Husly (s)

[Cateline af Rouvry]

Cateline havde forladt paladset i vrede, men da hun først var nået hjem til Cléore af Beauvy og var blevet vist ind i en lille stue havde hun fundet sin ro igen.

Hun nippede til et glas vin og sad og ventede på sin bedste veninde og elskerinde.

Lucien af Rouvry kunne rende og hoppe. Hun ville ikke se ham igen, før de kunne tale sammen.

[Cléore af Beauvy]

Byhuset stod tomt. Cleore var alene og det passede hende ganske glimrende, selvom hun for et par timer siden havde ligget klar, nøgen, svøbt i skind i sin ægteseng og lå ventende på sin mand. Men han kom ikke. I stedet meddelte et bud at han blev på Universitet. Nu var det efterhånden flere karafler vin senere. Hun havde ikke regnet med at få besøg og til en start troede hun at det var Alric.

Dog blev hun ikke skuffet da det var venindens ansigt hun blev mødt af i den lille stue. Nu lå hun med sit hoved i venindens skød og havde tømt sit bæger. "Mænd.." mumlede hun.

[Cateline af Rouvry]

Cateline var ikke brudt sammen overfor Cleore. Hun havde fortalt at Lucien var taget ud for at drikke og ikke andet. Hendes selskab var dog beroligende i sig selv og Cats skuldre var faldet, som hun sad og strøg fingrene igennem blødt, mørkt hår på den samme bænk hvor Cleo lå.

"Kan ikke leve med dem, kan ikke leve uden dem," mumlede hun. "Hvor er magussen? På universitetet?"

[Cléore af Beauvy]

Cleore var fuld nok til ikke at skænke sin mand nogen som helst tanke, selvom emnet var faldet på ham. Hun smilte let, selvom grimassen i hendes ansigt var tydelig. "Ja. Han sidder sikkert med sit hoved langt begravet.." Hun tav et kort øjeblik.

"I sine dimser og dingenoter" Mumlede hun og lagde hovedet lidt til siden, mod Cat's bløde kærtegn. "Lige nu går det nu meget godt at leve uden" bemærkede hun og så op på veninden i et skævt smil.

"Når jeg har dig" sukkede hun og løftede sin hånd mod venindens kind.

[Cateline af Rouvry]

Cat fangede hånden, der blev strakt op imod hende. Hun bøjede sig lidt og kyssede Cleores håndryg blidt.

"Jeg vil ikke... Gøre noget. Ikke uden ham," mumlede hun, før hun flettede fingre med sin elskerinde og strøg hendes hår væk fra panden.

"Det virker forkert nu."

Og det var en del af sandheden, men ikke den fulde. Hun kunne ikke udholde tanken om at Lucien af Rouvry og Cleo var sammen uden hende, så selvfølgelig kunne hun heller ikke tillade sig det. Ikke selvom hun havde lyst. Ofte havde lyst til Cleos bløde krop.

[Cléore af Beauvy]

Cleore forstod hvor ordene kom fra. Alligevel mærkede hun et stik over at blive afvist, selvom den var mild. Hun lukkede øjnene og kvælte de tegn på en let grimasse der havde truet med at bryde frem. I stedet smilte hun let og holdte deres fingre flettet let mod hinanden.

I et split sekund hadede hun Lucien for at mase sig ind mellem deres venskab på den måde, der før havde været helt deres. Men det virkede ikke som øjeblikket hvor hun skulle kommentere på det.

Hun vidste at de som mand og kone kunne nyde hinanden når de havde lyst, men det gjorde hende frustreret at hun så ikke også kunne nyde hende uden ham.

[Cateline af Rouvry]

Cleo skjulte måske sit udtryk, men Cat kendte hende og smilede svagt. Hun lod fingrene glide ud af hendes, for at stryge let over den bare hud ved hendes kjoles åbning, hvor man lige kunne skimte hendes kraveben.

"Er du ked af det, min egen, søde Cleo?" Hun kærtegnede en kind. "Savner du mig?"

[Cléore af Beauvy]

Cleore lukkede øjnene og nød i stedet venindens diskrete kærtegn. Hun lod virkningen af vinen skylle ind over hende, og efterlade hende i en tryk bobbel. Ingen bekymringer der tyngede; der var kun de to. "Mmh.." mumlede hun og endte med at se op på hende og kunne ikke skjule sandheden i blikket.

"Når i må, må vi vel også.." bemærkede hun som de mørke bryn rynkede sig lidt. Hun havde jo ingen mand der kunne vise hende en så nær omsorg, og hvor meget hun end forsøgte at elske sin mand; så var han ikke Cat.

"Det er lige før jeg tror at han ønsker separate soveværelser"

[Cateline af Rouvry]

Cat var ikke ked af at Cleos mand ikke ville have hende. Hun var jaloux anlagt og havde ikke lyst til at dele veninden med andre end Lucien af Rouvry. Hun lyttede også til fornuften i indvendingen og strøg sin hånd let over Cleores ene bryst udenpå tøjet.

"Stakkels, oversete Cleo," mumlede hun. "Smukke, villige Cleo..."

Hendes fingre gled ind gennem helvedsgabet i kjolen og over brystet kun udenpå underkjolen nu. "Du er sikker på at han ikke kommer hjem i seng i nat...?"

[Cléore af Beauvy]

Cleore var også mindst lige så jaloux anlagt. Både på det ægteskab som veninden havde med sin mand, men også det faktum at hun ikke kunne være en del af det hele tiden. Hun svejede let i ryggen som ønskede hun at komme tættere på hendes kærtegn. Hendes vejrtrækning var tung, og det var tydeligt at der ikke skulle meget til for at behage hende; det var efterånden ved at være noget tid siden.

"Ja.." mumlede hun nærmest klynkende. "Har du slet ingen idé om hvor meget jeg tænker på dig? På jer." Hun bed sig i læben og åbnede øjnene for at se op på det kønne ansigt. "Nh.. Cat.." Hendes stemme var bedende og næsten i en let hvisken.

"Nej, nu er det så sent at han bliver og sover." Sådan havde det været før, og Cleore regnede virkelig ikke med at se sin mand. Selv hvis han skulle komme hjem og finde dem i deres seng, ville hun ikke tage sig af det. Hun var fyldt op af ligegyldighed over deres ægteskab lige nu.

[Cateline af Rouvry]

Cat smilede djævelsk. Hun kunne mærke Cleos brystvorter blive faste og tog fat i den ene udenpå underkjolen, klemte lidt om den. Måske ikke hårdt, men bestemt.

"Fortæl mig hvad du tænker på, Cleo. Hvad kunne du tænke dig at gøre for mig?"

[Cléore af Beauvy]

Lysten til Catelines nærhed, og alkoholens virkning på hende fik for alvor sat skub i alle følelserne hos Cleore og hendes krop reagerede på det, som veninden hurtigt fik at mærke. Læberne blev presset sammen. Hun hadet at få stillet det spørgsmål, det var altid langt mere tilfredsstillende at stille det end at skulle svare.

"Jeg kunne lade dig ride min tunge" hviskede hun let. De brune dybe øjnte holdte fast i Cat's blik og et smil sitrede. "Catie jeg er nødt til at mærke din perfekte bløde krop mod min."

[Cateline af Rouvry]

Komplimenten faldt på et tørt sted. Cat nød at blive strøget med hårene og hun klemte lidt hårdere om det lille fremspring, fordi hun nød den magt hun havde over Cleo i det øjeblik.

"Jeg kunne få dig til at kravle ned under bordet lige her og gemme dig under mit skørt, imens du tilfredsstillede mig," mumlede hun. "Kan du lide den idé? Ellers må du bede meget pænt om at jeg tager dig med i seng."

[Cléore af Beauvy]

De havde altid delt rollen om magten, og særligt i øjeblikket virkede det vigtigere fordi Lucien af Rouvry var en del af deres begges liv. De havde brug for at demonstrere at de stadig kunne bestemme. Cleore trak en dyb indånding og underkastede sig venindens kærtegn. Lige nu sad hun med den absolutte magt; hun kunne så nemt trække mulighederne tilbage.

"Vi kan godt lege lidt her, sødeste Cat" Hviskede hun og hævede sig langsomt fra bænken. Men før hun gled ned under bordet og op under skørtet på veninden, lænede hun sig frem og trykkede sine læber mod hendes.

Kysset var dvælende men fuld af passion. Lysten sad helt ude på hendes fingerspidser.

[Cateline af Rouvry]

Cat vidste godt at hun ikke burde, men hun kunne ikke lade være. Hun havde brug for at vise sig selv at hun var selvstændig og at flygte ind i den fysiske del af affæren med Cleore var den perfekte måde.

Hun begravede fingrene i mørkt hår og kyssede hende lidt aggressivt, før hun begyndte at skubbe hende blidere ned mod gulvet og i knæ foran sig. Hun flyttede sig ud til kanten, skilte benene og løftede sine skørter ud over Cleo, så hun blev næsten gemt under dem.