Det man tar' ejer man

[Aspasia Tzetzes]

Musik spillede lystigt på midten af markedspladsen hvor Aspasia netop havde optrådt med sin bedre halvdel; hun var i midlertidig ikke til at finde, da også hun bevægede sig imellem menneskemængden. De havde gået publikum til at klappe og synge med på de velkendte sange og var fuldkommen optaget af det næste nummer.

Aspasias mørke hår var flettet i to stramme fletninger med farverige blå bånd ind imellem. Hun var også klædt i en eksotisk blå kjole fra Edyre. Hun glemte aldrig hvor hun kom fra, og selvom hun var flygtet i frygt for sit liv, ville hun ikke lægge den del bag sig.

Hun stødte med vilje ind i Kilian Baptiste og bøjede let hovedet. "Undskyld, omforladelse gode herre" lød det fra hende som store mørke øjne gled op i hans blik, før hun igen var væk. Hun knugede bogen ind til sig og var ikke længere at se på markedspladsen.

---

Mørket var brudt frem, og Aspasia havde været på vej tilbage til det lille kammer hvor hun opholdte sig da larm lød ikke langt fra hvor hun var. Hun pressede sig mod den kolde mur og bevægede sig langsomt ned af en lille side gade, i håb om at gøre sig i et nattelivet.