lille stigning i kulør. "Og jeg troede måske... Håbede på... Lidt mere. Bare en smule mere."

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme havde en smule lyst til at pointere, at 'det' var de til gengæld ret gode til, men han undlod og bevarede alvoren "Så hvad vil du gerne have mig til at gøre?" spurgte han, løsningsorienteret som altid, mens han rakte over og lagde en hånd over hendes.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs kunne nærmest mærke de ord han ikke sagde. Hun vidste ikke hvorfor. Måske fordi hun også selv tænke det. Så lagde han en hånd på hendes og hun tog en hørlig indånding.

"Jeg... Åh, jeg ved det ikke, Jérôme. Jeg vil bare gerne have noget at tale om med dig," konkluderede hun. "Og lige nu vil jeg stadig gerne skændes med dig!"

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme kunne denne gang ikke helt holde et træk i den ene mundvig tilbage, men det virkede en smule selvmodsigende, når hun i samme ombæring ikke trak hånden væk "Det fornemmer jeg.." hans bryn krøb sammen igen "Kan du skælde mig ud mens jeg tager et bad, eller vente til bagefter, så lover jeg vi taler og at jeg lytter."

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs trak modvilligt på smilebåndet. Hun tog hånden til sig og nikkede. "Sørg for dit bad og skift dit svedige tøj ud. Er du sulten?"

Hun havde ingen planer om selv at tilberede noget, men hun kunne sørge for at en tjener gjorde.

[Jérôme af Charenoy]

Han trak kun langsomt hånden til sig, mens en anden tanke meldte sig "En smule.." han rejste sig fra sengekanten, men blev stående der og så overvejende ned på hende "Du kunne også dele mit bad med mig og vi kunne tale imens." foreslog han, helt alvorligt og så afventende ned på hende.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs blinkede befippet over forslaget og blev aldeles rød i kinderne. "N-nej," fik hun frem. "For det første er du svedig og trænger til det bad. For det andet..." Ville hun overhovedet ikke kunne holde fokus hvis hun badede med ham. Mithras. "Vi skulle tale. Det fungerer bedre med tøj på."

Hun rejste sig. "Jeg får nogen til at komme med mad." Og noget styrkende til hende selv.

[Jérôme af Charenoy]

Konstateringen fik det til at trække i hans mundvige, selvom han uden tvivl ikke burde synes det var underholdende, men kombineret med hendes røde kinder, blev det det alligevel "Hvis du siger det." accepterede han, selvom han for sig selv vovede den påstand, at han godt kunne tale uden tøj på.

"Tak. Jeg kommer ned i stuen når jeg er færdig." han stod et øjeblik, som om han uden ord lige ville sikre sig hun ikke fortrød og forlod så værelset.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs nikkede. Så fandt hun en kåbe og svøbte den omkring skuldrene og bandt den om livet. Hun kunne ikke sidde kun i natkjole i stuen og tale.

Hun tog også strømper og små sko på igen, før hun begav sig nedenunder, bestilte noget spiseligt til Jérôme og noget varmt og drikkeligt til sig selv. Så krøb hun let sammen på en sofa foran ilden og snart efter blundede hun, trods alle motiver om at holde sig vågen.

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme havde selv været tæt på at falde i søvn mens han lå i det varme vand og da han kom ind i stuen, kunne han hurtigt konstatere han ikke havde været den eneste. Allermest havde han lyst til at gå i seng, men et løfte var et løfte, selvom han ikke havde lyst til at vække hende.

Det var dog det han gjorde, da han satte sig forsigtigt ved siden af hende og lagde en hånd mod hendes arm "Alaïs?"

[Alaïs af Charenoy]

Det var anden gang på kort tid at Jérôme forstyrrede hendes søvn, men denne gang mere velkomment, selvom hun først mumlede lidt og blinkede langsomt med øjnene.

"Åh," svarede hun lavmælt. "Ja. Jeg faldt vist i søvn." Hun gned sig lidt i øjnene og kom langsomt op at sidde. "Der er... Jeg tror der er noget mad til dig."

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme gav hende et svagt smil, mens han kastede et flygtigt blik mod maden der var sat frem "Tak.." brynene krøb lidt sammen "Du ved godt vi ikke behøver gøre det her nu hvis du er træt, ikke?" hans blik granskede hende mens han fortsatte "Jeg prøver ikke at krybe udenom, men der er en dag i morgen også hvor du kan skælde mig ud."

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs satte sig helt op og så op og ned af Jérôme. Hun glippede lidt med øjnene, før hun rynkede panden. "Nej, det skal være mens jeg stadig husker hvor vred jeg var," konstaterede hun.

"Men find din mad. Jeg kommer også."

Hun rejste sig helt og da hun satte sig ved bordet, følte hun sig mere på toppen.

[Jérôme af Charenoy]

Jéröme betragtede hende et øjeblik endnu, før han nikkede, rejste sig og tog plads ved bordet i stedet "Så.." opfordrede han, mens han skar en humpel af et større stykke ost og stak det i munden "Hvor vil du begynde?" han så afventende på hende, mens han skænkede vin op i sig bæger og så spørgende på hende, stadig med kanden hævet, skulle hun ville have også.