Fasaner og druknede mus

[Svari Våbensmed]

Tråd tilegnet Inés Våbensmed

Regnvejr

Aften - Klokken 20.45

Det var gået hen og blevet endnu en sen aften. Ligesom så ofte ellers, havde Svari brugt eftermiddagen ude i skoven. Hun havde været ude og jage og havde da også fået et par enkelte jagtudbytter med hjem, på trods af at hun havde byttet det meste væk nede på markedet.

Hun var netop trådt ind i køkkenet derhjemme, efter at have taget turen op af trapperne der førte op igennem smedjen, og hun stod nu og baksede lidt med at å sin kappe af og snige sig lydløst ind som muligt. På spisebordet havde hun lagt de to fasaner hun havde skudt, samt et bundt af garn og lidt krydderurter. 

Egentlig havde Svari håbet at hun havde kunnet snige sig forholdsvis ubemærket ind her til aften...Men sådan som hendes sko og klæder soppede i vand, syntes det lettere usandsynligt, nu hvor hun måtte hen og rode efter spand og klud, for at tørre sjap og jord op fra gulvet. Stille forsøgte pigebarnet dog atter at været, som hun rodede lidt rundt under køkkenvasken.

[Inés Våbensmed]

Der var altid rigeligt at se til i hjemmet, selvom de andre beboere efterhånden sjældent befandt sig der. Inés havde dog et talent for at holde sig i gang og søgte efter lyden af rumsteren. Hun rynkede brynene lidt, da hun så den mindre oversvømmelse, Svari var ved at brede i køkkenet.

"Svari," sukkede hun, kun en smule opgivende, og bevægede sig hen til datteren. Med en blid berøring opfordrede hun hende til at flytte sig.

"Kom, Mignonne. Lad mig."

[Svari Våbensmed]

Svari hørte kun alt for tydeligt, hvordan hendes moder nærmede sig hende, som hun sad og rumsterede efter klud og spand under vasken. Ikke destomindre, var hun blevet siddende på hug, for at fiske sagerne frem og hun flyttede sig først en smule, da hun mærkede Inés hånd på sin skulder. De mørke øjne søgte kortvarigt moderens, som hun lidt skyldbetynget rejste sig og hun bed tænderne en smule sammen. ”…Det var ikke min mening at svine, maman…” Mumlede hun sagte og en smule undskyldende, som hun førte en lok af det viltre og mørke hår om bag øret.