Te

[Diego Lynhånd]

Der var gået et par uger siden sidste besøg fra den unge magiker og Diego var ikke begyndt at overveje hvor hun var endnu. Han havde god tid og rigeligt på hende til at være sikker på, at hun nok skulle dukke op.

Hans primære bekymring var faktisk, at han havde sendt bud efter en mand på jagt efter hende og han var ret sikker på at den mand ikke havde nogen ret til hende. Derfor holdt hans mænd også øje med havnen på hans ord. De vidste ikke hvem de var på jagt efter, men det var temmelig sikkert en mand fra Odriara.

Diego så nemlig nødig, at der skete noget med Betriz Urmager. Hendes arbejde havde stor værdi for ham. Langt mere end der ville være i at lænse hendes fætter.

[Betriz Urmager]

Det huede ikke Betriz at arbejde for en slyngel, men hun havde ikke noget valg. Man kunne naturligvis argumentere for, at det ikke hvilede på hendes skuldre at redde fætteren ud af sin spillegæld, men den tanke havde end ikke strejfet hende. Til gengæld måtte hun også modstræbende erkende, at det var voldsomt fascinerende at arbejde på den komplicerede anordning.

Snart set alle vågne timer, der ikke var i guldsmedeværkstedet, gik med det og som resultat deraf, sov hun for lidt. Det var den træthed, der nær havde fået hende til at falde i søvn hen over bordet og som havde jaget hende ud og ned på havnen. Nåja, det og et par andre ting. Hun blev lukket ind uden problemer, men dog stadig eskorteret hele vejen op til arbejdsværelset.

"Hvis dine håndlangere absolut skal følge efter mig alle steder, kan du så ikke bede dem om at være lidt mindre distraherende, når jeg forsøger at arbejde?" lagde hun ud, frem for en hilsen.

[Diego Lynhånd]

Diego sad ved sit massive skrivebord og var i færd med at gøre 'Hundens' regnskab op, da døren gik op og en af hans håndlangere kom undskyldende ind, sekunder før Betriz gjorde det samme. Slynglen hævede et bryn, men hun morede ham stadig og selvom han ikke smilede, så var han heller ikke vred.

"Mine folk kommer ikke så fine steder som universitetet," forsikrede han og mente det faktisk også. Det var kun havnen han havde sat et par stykker til at holde øje med.

Hans blik gled over hende. "Har du noget at fortælle mig om eller er du her efter den gratis te?"

[Betriz Urmager]

Betriz burde måske ikke være så uformel, som hun var, men det havde ikke fået hende i problemer hidtil. Svaret fik dog hendes bryn til at rynke sig lidt. Hun kunne have svoret, at hun havde set nogen, der fulgte efter hende, men før hun kunne tænke mere over det, talte han videre.

Hun fnøs lavmælt, men ikke fornærmet. "Ja tak," svarede hun dog med det samme, uden skam. Hun var dødtræt og så såmænd også sådan ud. En kop te lød mere eller mindre himmelsk. Der var dog også andet:

"Jeg har en prototype med, men jeg kan ikke selv afprøve den."

[Diego Lynhånd]

Diego fnøs let og muntert over det hurtige svar. Han knipsede med fingrene og sendte et sigende blik på en af sine mænd.

"Fantastisk," erklærede han. "Hvorfor kan du ikke prøve den, mener du?"

[Betriz Urmager]

Betriz var ikke meget imponeret af knipseriet, og hun forsøgte af samme årsag at sende et høfligt smil til håndlangeren. Det lignede mest en parodi.

Hendes opmærksomhed var da også snart tilbage ved emnet. "Den skal opfange dem, der er født med Gaven," konstaterede hun, som om det var svar nok. Hun fortsatte dog, betænksom som hun var. "Hvilket vil sige, at den slår ud, når jeg forsøger at bruge den. Jeg ville ikke kunne genkende andre magikere, fordi min egen magi overdøver alt andet."

[Diego Lynhånd]

Diego forstod først for alvor den anden forklaring, så det var heldigt at hun fortsatte med den. Han brummede let og nikkede så.

"Så du har brug for at en uden gaven benytter den. Jeg stiller mig frivillig til rådighed for dine forsøg, bruxinha."

[Betriz Urmager]

Betriz skød et bryn op over hans beredvillighed, men holdt et flabet svar tilbage. "Jo færre der kender til den, jo bedre," konkluderede hun i stedet.

Alligevel sneg der sig et lille glimt ind i blikket, da hun tilføjede: "... Og så havde du jo allerede tilbudt te."

[Diego Lynhånd]

Diego fnøs let og betragtede den unge kvinde. Han rakte hånden frem efter prototypen.

"Teen kommer om lidt. Vis mig hvordan din nye opfindelse fungerer imens vi venter."

[Betriz Urmager]

Betriz overrakte den til ham, som var det hendes eget hjerte. Sådan føltes det også lidt og hun så svagt ængstelig ud, da først han havde den i hænderne. I det mindste bad hun ham ikke om at være forsigtig.

"Den er anderledes end den sidste. Når tandhjulene drejes på plads," hun rakte frem og pegede. "Bliver den varm. Varmere, jo tættere den kommer på nogen med Gaven."

Hun rynkede lidt på brynene. "Måske bliver det ikke den endelige løsning."

[Diego Lynhånd]

Diego kneb øjnene lidt sammen og betragtede Betriz. "Præcis hvor varmt, bruxinha?"

Han skulle ikke nyde noget af at brænde nallerne lige når han havde fundet en magiker.

[Betriz Urmager]

Det var et rimeligt spørgsmål og Betriz trak lidt på skuldrene. "Måske varmere end det er helt ideelt," indrømmede hun.

"Men det burde være anderledes, når det ikke er en magiker, der holder den," tilføjede hun og mødte så hans blik. Et lille glimt sneg sig ind i blikket.

"Jeg er ikke aktivt ude på at gøre skade på dig, hvis det er det, du er bekymret for."

[Diego Lynhånd]

Diego fnøs. Så samlede han et klæde op og viklede det om sine hænder. "Intention eller ej," svarede han roligt.

"Jeg bruger mine hænder for meget til at få dem brændt på din lille ting her."

Han greb om den gennem stoffet nu. "Er det her jeg skal dreje?"

[Betriz Urmager]

Betriz trak lidt på den ene skulder, ikke uforstående. Hun var mere interesseret i resultatet og slap en istemmende lyd.

"Ja," sagde hun. "Men vent lidt. Jeg tror det er bedre, hvis jeg går lidt længere væk først. Bare for en sikkerheds skyld."

Hun rejste sig og var snart i den anden ende af rummet. Måske virkede det mistænkeligt, men det var hun ærligt ikke bevidst om.

[Diego Lynhånd]

Diego så til gengæld i rig grad det mistænksomme og Betriz havde god grund til at ville springe ham i luften.

"Nej. Nej, jeg tror vi starter med at du selv holder den. Så kan du jo vise mig hvad der sker, når en magiker er helt tæt på den."