Ægteskab og medgift

[Mithras]

Giftermålet

I 800-tallet betragtes ægteskabet mest af alt som en forretning. Blandt borgerlige er valget mere frit, men man gifter sig ikke uden sine familiers tilladelse og det er ikke usædvanligt, at familieoverhovederne også her mødes og forhandler om ægteskabets vilkår og forholdet mellem de to slægter. Værdier kan udveksles og der laves aftaler om hvor det vordende par skal bo. Blandt adelen er forhandlingerne længere og mere komplicerede affærer, hvor områder med land, handelsaftaler og store værdier kan udveksles, imens der nås til enighed om ægteskabet. Gommen og bruden er i højere grad brikker i et større spil, end frie parter, der selv kan vælge deres plads eller fremtidige ægtefælle.

Medgift eller brudepris

Sydpå, I Edrye og Caibra, betaler gommens familie en brudepris til brudens familie. I Falanie er det i stedet brudens familie, der yder en medgift, som følger bruden hele livet. Den tjener som en sikring imod en svigefuld ægtemand, imod at blive enke og stå uden midler og er typisk i form af ædelstene, ædelmetaller eller land. En stor medgift viser at man er en magtfuld og rig familie, så selvom ægtemanden eller hans familie ikke kommer til at eje den, er det alligevel betydningsfuldt at kunne give sin datter en imponerende medgift. Det viser også, at man bliver nødt til at behandle hende godt, for ellers kan hun blot rejse med sin medgift.

Der er blandt adelen i Falanie tradition for at en ægtemand tilføjer betragtelige værdier til en hustrus medgift ved fødslen af en søn. Typisk mere for den første søn end for den næste etc. Dette selvfølgelig fordi en søn og arving betragtes som den største gave en hustru kan give sin husbond.