Starten på noget

[Liane Kurvefletter]

Liane havde mere eller mindre glemt at om de to fuldebøtter og også om vidjerne mod sin ryg, selvom de var tunge. Hendes ben var stærke, måske også stærkere end de burde være, men det var ikke i hendes tanker nu. Hun så undersøgende på den bluetonske mand, der havde en ulv og et formål. Blikket flakkede over ham.

"Hvordan vil du finde dem?" spurgte hun, som hun bemærkede detaljerne i hans fremtoning. Brynene var let sammentrukne, da hendes blik fandt hans ansigt igen. "Du er jæger?"

[August Chasseur]

Byen lå lige bag dem, men hverdagens larm syntes slet ikke at nå ud til den lille bro, og i stedet fyldte fuglesang, vandets rislen og hans ståfaste hjerteslag ham i stedet. August holdte sit blik mod hendes ansigt og så hendes tvivl.

"Jeg ved de har passeret igennem jeres lille by, og det eneste sted vejen her føre og ind over grænsen" han pegede igen med sin hånd mod den falanistiske grænse.

"De transportere ham med sikkerhed i bur på en vogn og mange vil have lagt mærke til det, desuden har jeg efterhånden lært at spørge om de rigtige ting" svarede han alvorligt. Hvis der lå en kamphule et sted så ville han finde det. Det var ikke uhørt at slynglerne ofte isolerede sig selv for at holde deres træning hemmelig. "Jæger, Ranger..Tracker.." Hans bryn trak sig sammen som han forsøgte at finde de rette ord, men fandt det nemmere at bruge de blutonske ord for hans erhverv og hans evner.

[Liane Kurvefletter]

Liane lyttede. Rynkede på brynene. Hun havde ikke selv set en lignende flok komme gennem landsbyen, hvilket undrede hende, men der ville utvivlsomt være nogen, der havde. Problemet ved landsbyer som denne var bare, at de fleste var skeptiske omkring fremmede og manden foran hende, som talte et gebrokkent gestriansk, faldt absolut under den kategori.

Hun så overvejende på ham, men havde glemt, at hun indledende havde fundet ham ubehagelig. Nu var den sleske attitude væk og hun så en mand, der led - uanset om han ville indrømme det eller ej. Hun var aldrig blevet ridder, men behovet for at hjælpe var så stærkt som nogensinde.

"Du får ikke meget ud af folk her i byen," konstaterede hun. "Ikke, så længe du er en fremmed." Hun tøvede et sidste øjeblik, rykkede lidt på vidjerne, der føltes tungere, jo længere hun stod. "Men de vil tale med mig, hvis jeg spørger for dig."

[August Chasseur]

Der var stille som tankerne tydeligvis gnavede hos den fremmede kvinde foran ham. August forblev rolig imens hun kom frem til den endelig konklusion; som overraskede ham. Hans bryn trak sig sammen og læberne blev let skilt ad og presset sammen igen.

"Du vil gerne hjælpe mig?" Det var ikke en komplet undren, men det var uden tvivlsomt at finde i hans stemme og han rettede sig lidt op. Det var vel en udmærket start hvis hun kunne hjælpe ham da de fleste i byen havde været immun overfor hans direkte og grove opførsel; men han var desperat.

[Liane Kurvefletter]

Liane var ikke så chokeret over sit eget tilbud. Hun hjalp ofte folk, hvis hun fandt det nødvendigt og her var åbenlyst noget hun kunne gøre.

Så hun nikkede. "Ja," konstaterede hun simpelt.

[August Chasseur]

Hånden gled let over hans ansigt og han nikkede. Det var længe siden at han havde samarbejdet med nogen, alene det at være sammen med et andet menneske i længere tid var nyt for ham. Han klarede halsen let før han nikkede.

"Okay, jamen så kan vi vel starte med at snakke smeden og jeres købmand, for hvis de har været her har de garanteret talt med en af de to"

[Liane Kurvefletter]

Liane så på ham og overvejede lidt. Så rystede hun på hovedet. "Måske senere. Det er ikke de første, vi skal tale med," konstaterede hun. "Det er kvinderne."

Hun hankede op i vidjeene. "Jeg må hjem. Men jeg kan møde dig i landsbyen om en time."

[August Chasseur]

August så på hende med et hævet bryn og åbnede munden for at ville protestere. "Kvinderne?" Han lød ikke imponeret og selvom han kunne se fordelen ved sladder, så skulle man ikke tro på alt hvad de sagde. Alligevel nikkede han let.

"Jeg har et værelse på kroen." Han løftede hånden og skød to løftede fingre frem fra panden i en afskedshilsen før han gik over den lille bro, tilbage til landsbyen.

[Liane Kurvefletter]

Liane hævede bare brynene lidt, som opfordrede hun ham til at komme med sine indvendinger, hvis han havde nogen. De kom dog ikke og han vandt lidt på den front. Hun nikkede og fortsatte hjem til det hus, hvor hun boede hos en anden familie.

Hun ordnede det der skulle ordnes og spildte ikke tiden til hun skubbede døren op til kroen. Hun ignorerede fyldebøtterne udenfor og gik hen til baren. Udvekslede et par ord med kromutter.

[August Chasseur]

August havde trukket en stol allerbagerst i krostuen hvor største dele af hans skikkelse var skjult af skyggerne. Han hadede at gøre opmærksom på sig selv, og selvom man kunne debattere hvorvidt det havde været nemmest for alle hvis han var blevet på sit værelse, nød han at betragte mennesker. Selvom det ikke havde gjort ham mere sympatisk.

Hans blik gled op da han så hende, og til trods for at han rykkede på sig, gjorde han sig ikke til kende med det samme.

[Liane Kurvefletter]

Liane havde ikke set ham. Hun talte dæmpet med kvinden, men lå ikke på den lade side. Hun spurgte til fremmede, der var kommet gennem byen eller rygter om nogen i nærheden.

Kromutter fortalte lidt og Liane nikkede.

[August Chasseur]

Da det virkede til at den unge pige var færdig med sin korrespondance med ejeren af beværtningen rejste han sig fra sin plads og gik hen til baren. Let lænede han sig mod den med ryggen. Hovedet en anelse på skrå og de grønne øjne hvilede mod hendes ansigt før det fæstnede sig i den fyldte krostue.

Hans kæbe trak sig anspændt sammen som han hårdt med tænderne sammen. Han havde spydige kommentarere lige på tungespidsen men ville ikke risikere at kromutteren ikke ville være til mere hjælp.

[Liane Kurvefletter]

Liane så overrasket ud, da jægeren dukkede op og det slog hende da, at hun aldrig havde fået hans navn. Han så mere bister ud nu, end han havde gjort tidligere og hun så ham lidt an.

"Der kom nogle fremmede forbi for et par uger siden," konstaterede hun.

[August Chasseur]

August vendte hurtigt og opmærksomt ansigtet mod den unge pige. Hans grønne øjne gnistrede let. "Hvor stor sandsynlighed er der for at det er dem? Får i mange besøgende i løbet af et par uger?" spurgte han før blikket igen granskede rummet.

Han var mistænksom; men det var der intet nydt i. Han drejede sig rundt og hvilede armene ind over baren.

[Liane Kurvefletter]

Liane tænkte for sig selv, at det ikke var så mærkeligt, hvis landsbyerne holdt sig på afstand af ham. Han så ikke imødekommende ud og hun mindede sig selv om, hvorfor hun havde valgt at hjælpe.

"Der kommer nogen. Floden er her og der er et stykke til den næste kro," konstaterede hun. "Men den her flok bad ikke om mad og ly for natten, som de fleste."