I (u)lykkelige omstændigheder

[Orielle af Falanie]

Orielle åbnede øjnene. Solens stråler flakkede hen over glasset og gennem de tunge gardiner. Hendes vejrtrækning var rolig, og blidt løftede hun hovedet fra Éduin af Lemaux 's bryst og betragtede hans sovende skikkelse. Læberne blev presset mod hinanden, og hun åbnede munden for at ville sige noget. Der var gået lang tid, og nu kunne hun ikke længere ignorere det.

Hun var gravid, en nyhed der med sikkerhed ville glæde hendes mand, hvis sovekammer hun havde besøgt et par gange den senere tid, for at holde sandheden skjult. Hun nærede stadig stor respekt for kongen, og selvom hun aldrig var holdt op med at elske ham så mærkede hun hvor anderledes det var med Eduin; ham havde hun selv valgt. Hun var ikke nogen ungjomfru længere og hun vidste at det med alderen blev sværere for kvinder at blive med barn; men nu var det sket.

Hun bøjede sig ned og kyssede hans skæggede kind. Døren var låst og det var endnu så tidligt at ingen ville forstyrre hende.