Lange blikke

[Gabriella Lysmager]

Cecily Guérisseur og Gabriella sad denne dag ikke skjult af en stolpe. De sad rimeligt centralt i rummet og tiltrak sig den vanlige opmærksomhed, men ikke helt i den skala, som de kunne drømme om. De var på deres egen lille målrettede mission. Især efter de havde set nogen af Nicolaus' venner. Teaterslænget kaldte Gabriella dem for sig selv.
Hun anstrengte sig for ikke at se efter dem. For ikke at tillægge det nogen værdi, men det var en prøvelse. En vigtig én dog. 

"Har du lavet nogen spændende ting i dag, Ceci?" spurgte hun for at distrahere sig selv og tog en tår mere af sit krus. Forsøgte ikke at føle sig anspændt og bare nyde at være her. 

[Cecily Guérisseur]

Cecily nød altid at være i centrum, men der var den lille detalje, at hendes blik ikke helt vandrede rundt med den samme higen efter mænd, som det plejede. Hun ville ikke anerkende for sig selv, at Nathaniel Guérisseur måske spillede en rolle i det, men anså det i stedet blot for praktisk, når formålet uanset var at finde en mand til Gabriella.

"Jeg laver altid noget spændende," drævede hun og rettede kun blikket langsomt mod kusinen, efter det havde scanner rummet. Hun viftede affærdigende med den ene hånd. "Men det er ikke vigtigt lige nu. Ser du noget, du kan lide?"

[Gabriella Lysmager]

Cecilys liv var selvsagt spændende blev Gaby mindet om, skulle hun have glemt det og hun klemte kort læberne sammen om et lydløst suk. Så lod hun blikket vandre, lidt mere fokuseret end tidligere, og hun lagde hovedet lidt på skrå, mens hun betragtede et par gutter i baren. De virkede som underholdende selskab. En af dem måtte kunne få hende til at le.

"Hvad med - ham der?"
Hun nikkede i retning af baren og lod blikket glide vurderende hen på kusinen. Go eller no-go? 

[Cecily Guérisseur]

Cecily fulgte blikretningen og kastede et kritisk blik ned over de to håndværkere. Hun kendte dem og rynkede let på næsen. "Nej," slog hun fast. "Det kan vi gøre bedre."

Blikket fortsatte rundt, før det landede på et par mænd og kvinder, der netop var trådt ind. Et rovdyrsmil gled over hendes læber, da hun fik øje på Denis Trouvère blandt dem.

"Perfekt," spandt hun.

[Denis Trouvère]

Denis var perfekt. Relativt ukendt på Falken, en underholder en charmetrold og aldeles med på unoder, selv hvis det ganske ærgerligt ikke resulterede i nogen direkte gevinst for ham selv.

Han gik igennem kroen med kurs imod baren og planer om at få sig et krus. Endnu havde han ikke lagt mærke til Cecily, som ellers var bekendt og vellidt.

[Gabriella Lysmager]

Intet ville være godt nok. Det var den følelse Gaby konstant var efterladt med i andres nærvær. Hendes valg var ikke gode nok, ikke de rigtige. Hun åndede derfor lidt tungt, nærmest opgivende ud, da Cecily afviste forslaget. De kunne gøre bedre. Egentligt et kompliment, men det føltes som en usandhed.

"Hvem?" spurgte hun og fulgte kusinens blik. Og så så hun ham. Han var pæn og han lignede en, der kunne lave ulykker. Der var måske et dumdristigt, men også et godt valg. "Perfekt," istemte hun. 

[Cecily Guérisseur]

Cecily elskede, når tingene bare faldt i hak. "Vent her," bød hun kusinen, uden at besvære sig med at fortælle, at Denis ikke var fremmed for hende. Hun glattede bare sit skørt og bevægede sig gennem rummet med en katteagtig elegance.

"Denis," spandt hun, da hun nåede op til ham og blottede tænderne i et farligt smil. De lyse øjne glimtede indforstået. "Jeg håber, at du er her for at se mig, for du er lige den mand, jeg har brug for."

[Denis Trouvère]

Denis var nået til baren, men ikke til at bestille, da den ukronede bidronning af håndværkerkvarteret spandt hans navn. Han vendte sig imod hende med et skævt smil og hævede et bryn.

"Åh ja? Sikke en smiger, Cecily Væver. Hvad har du brug for?"

[Cecily Guérisseur]

Cecily forsøgte ikke at lade som om, men smilede bare over hans korrekte antagelse. "Din uendelige charme," svarede hun, uden så meget som at blinke. Hun rykkede sig nærmere, faldt ind ved siden af ham, så hun diskret kunne henlede blikket mod Gabriella.

"Min kære kusine har forelsket sig, men manden er et fjols, der tager kvinders kærlighed for givet. Han har brug for lidt... Motivation."

[Denis Trouvère]

Denis hævede et bryn over Cecilys kropssprog, men lyste så op i forståelse og fnøs let. Han tog også kvinder (og mænd) for givet i høj grad, så han måtte lige overveje om han ville forråde en fælle.

"Mm. Er han her, den stakkels mand I vil lokke i hans undergang?"

[Cecily Guérisseur]

Cecily skød et bryn let op, men et hemmelighedsfuldt smil forblev ved hendes læber. "Lokke?" gentog hun og slog et misbilligende slag med tungen.

"Enhver mand ville være heldig at have Gabriellas opmærksomhed," fortsatte hun og strøg ham let over armen, så på kusinen. "Er hun ikke smuk, synes du? Lidt harmløs flirten ville næppe være en sur pligt, hm?"

[Denis Trouvère]

Denis så over på kusinen, som Cecily henledte hans opmærksomhed. Han smilede skævt og trak let på skuldrene.

"Hun er køn," medgav han. "Flirt uden muligheden for mere er dog lidt formålsløst, men måske for fornøjelsen - og et krus øl?"

[Cecily Guérisseur]

Cecily trak nonchalant på den ene skulder, men udtrykket i de lyse øjne var heller ikke uskyldigt. Alt andet, snarere. "Det kan arrangeres," medgav hun. Gav hans arm et klem.

"Og hvem ved, måske er det ikke det eneste, du får ud af det, hvis det går godt," tilføjede hun, uden at love noget, men med en antydning af, at hun ikke mente fra Gabriella Lysmager.

Med et hævet bryn trak hun sig lidt væk, gav plads og forsvandt ind i mængden. Så Denis kunne gå mod kusinen uden at hendes tilstedeværelse vakte opsigt.

[Denis Trouvère]

Denis blinkede til Cecily. Bevares, måske fik han ingenting, men det kostede ham heller ikke noget. Han bestilte sig et krus af den billigste øl i baren og begav sig siden ned mod den lille krøltop med et nysgerrigt udtryk i ansigtet og tog fat i skamlen overfor hende.

"Sidder der nogen her?" Han satte sig uden at vente på svar. "Du er ny. Cecilys kusine, hm?"

[Gabriella Lysmager]

Diskret, men også en smule distraheret af en vis gruppes drengede grin, havde Gaby fulgt med på afstand i den udveksling der skete mellem kusinen og den mand hun havde udset sig som værende et værdigt match.
Hun havde set kuisnen stryge hans arm. Måske i overtalelse. I hvert fald satte han nu kursen mod hende, og hun rettede sig lidt op, før blikket landede på ham, da han høfligt spurgte, for derefter nonchalant at tage plads. 

"Du venter ikke på svar," konstaterede hun roligt. "Helt ny her er jeg ikke. Mit navn er Gabriella. Og du er? Udover en flot mand," lød det og hun trak lidt på smilebåndet og lagde nysgerrig hovedet på skrå. Pæn var han. Ikke som en Købmandssøn, men det var en god ting lige i aften. En god distraktion. En god kilde til reaktioner også, vurderede hun allerede nu.