Et skridt frem

[Cyran af Lemaux]

Cyran blev tilbage, men sendte tanker til alle dem, han havde mistet. Der var mange navne at skrive og han svælgede lidt i minderne, da Mirielis kom tilbage.

Hans blik faldt på hende og han blinkede en enkelt gang, da hun trådte ind i hans favn. Til gengæld tøvede han ikke, før han lagde armene om hende og gav hende et blidt klem.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis plejede normalt ikke at reagere så voldsomt. Normalt ville hun danse med sin søster og de andre af sine veninder der enten havde fået lov til at gå ud, eller som hende havde sneget sig ud. Men nu var hun overladt til sine egne følelser. Det var ikke kun sorgen over at have mistet sin mor, men de enorme sorg hun havde forsøgt at gemme væk.

Hun lod tårerne trille og forsøgte ikke engang at sige noget imens. Til sidst tørrede hun sine øjne endnu en gang og løftede så hovedet og så op på Cyran.

"Tak.." mumlede hun en smule grødet.

[Cyran af Lemaux]

Cyran satte ikke spørgsmålstegn ved hendes sorg og udfrittede hende heller ikke om den. Han lod hende bare græde ud og nøjedes med at se lidt bekymret ud, da hun endelig så op på ham.

"Lad os tage hjem," foreslog han dæmpet.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis nikkede. Hun fik også hurtigt nok af at være omkring så meget sorg på en gang. Det var svært nok at håndtere hendes egen. Hendes arm gled igen rundt om hans.

"Næste gang vi går ud, så tager jeg en ekstra tyk kappe på" bemærkede hun i et lille smil.

[Cyran af Lemaux]

Cyran trak lidt på smilebåndet over hendes ord. "Det lyder fornuftigt," erklærede han sig enig. "Du skulle nødig blive kold."

Og med de ord, gav han hende et lille klem mere, før han fik skrevet sine egne sedler og snart efter fulgtes med hende hjem i varmen.

Lukket?