Endnu en må se sig overmandet

[Bartholomeus af Charenoy]

Nogen gange troede folk, at Bartholomeus var en hjernetom kraftkarl, fordi han ikke talte så meget. Han tænkte dog ofte meget over tingene og det var langt fra tilfældigt, at han havde inviteret sin bror til et slag sværd fulgt af en tur i badehuset og afsluttende med en solid frokost på Den Sorte Svane.

Det var anden dag efter Jérôme af Charenoy's bryllup og i dette øjeblik var Igraine af Charenoy i færd med at besøge hans lillebrors hustru. Han var kun ude på præcis det samme som hun: At byde et nyt medlem ind i ægtestanden. En tjener skænkede vin og Bartholomeus tog sig sammen til at bryde den behagelige tavshed.

"Så. Hvordan finder du ægteskabet indtil videre?"

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme lignede sin ældre bror på mange områder, selvom der også var mange ting de aldrig blev enige om. At tavshed ikke var farligt, var dog et sted de altid havde været enige. Han reagerede dog kun med et muntert fnys da den blev brugt “Efter halvanden dag?” Han hævede det ene bryn sigende og trak på skuldrene med en brummen mens han drak “Ikke så frygtelig meget anderledes end før.” Indrømmede han, uden at virke utilfreds med det faktum.

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus trak lidt på smilebåndet og tog en tår af sit krus med et glimt i de mørke øjne de delte.

"Efter halvanden dag som ægtemand, tror jeg knapt at jeg havde bevæget mig ud af sengen," pointerede han. "Så jeg kan undre mig over at du beredvilligt var på paladset allerede i går..."

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme hævede et bryn lidt, uden at være blank nok til ikke at fange den ret direkte hentydning. Han slap et underholdt fnys igen “Nej.. men nu var din brud heller ikke komplet uerfaren og havde fået så mange skrækhistorier om mænd og mænds gøren, at hun forsøgte at barrikadere sig i et værelse så snart hun var indenfor døren.” Konstaterede han tørt med et sigende blik.

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus hævede begge bryn og så overrasket på sin lillebror i et langt øjeblik, før han ikke var i stand til at stoppe det halvmuntre, halvt vantro fnys, der forlod ham.

"Virkelig? Barrikaderede sig? Fortæl historien," bød han. "Er det forklaringen på de to soveværelser jeg har hørt I optager?"

[Jérôme af Charenoy]

Selvom Jérôme virkelig prøvede at se indigneret ud over sin brors morskab, lykkedes det hverken helt eller halvt “Nej, det var min plan B.” Begyndte han og styrkede sig med en mundfuld vin “Vi var ikke mere end lige indenfor døren, før hun flygtede med en undskyldning om at skulle på das.. uden overhovedet at få overtøjet af.” Han rystede på hovedet, selv med et semi-underholdt udtryk, der uden tvivl ville have været mere udtalt, hvis ikke han selv inddirekte havde være grunden til hun flygtede “Jeg fandt hende i et af de tomme værelser og fik lokket hende med ned i stuen, men det føltes lidt som at være på jagt og gøre en forkert bevægelse.” Han fnøs og kneb øjnene lidt sammen før han fortsatte “Hendes mor har fyldt hende med alt det sædvanlige pladder om hvor skrækkeligt det er at ligge med en mand og hvordan hun bare skulle lukke øjnene, bide tænderne sammen og få det overstået.”

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus lyttede med interesse og nikkede lidt imens, men han rynkede også panden og tiltede hovedet en smule til sidst. "Det ér da også skrækkeligt for en kvinde hendes første gang med en mand," pointerede han. "Du må passe på med at fylde hende med for mange historier om det modsatte," formanede han, let bekymret for sin bror og hans unge hustru.

"Selvfølgelig er din erfaring med... Andre typer kvinder ikke helt dækkende for hvad oplevelsen er i et ægteskab, men hendes mor har vel nok blot forberedt hende på at være... Realistisk. Det ér jo ikke samme fornøjelse for kvinden, som det er for manden. Det er blot naturligt."

[Jérôme af Charenoy]

Det var ikke fordi de ikke havde talt om kvinder før, men måske ikke lige på det plan og Jérôme tog sig i at se halvt underholdt, halvt vantro på sin ældre bror, før et allermest underholdt fnys forlod ham “Virkelig? Nu giver du mig snakken om kvinder.” Han rystede på hovedet “Men det er ikke realistisk og hvis du sidder og bilder mig ind du tror en kvindes sociale rang har betydning for hvordan det bliver for hende at ligge med en mand, så..” allermest havde han lyst til at grine og håbe broderen bare spøgte, men han kendte ham trods alt bedre. Så han grinede ikke, men så bare en smule vantro på ham.

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus var noget ukomfortabel med emnet, bevares, men han mente trods alt, at det var vigtigt nok til at komme igennem den instinktive følelse og tage samtalen. Det gik ikke, at give nogen urealistiske forventninger, trods alt.

"Selvfølgelig er der ikke forskel på rang," svarede han, selvom han ærlig talt ikke var sikker på at det var helt sandt. "Men løsere kvinder lades som om de finder samme fornøjelse som mænd. Som om det overhovedet var muligt. Det behøver en hustru ikke at gøre."

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme nikkede, indledende lidt lettet over han måtte have forstået sin bror forkert, men så fortsatte han og alvoren han leverede sine antagelser med, fik hans yngre bror til at gribe ud efter bægeret med vin igen “Mithras..” et langt øjeblik sad han bare og så på sin bror hen over bordet, virkelig usikker på hvor, og hvordan, han skulle gribe den ventede problematik an “Vi kan blive enige om, at kvinder der forventer mønt når du går, måske overdriver en smule for din for din fornøjelse, men bare fordi en hustru ikke behøver gøre det, betyder ikke hun ikke kan have nøjagtigt lige så meget fornøjelse af det som mænd.” Lænede sig lidt frem mod bordkanten “Hvis du foretrækker en kvinde der bare ligger uden at gøre andet, så fred være med det, men fortæl mig logikken i at Guderne ville skabe os, så kun den ene part kunne nyde en af de mest vitale ting en mand og en kvinde kan lave sammen?”

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus fnøs hørligt. Det var forrykt. Han vidste udmærket hvordan det forholdte sig. Han var jo gift. Jérôme var den uerfarne her. Også her.

"En hustru kan synes det er behageligt at være tæt på hinanden. Det er sådan det er for kvinder. De kan lide at kysse og kramme. En mand leverer varen til videreførslen af familien, selvfølgelig. Det behøver kvinden ikke. Hun behøver bare ligge der."

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme nikkede over endnu en mundfuld vin “Det kan de fleste mænd også.” Indvendte han, sikker i sin sag og ligeså stædig som sin bror, når han vidste han havde ret “Hun behøver ikke andet, nej..” medgav han, men fortsatte “Men hun kan så meget mere. Vi kunne trods alt ikke videreføre noget som helst uden hende. Hvorfor skulle hun ikke også undes en del i fornøjelsen.”

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus fnøs let og rystede på hovedet, overbevist om at Jérôme ikke anede hvad han talte om. Han var ikke længe gift. Han havde aldrig oplevet en hustru i sit soveværelse.

"Det skal ikke skille os ad at være uenige," brummede han simpelt og lukkede dermed diskussionen effektivt.

"Igraine ville besøge din hustru i dag. Føre hende ind i familien."

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme hævede brynene, over den udfordring der lå i fnyset og åbnede munden, for måske at opfordre sin bror til at gå hjem og tage en snak med sin egen hustru. Han vidste også det næppe ville ske og endte med at lukke munden igen med en hovedrysten der spejlede Bartholomeus “Nej..” svarede han og trak lidt på det. Nok til det lå tydeligt mellem linierne, at han stadig var sikker på han havde ret.

Han nåede at stikke en mundfuld mad i munden og så op mens han sank “Jeg er sikker på de nok skal komme godt ud af det med hinanden.”

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus brummede sin enighed. "Så længe den unge Alaïs ved hvor hendes plads i familien er," forsikrede han og mente det. Igraine af Charenoy var en værdig og fornuftig kvinde, men hun ville ikke acceptere sin rolle udfordret.

"Skål på tilfredse hustruer."

Hans blik spillede let, som han løftede sit krus.