Fridag derhjemme

[Magnus Våbensmed]

Magnus misundte på mange måder, at Svea kunne gøre, hvad hun brændte for, men han undte hende det også. Derfor fik de sidste ord hans bryn til at glide lidt op.

"Selvfølgelig skal du gå efter det. Du er alt for talentfuld til at lade være," svarede han alvorligt. "Og hvis nogen ikke vil have dig på grund af det, så fortjener du alligevel bedre."

[Svea Købmand]

Svea havde ikke nemt ved at omfavne sine egne evner, hendes forsigtige side havde lidt lyst til at gemme det hele væk, bare være en almindelig lille pige der ikke havde kræfter som andre ikke havde.
"Måske." Sagde hun, hun havde ingen erfaring med drenge. Nul og niks.
"Tænkte måske bare det var derfor, at jeg ikke mødte nogen. Måske skræmmer jeg dem væk." Sagde hun og stak lidt til et stykke blåbærtærte med sin gaffel.

[Magnus Våbensmed]

Magnus var ikke helt sikker på, hvordan han skulle håndtere emnet. Han tilbragte trods alt selv en del tid med aktivt at forsøge at skræmme unge kvinder væk, så han havde ikke vanvittigt meget erfaring med det modsatte. Han brummede lidt, mens han skrabede tallerknen igen og med en halv tanke overvejede, om han kunne tillade sig endnu et stykke.

"Der er også unge mænd på universitetet," bemærkede han, velvidende at det var sandt. Han havde før bemærket dem komme forbi i grupper. De så altid så vigtige ud. "Dem har du uden tvivl også mere til fælles med, end simple håndværkere som os," tilføjede han, svagt drillende, men primært bare mildt.

[Svea Købmand]

"Men de er vel adelige, de fleste af dem." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe. Der var vel ingen adelig der ville være interesseret i en pige fra en våbensmedsfamilie.
"Åh, hold nu op, vi har mange ting til fælles!" Udbrød hun og sukkede højlydt. "Vi kan begge to lide blåbærtærter." Bemærkede hun og smilede skævt.

[Magnus Våbensmed]

Magnus vidste ærligt ikke så meget om universitet og trak lidt på skuldrene. Han blev da også sparet for at skulle svare og slap i stedet et muntert fnys.

"Sandt nok," medgav han og så med påtaget uskyld på sin søster. "Faktisk så meget, at jeg godt kunne spise et stykke mere..."

[Svea Købmand]

Magnus' ord fik Svea til at smile og hun rejste sig, for at hente endnu et stykke blåbærtærte. Derefter satte hun det ned foran sin bror og gav sig så til at rydde op i køkkenet. Hendes mor ville ikke blive glad for, hvis hun ikke gjorde rent, så det skulle ordnes inden hun kom hjem igen.

Afsluttet?