Levende spøgelser

[Micah Brygger]

Micah var splittet og tøvede med sit svar. Hun sad så tæt på ham og han kunne mærke hendes ånde og hjerteslag. Hans ene hånd strøg op over hendes ryg, imens den anden klemte om hendes bagdel.

"Jeg vil ikke tvinge noget frem," mumlede han. "Det er så længe siden. Og når du sidder der..." Han tog en dyb indånding. "Mithras, kvinde. Mine tanker er ikke rene."

[Dina Brygger]

Dina kunne ikke lade være med at le dæmpet, en åndeløs latter, ind mod hans læber. Ikke af ham, men af hans ord og det var ganske klart, som hun svarede:

"Hvis du tror at mine er, så tænker du alt for pænt om mig," pointerede hun, stadig halvt ind mod hans læber, fordi hun ikke kunne bære at bryde væk.

[Micah Brygger]

Micah brummede let. "Det gør jeg måske," indrømmede han. "Du er så sød og vidunderlig."

Han strøg fingrene op af hendes ryg. "Og jeg har lyst til dig. Brændende. Længes uendeligt efter at have dig uden tøj på."

[Dina Brygger]

Dina kunne ikke få sig selv til at føle fortrydelse. Det havde ikke været hendes direkte formål med at komme der, men hun havde ikke tænkt sig at ændre på det. De havde været fra hinanden så længe.

"Der er ingen, der savner mig endnu og her er varmt nok," svarede hun derfor og trak sig endelig nok tilbage til at se på ham. Fingrene strøg ned over hans hals og hun hævede et bryn.

[Micah Brygger]

Micah tog en dyb indånding og så Dina i øjnene. Han vidste ikke hvordan det ville være nu, med benet. Han rynkede panden let. "Jeg tror ikke... Jeg ved ikke hvad jeg kan."

Hånden om hendes bagdel gav et lille klem. "Sådan her, måske. Ville jeg kunne..."

[Dina Brygger]

Dina ville lyve, hvis hun sagde, at hun ikke havde overvejet det. Om der ville være udfordringer. Hvad de ville være. Derfor blev hun heller ikke chokeret nu, men lænede sig bare frem og kyssede ham blidt.

"Vi kan prøve?" spurgte hun dæmpet og trak sig nok tilbage til at hun kunne se på ham igen. "Hvis du vil."

[Micah Brygger]

Micah brummede dybt og strøg hånden over hendes bagdel lidt ned over den.

"Mere end noget andet," forsikrede han dæmpet og hæst. Et halvt år. Mere end det. Han var længselsfuld.

[Dina Brygger]

Det sitrede ved hendes læber og hun nikkede, før hun lænede sig frem og kyssede ham igen. Hun var konstant opmærksom på hans ben og i en perfekt verden var det ikke sådan, men hvis alternativet var, at han slet ikke var der, så var det en lille pris at betale.

Hun dvælede lidt, men ikke lang tid, før hun satte sig nok op til at hun kunne løsne sin frakke. Hun trak den af og fortsatte med snørerne i sin overkjole, blikket på ham imens. Et smil rørte hendes læber.

[Micah Brygger]

Micah betragtede Dina opslugt, men begyndte også at løsne sin vams og snart efter skjorten under. Begge endte i sengen bagved. Indenunder var hans tidligere helt faste, hårde overkrop ved at blive løsere. Han brugte ikke sine muskler nær så meget og det havde en effekt.

Et øjeblik tænkte han over om hun tænkte på det. Så var hun ved at tage sin kjole af og han fik bedre ting at spekulere over.

[Dina Brygger]

Dina kunne dårligt huske synet af Micah uden skjorte i det hele taget, men selv da, var nogen form for skuffelse det absolut sidst mulige scenarie. Hendes hjerte hamrede af helt andre årsager, som hun kom ud af den øverste kjole og sad tilbage i underkjole, strømper og sko.

Frem for at gøre noget ved de praktikaliteter, måtte hun dog stryge hænderne over hans nøgne skuldre og impulsivt lænede hun sig frem for at plante kys ind mod hans hals.

[Micah Brygger]

Micah så sultent over Dinas halvnøgne skikkelse og trak hende ind til sig, da hun kom tæt på. Hans hænder gled op over hendes krop og trak underkjolen med sig på vejen.

"Mithras, du er så smuk," mumlede han.

[Dina Brygger]

Gåsehud rejste sig under hans hænder, varme og behageligt ru mod hendes nøgne hud. Hun slap en dæmpet lyd over hans ord og rettede sig op igen.

Det var dog kun for at lade ham skubbe underkjolen langt nok op til, at hun kunne hive den helt af. Den dumpede ned sammen med resten af tøjet og hendes blik rettede sig mod hans ansigt, en kende nysgerrigt.

[Micah Brygger]

Micah havde blikket rettet på Dina, men han var også ved at løsne sit bælte. Blikket gled dog helt opslugt ned over hende og indprentede sig alt.

Han havde aldrig haft hende helt nøgen foran sig. I skoven havde de klaret det lidt mere lavpraktisk. Synet var vidunderligt. Det tog vejret helt fra ham.

[Dina Brygger]

Dina smilede lidt over udtrykket på hans ansigt og tillod ham et øjeblik eller to til bare at se, før hendes læber kolliderede med hans igen.Hun rykkede sig lidt, så han kunne få bæltet fri og mærkede utålmodigheden røre på sig.

"Micah," slap det hende i ren påskønnelse ind mod ham, men også med en sød frustration. "Det er alt for længe siden. Det her."

[Micah Brygger]

Micah fik bæltet fri og skubbede sine braies lidt ned, uden at de kom helt fri, fordi det krævede at han rejste sig op. Til gengæld fik han Dina tættere på og lod fingrene følge hendes rygrad hele vejen op til hendes nakke, som han greb blidt fat om.

"Alt, alt for længe," forsikrede han hæst. "Jeg har længtes efter dig lige siden, Dina. Min lille, guddommelige elskede."