Slip dig fri

[Dina Brygger]

Dina var ikke god til følelsesladede udmeldinger, men Sarah forstod hende på mange måder. De fik nok ingen bløde kanter sammen, de to, men Dina var ærligt bare glad for, at de var så ens.

Hun fnøs dæmpet. "Jeg vil ikke have alle og enhver rodet ind i mit privatliv," konstaterede hun. "Og slet ikke de medlidende blikke. Jeg har ikke brug for at nogen har ondt af mig."

[Sarah Merchande]

Sarah brummede let og forstod. Det gjorde hun. En dyb udånding forlod hende. "Svin," mumlede hun. "Han fortjener ellers skylden," konstaterede hun. "Det gør han. Det svin."

[Dina Brygger]

Dina havde brugt enormt meget energi på at være rasende på Franceis. Nu virkede det mindre væsentligt, selvom hun følte et lille stik af tilfredshed over Sarahs ord.

"Det gør han måske," medgav hun. "Men nu er han rejst og jeg har ikke lyst til at spilde et sekund mere af mit liv med at tænke på ham og den kolossale fejl det hele var."

Hun skar en grimasse. "Og jeg ville virkelig ønske, at Micah ikke var hans bror. Fortæl mig, hvor forskruet er det egentlig?"

[Sarah Merchande]

Sarah sukkede lidt. Så trak hun på skuldrene. "Ja, jeg fatter ikke hvad du har for Aubergister, men din smag er meget klar," drillede hun. "I det mindste er nummer to ikke en nar, lyder det som. Så længe han er sød ved dig og ikke er gift med en anden, så synes jeg ikke det er så slemt."

[Dina Brygger]

Dina skar en grimasse. Det var lidt klamt, når hun tænkte på det sådan, men det var så fjernt fra hendes tanker, når hun var sammen med Micah og hun havde trods alt aldrig været intim med hans bror. Ikke, at Micah nogensinde havde spurgt, men hun priste sig selv lykkelig for det.

"Du er så diplomatisk," svarede hun og trak lidt på smilebåndet, men fangede ikke, at Sarahs eksempel ikke bare var tænkt. "Men i det mindste giver jeg håndværkerkvarteret noget at sladre om."

[Sarah Merchande]

Sarah fnøs let og hævede begge bryn en smule.

"Hvis de ikke har bedre ting at tage sig til, så kan de i det mindste tale om noget vagt interessant," konstaterede hun.

"De adelige sladrer sikkert om min nye stedmor i stedet..."

[Dina Brygger]

Dina fnøs dæmpet, men trak også på smilebåndet. Det næste fangede hendes opmærksomhed, selvom sladder ellers ikke tiltalte hende. Parsiprestres ægteskab med en adelskvinde havde dog været lidt af et chok.

"Det gør de borgerlige også," konstaterede hun. "Ingen forstår det vist helt."

[Sarah Merchande]

Sarah brummede lidt. Himlede med øjnene. "Jeg forstår det heller ikke. Jeg kan ikke lide hende. Hun virker sur hele tiden, ud over når min far er der. Så ser hun på ham med et irriterende blik. Måske er hun bare ude efter hans penge."

Hun fnøs lidt. Lærte intet af venindens historie om at der kunne ligge mere end man vidste mellem linjerne. "Dumme kælling," mumlede hun bare.

[Dina Brygger]

Dina kendte ikke kvinden og var tilbøjelig til at tage Sarahs parti. Hun trak lidt på en skulder, kun halvt bevidst om, at de stod og snakkede gennem første akt.

"Det virker mærkeligt, at din far ville falde for det," bemærkede hun dog, men på den anden side kendte hun alt til at blive forført og narret.

[Sarah Merchande]

Sarah brummede. "Jeg tror desværre min far har været blind, lige der. Jeg ved ikke hvordan, men jeg tror han kan lide den modbydelige dame."

Hun rystede på hovedet. "Har du ikke et middel mod det?"

[Dina Brygger]

Dina kom til at trække lidt på smilebåndet, men rystede også beklagende på hovedet.

"Måske er der noget i hende, som vi ikke ser," svarede hun og tilføjede så med et lille glimt i øjet. "Du sagde jo også netop, at du ikke ved, hvad det er jeg ser i de Aubergister."

[Sarah Merchande]

Sarah fnøs lidt, skar en grimasse og mumlede noget grimt, men hun trak også på skuldrene og måtte indrømme at Dina havde ret.

"Kan jeg i det mindste håbe på at hun falder i havnen?"

[Dina Brygger]

Dina tog ikke Sarahs sprogbrug så tungt, men trak blot overbærende på smilebåndet af hende.

"Hvis bare du håber og ikke aktivt sørger for det," svarede hun tørt, men en trækning ved læberne. Ikke at hun egentlig bifaldt.

"Jeg har i øvrigt ingen anelse om, hvad der er sket i det her stykke indtil nu. Har du?"

[Sarah Merchande]

Sarah lo dæmpet over spørgsmålet og rømmede sig lidt.

"Kun at førsteelskeren deroppe prøver at charmere sig ind på hende i grønt. Måske skal vi rent faktisk følge med og tale videre over et krus bagefter?"

[Dina Brygger]

Dina stemte i og var da heller ikke ked af at se på den vældig pæne skuespiller. Kærlighedshistorien fik hende til at længes lidt efter sin egen elsker og hun smilede, da de gik derfra.

Der var ikke så langt til en glimrende kro i teaterkvarteret, som havde den fordel, at den ikke var ejet af hendes familie og der gik ikke lang tid, før de hver især havde fået mere end et enkelt krus.

Dina lo og stak lidt til Sarah med en finger. "Nej, men nu må du fortælle mig, hvad det var, du ved at ved at sige tidligere. Noget med hvorfor du ikke skulle gå efter den ellers vældig pæne skuespiller."