Vores nye hjem

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta og Bénjamin af Bonville var rejst hjem fra Tardigy, selvom der var en lille risiko forbundet med rejsen. Hun var mere sund og rask nu, dog, og de havde valgt søvejen i stedet for at ride. Det gik hurtigere og det var mindre forstyrrende for Jacquetta, der efterhånden var lidt over fire måneder henne. Bulen var ikke til at se under tøjet, men tydelig når hun var afklædt og hun var begyndt at kunne mærke den lille.

Rejsen var gået godt og de var ankommet til hans families byhus. Planen var dog at flytte ind i deres eget hurtigst muligt, væk fra Estevot af Bonville især. Efter et par dages hvile, havde Benjamin erklæret at han ville vise det frem for Jacquetta og få timer senere trådte hun ud af vognen og stod foran det lillebitte, men pæne byhus, som skulle være deres nye hjem. Hun tog en dyb indånding. Så smilede hun.

[Bénjamin af Bonville]

Det havde været hektisk. Til trods for at Benjamin forsøgte at slappe af; mest af alt for Jacquettas skyld. De havde været igennem meget og selvom han mærkede de små ændringer i hendes personlighed, stod han stadig fast i sin egen. De var skingrende skøre begge to; gode og dårlige for hinanden.

Byhuset var ikke blevet helt som Benjamin havde forestillet sig. Det var noget mindre og selvom det var flot nagede følelsen alligevel. Men han følte sig alligevel privilegeret; ikke alle adelige familier havde råd og ville tillade mere end ét byhus. Men det her var deres; deres alene.

Han løftede hånden og hjalp hende ud med et let smil krusende om sine læber. "Er du klar?" spurgte han ind mod hendes kind i et let kys.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta havde gjort vanvittige ting i Benjamins selskab. Hun var ikke blot et uskyldigt offer længere, omend hun næppe ville betegne sig selv som medskyldig. Sandheden var, at hun var lige så jaloux anlagt som han var. Ikke lige så farlig for ham, men absolut for deres omgivelser. Nu, som hun trådte ud af vognen og ind i hans arme, virkede de dog udadtil ganske harmoniske. Et kønt, ungt adelspar foran deres eget, lille hjem.

"Ja," medgav hun åndeløst, selvom hun prøvede at holde forventningerne nede. Det var ikke indrettet endnu, vidste hun. Der manglede en del indkøb og der ville være koldt, for det var ikke beboet endnu. Da hun trådte over tærsklen, fik hun dog alligevel lidt våde øjne.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde kun fået øjnene op for hvem Jacquetta kunne være når hun først blev trængt op i en krog. Han ville lyve hvis han afslog at han havde haft tanker omkring den dag hvor det gik op for ham at hun havde overvejet at slå sin tjenestepige ihjel. Tanken fascinerede ham stadig. Deres bånd til hinanden var blevet langt mere dybt end før, men det gjorde også at de testede hinanden langt mere.

Han holdte hende tæt ind til sig, og nød duften af hendes parfume. De havde været væk længe, men ikke nok til at det endnu stod klart. Men de ville kunne se den lille stue, samt spisestue, soveværelse og det lille kammer til deres kommende barn. Køkkenet havde de nødvendige ting men der var ikke plads til yderlige tjenestefolk, de måtte møde ind om morgenen. Men det passede Benjamin glimrende at de var helt alene.

Det var lyst nok til at de kunne danne sig et overblik.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquettas hånd gled ned og ind i Benjamins, imens de bevægede sig gennem det lille hus. Hun lod fingrene glide over dørkarme og stoppede endelig ved det næsten tomme værelse, der ville agere deres sovekammer. Normalt ville man have brugt det som opholdsstue, men i deres hjem var der byttet rundt, for Jacquetta havde brug for et soveværelse med et ildsted.

Hun strakte sig lidt og kyssede Benjamins kind. "Der er ingen vindueskarm du kan bøje mig udover, min egen. Er du skuffet over det?"

Hendes lyse øjne spillede, som hun så på ham.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde overladt alt indretning til sin hustru, så længe han havde et sted til sit skrivebord så han fortsat kunne arbejde. Alligevel kunne han ikke lade være med at forestille sig hvordan det ville se ud, fuldt møbleret. Han lænede sig en smule mod hende da hun kyssede ham. Let sitrede et smil på hans læber.

"Nej, for nu kan jeg bøje dig over en stol, eller en sofa" bemærkede han i en let hvisken. "Eller spisebordet" fortsatte han som han lagde sin hånd under hendes hage før han bøjede sig ned for at fange hendes læber med sine.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta snappede let efter vejret, før Benjamin kyssede hende. Hun løftede villigt hagen lidt og åbnede først øjnene et par sekunder efter han trak sig tilbage. Så smilede hun svagt og slog dydigt blikket ned, selvom han godt vidste at hun ikke var særlig dydig længere.

"Hvor du vil, når du vil," hviskede hun og gøs lidt ved tanken. Men det var sådan det havde udviklet sig og hellere det end at måtte udholde at Benjamin gik til en anden kvinde. Det nægtede hun at acceptere.

"Ikke foran tjenestefolkene, vel?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin nød hendes uskyldige udtryk, særligt fordi han vidste bedre. Men det var kun for ham. Ingen andre skulle kunne få tanken om hvor slem hun kunne være. Så selvom de lige nu var alene lige nu, mærkede han hvor besidderisk han stadig var.

Han vidste at der ville gå noget tid før de igen kunne være rigtig intime med hinanden, men der var sket noget andet i deres ægteseng, der gjorde at Benjamin ikke havde søgt andre kvinder. Indtil nu var det nok for ham. Men om Levagny og hans far ville presse så meget på at han ville kræve mere, det ville han slet ikke tænke på nu.

"Nej.. Medmindre du gerne vil have at de skal se hvor godt du kan tage mig" hviskede han imens hans læber dvælede mod hendes.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta gispede dæmpet igen over så vanvittig en tanke og knugede hånden lidt sammen om Benjamins hofte. På den ene side var det direkte perverst. På den anden side var det ikke meget anderledes end hans plan om at tage hende i et åbent vindue. Hun tog en langsommere, dybere indånding.

"Ikke foran tjenestefolkene," gentog hun. "De skal respektere mig. Jeg er husets frue." Hun bed let i Benjamins underlæbe. "Hvis der er andre du vil vise hvem jeg tilhører," mumlede hun. "Hvordan du tæmmer mig..."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin ville ikke have nogen kvaler i at afsluttet den del af samtalen dér. Hvis ikke hans hustru ønskede tilskuer til deres elskov, så ville han ikke presse yderlige. Et let smil krusede igen om hans læber og til en start hørte han ikke hendes sidste ord.

Han klarede halsen lidt og mærkede varmen i hans nakke og pressede sine læber insisterende mod hendes. "Så du kan godt lide tanken om at nogen andre ser på dig imens?" Så længe det ikke var tjenestefolkene, naturligvis.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta stod efterhånden helt tæt op af Benjamin, fanget let mellem ham og dørkarmen og ikke helt utilfreds med sin situation. Hun tog en dyb indånding igen, da hans læber var en centimeter fra hendes et øjeblik.

"Jeg kan lide tanken om at du har lyst til at vise at jeg er din," svarede hun med endnu lukkede øjne. "At du er stolt af mig. At jeg er din gode pige og dit slemme vilddyr." Hun åbnede øjnene. "Du kan vise det til Vigny, hvis du vil." Det gav et lille sug i hendes mave at sige det. Hun fortrød næsten sekundet senere. Han skræmte hende, men hun følte også et behov for at han så at Benjamin var i kontrol. Hun hadede det han havde gjort ved hendes mand.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde lagt sine arme omkring Jacquetta, med sine hænder hvilende mod hendes talje. På denne her måde kunne han mærke bulen hvor deres lille liv voksede. Fingrene krummede let om kjolens stof.

Han lyttede til hendes ord, og hver gang han kunne komme til det kyssede han hende. Tanken om at Johanot af Vigny skulle se hvordan han kunne tæmme sin hustru var både en spændende og skræmmende tanke på en og samme tid.

"Måske vi bare kan blive i tanken i stedet" mumlede han let. De var blevet virkelig gode til at fortælle hinanden scenarier imens, så de i stedet bare kunne forestille sig publikum. "Men vi kan finde et værelse et sted, næste gang vi er til et selskab"

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta nikkede svagt og kyssede lettere feberagtigt også Benjamin. Tanken skræmte hende, men gjorde tydeligvis også noget ved hende.

"Til et pænt selskab kan vi finde et stille sted, hvor du kan tæmme mig indtil jeg er lige ved... Og så kan vi gå tilbage til selskabet, mig med følelsen af tre af dine fingre dér," mumlede hun.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamins hænder lå nu mod hendes balder, og det var tydeligt på hans lette kærtegn at samtalens emne gjorde noget ved ham. Han kunne ikke lade være med at blive ved med at kysse hende når muligheden bød sig. Han var dog en smule lettet over at legen om Johanot ikke kom videre.

"Jeg har naturligvis ikke tænkt mig at indfrie dit ønske om at tage tidligere hjem" mumlede han i et let smil.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta næsten spandt. Hun trykkede sig let ind mod Benjamins krop og lod den ene hånd hvile mod hans brystkasse.

"Du er så hård ved mig," klagede hun åndeløst. "Nyder at se mig lide. Du ville nyde at vide at jeg var desperat efter dig. Jeg ville tigge dig sådan om at tage mig med hjem. S'il vous plait, Ben?"