Sne og kolde blikke (S)

[Sylvie af Louzy]

Sylvie tog en hørlig indånding over tyngden fra hans hånd mod sit bryst og det insisterende kys. Det var overvældende, men ikke for meget. Heller ikke, da han lagde sig mellem hendes ben og hun mærkede hans fysik tydeligt ind mod sig.

Hendes indre brændte og hun lod forsøgende sin hånd glide op over hans skulder og ned langs hans ryg, fulgte muskulaturen med kyndige fingre.

[Michel af Louzy]

Michel havde sagt til sig selv at hans hustru udmærket ville være i stand til at sige fra, noget hun havde gjort til at starte med. Så han forsøgte i stedet prøve sig frem med sine kærtegn. Både af lyst men også for at lade hende mærke hvordan det hele føltes. Selvom det var en prøvelse for ham at holde så meget igen.

Han sukkede grødet mod hendes læber, før at fortsatte sine kærtegn ned over hendes kind og begravede hovedet mod hendes hals.

[Sylvie af Louzy]

Alle Sylvies nerveender sitrede og hendes ben gled om Michel, helt instintivt og hun slap en dæmpet lyd, da hun mærkede ham ind mod sig. Selv gennem stof havde det en effekt.

Øjnene var lukket og hendes hånd gled op, krummede sig om hans nakke, mens hun trak ham lidt ind mod sig med benene. Ønskede pludselig, at han ikke havde underbenklæder på.

[Michel af Louzy]

Michels fingre lukkede sig om det ru stod, der udgjorde hendes underkjole. Han trak en hørlig indånding, før han let insisterende trak i det. Han havde svært ved at finde ud. Var det nervøsitet? Han anede det ikke, han vidste bare at han ville have sin hustru helt tæt på sig.

Han klarede halsen lidt. Læberne blev skilt ad, men ingenting kom.

[Sylvie af Louzy]

Det var en værre fumlen, men Sylvie hjalp og snart efter var hun helt nøgen. Hendes hjerte slog og huden prikkede, både over temperaturforskellen, men måske endnu mere af forventning.

Hun havde en næsten tung, længselsfuld følelse i sine nedre regioner, men hun kunne ikke sige for tredje gang, at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre.

"Michel," slap det hende derfor blot åndeløst, næsten helt frustreret, men alligevel tilfreds.

[Michel af Louzy]

Michel kom ud af resten af sit tøj, og nu lå de begge som de var under tæpperne. Han lænede sig ind over hende. Hans krop var varm og tung, men det var ikke til besvær for ham at sænke sig ned mod hende så deres læber kunne mødes i endnu et febervarmt kys.

Hans læber skælvede let mod hendes før han lod sine impulser styre og snart fortsatte sine kærtegn ned over hendes hals og kraveben. Han lagde sig til rette mellem hendes ben, og læberne omsluttede derefter en brystvorte. "Sylvie.." sukkede han let. Hans stemme var hæs, som havde han ikke brugt den i en evighed.

Hun gjorde ham fuldkommen skør.

[Sylvie af Louzy]

Sylvie brændte og med hans læber om et absolut følsomt punkt, kunne hun ikke holde et gisp tilbage. Øjnene gled i og hun pressede hovedet tilbage mod madrassen.

"Ja," åndede hun, knapt nok bevidst og rykkede lidt i sine hofter op mod ham.

[Michel af Louzy]

Michel stønnede let mod hendes bløde vuggende bryst mod hans mund og snart lod han sine kærtegn fortsætte ned over hendes mave. Han skubbede let til hende lår, så hun kunne bøje benene og derved give ham det ekstra plads han skulle bruge for at kunne lægge sig helt tæt på hendes varme skød.

Kyssende fortsatte af indersiden af låret, før han trykkede sin tommel mod det følsomme tungt. "Du er allerede så våd for mig.." mumlede han hæst og en anelse slørret.

[Sylvie af Louzy]

Sylvie kunne knapt være i sig selv og da han endelig rørte hende, hvor hun allermest krævede det, kunne hun på ingen måde holde et støn tilbage.

"Jeg," begyndte hun og hørte hæsheden i sin egen stemme og hun var knapt bevidst om de næste ord. "Jeg vil have dig."

[Michel af Louzy]

Smilet var bredere end hvad man ville kunne se. Både skjult af det mørke skæg, og bag det mørke værelse. Han trykkede sin finger mod hende igen. Til trods for at han havde hørt hende. Han ville have udforsket hende langt mere; drive hende ud over kanten på andre måder, men vidste at det måtte vente; de havde et helt liv sammen.

Så i stedet for at lade sin tunge dykke ned i hendes sødme, trykkede han sine knæ mod sengen, løftede hende ben let før han guidede sig mod hende for derefter at læne sig ned til hende igen.

"Sig til når du har vænnet dig til det" bemærkede han let. ".. " Han blinkede let som hans øjne mødte hendes. Hendes ansigt var badet i månes få stråler der lige knapt glimtede gennem de fortrukket tunge gardiner. Han sukkede sammenbidt da han mærkede hende omslutte sig, og selvom han mærkede lysten til at støde mod hende, forblev han på plads.

[Sylvie af Louzy]

Sylvie kendte til mekanikken, men det var ikke at sammenligne med virkeligheden og hun gispede dæmpet over den invasive følelse. Hun lukkede øjnene et øjeblik, sank og åbnede dem igen.

Så nikkede hun let, opfordrende og holdt vejret.

[Michel af Louzy]

Michel havde været overraskende blid ved hende, og det stod i stærk kontrast til hans person. Men det var også som om at den blidhed langsomt svandt ind. I stedet var der kun den rå følelse af begær og en kærlighed der stak dybere. Han fangede hendes læber med sine og trykkede sig tættere på hende, i samme bevægelse som han stødte mod hendes skød.

Et klemt støn gled over ham; over følelsen både af hende som kvinde, men også over at det var Sylvie, over det forhold de havde. Udviklingen. Helheden af deres ægteskab og hvordan han følte sig stærkere knyttet til hende nu end før.

"Sylvie.." mumlede han let mod hendes læber før han stødte mod hende igen, og igen.

[Sylvie af Louzy]

Sylvie slap et halvkvalt udbrud ind mellem hans læber over den bratte smerte og i et øjeblik lå hun helt stille, mens han bevægede sig mod hende. Så ændrede følelsen karakter og hun åndede hørligt ud.

Den ene hånd lukkede sig om hans nakke og hun slap et lidt forundret støn.

[Michel af Louzy]

Michel kunne ikke skjule et smil, da han kunne både mærke og høre på hende at hun var nået over den værste del. Selv kendte han ikke til følelsen men han havde hørt nok om hvordan det kunne være for kvinder, og selvom han ikke havde udvist længerevarende omsorg i øjeblikket var han ikke ligeglad.

Det var dog langt nemmere for ham at overgive sig til følelsen af hende nu. Hans rytme var rolig og fast på et og samme tid. Han ville nyde følelsen af hende, uden at trække det for meget ud. Hans støn blandede sig med en let prusten, som han langsomt øgede tempoet.

Tænderne lukkede sig flygtigt om hendes øreflip før de igen fandt hendes læber. Det var besværligt at holde kysset i længere tid, så han overgav sig til de flygtige stød deres læber gav hinanden.

[Sylvie af Louzy]

Sylvie kunne godt forstå, hvad det var, der havde en tiltrækkende effekt på folk. Selvom det var første gang, var der en intensitet over det, som hun aldrig for alvor ellers havde oplevet. Det var overvældende, men godt og hendes krop vidste, hvad den skulle gøre. Lukkede benene om ham, trak ham tættere på og fik hende til at slippe lyde, der afslørede, at hun kunne lide det.

Fingrene fik viklet sig ind i hans lange hår og hun var selv for distraheret til at fortabe sig i kyssene. Hun holdt ham bare tæt, krummede den anden hånds fingre ned mod hans skulderblad og gav sig hen.