Løfter

[Calanthe Pottemager]

Til: Flora Brygger
Sted: Udenfor kroen
Tidspunkt: Sen aften

I aften ventede Calanthe på Flora udenfor. Efter et par uheldige sammenstød med andregæster på kroen, var den temperamentsfulde kvinde stoppet med at gå indenfor. Bare fro et stykke tid. Blikket, som Flora fik, hver gang Callierøg i totterne på nogen, der opførtesig respektløs overfor kropigen, gav Callie en klump i maven. Hun kunne ikke udstå tanken om, at den kvinde, som hun langsomt var ved at give lidt af, sit ellers private, hjerte til, så sådan på hende. Flora var så blid og det var noget af det drabanten fandt tiltrækkende ved hende, men hun fandt sig i for meget i Callies mening.

Derfor ventede hun i mørket på blot at få en kort tid sammen med den smukke kvinde fra kroen, inden hun skulle ind til sin datter. Det var endnu en ting, der forvirrede Callie. Hun var ikke ret god til børn og selvom hun aldrig havde mødt Minette gjorde tanken om, at Flora havde en datter hende usikker. Ikke, at det var noget hun viste til nogen som helst. Hun holdte altid kortene meget tæt til kroppen. 

[Flora Brygger]

Det var nok for det bedste; for så længe Calanthe ikke kunne styre sine handlinger og satte dem begge i fare var det ikke nogen god idé at hun kom inden for i alt for lang tid af gangen. Heldigvis havde drabanten selv taget beslutningen før Floras far havde måtte give hende en advarsel og en pause. For selvom gæsterne også havde opført sig en anelse dårligt så var det for det meste altid Calanthe der slog først.

Heldigvis skulle hun ikke lukke ned denne aften, så mørket var ikke nået helt over Levagny endnu. Dog brændte der fakler rundt omkring i byen, der gjorde det lettere at færdes ude så sent. Hun var klædt i en lys blå kjole med lyse snore langs ærmer og hals. Det røde hår var flettet op som en krone hvor enkle blomster var stukket i.

Hun lagde mærke til den mørkhårede pige med det samme, og hurtigt bredte der sig et smil over hendes læber. "Callie.." sukkede hun let. Det var en evighed siden de sidst havde set hinanden og savnet kunne mærkes.

[Calanthe Pottemager]

De mørke øjne så et øjeblik rundt i det omkringværende halvmørke, for at sikre sig, at ingen så drabanten hive den Flora ind til sig i det øjeblik hendes eget navn flød over kvindens læber. Selv sagde Callie ikke noget, men hvilede blot sin pande mod Floras. Så snart en lød et stykke væk måtte hun dog ufrivilligt trække sig fra kærtegnet. "Er din far stadig sur på mig?" spurgte hun i stedet. Han havde ikke smidt hende ud, men Callie var ikke blank nok til at overse, at kroejeren ikke brød sig om al den ballade hun havde trukket med sig.

Endnu engang så hun sig over skulderen, men de var alene i gyden. Hun rakte en hånd frem og strøj en hårtot om bag Floras ene øre. "Er du okay? Er de stadig nogle røvhuller overfor dig?" der var blandt andet en enkelt af de mandelige drabanter, som Calanthe ikke kunne holde ud, var i nærheden af Flora. Han var arrogant og ligeglad med hvem, der sagde nej til ham. Det fik Calanthes temperament til at flegne helt.

[Flora Brygger]

Flora forstod godt hvorfor at Callie var nervøs, til trods for at hun selv var ganske rolig. Hun trak vejret dybt ind og klemte sine fingre om venindens; en smule betrykkende for at få hende til at slappe mere af. Selvom de stod i en lukket gyde, så var de udsatte. De måtte blive bedre til at finde et andet sted hvor de kunne se hinanden. "Nej, der er problemer nok at tage sig af. Men du skal nok vente lidt endnu før du skal forsøge dig" svarede hun i et lille smil.

"Jeg er vant til det. Jeg er mest ked af at vi er nødsaget til at mødes sådan her" sukkede hun tungt og trådt et skridt tættere mod hende. Hun vædede læberne en smule før hun også løftede sin hånd for at stryge sine fingre over hendes bløde kind.