Gnavpot og rappenskralden

[Ysabeau af Chales]

Ysa himlede lidt med øjnene over Estiennes blik, men hendes mundvige sitrede og efter et blik ned over ham, drejede hun sig rundt og krydsede armene over hinanden.

"Sig lige til inden du falder," bad hun og kiggede over i hjørnet af rummet.

[Estienne af Chales]

Estienne fnøs muntert, sådan da, men spildte ikke energien og kom ud af sine broger. Hans krop værkede, men han var for stolt til at bede om hjælp og da han landede i vandet, var det med et betragteligt skvulp.

Det blev dog stærkt efterfulgt af en dyb, guttural lyd, der var lige dele smerte og velbehag. Øjnene gled i.

[Ysabeau af Chales]

Ysa vendte sig hurtigt rundt ved lyden fra Estienne og rynkede panden. Så så hun ham dog sidde der i karret og et svagt smil trak i hendes mundvige.

"Jeg ved ikke om du ligner den mest gnavne mand eller den mest komfortable," konstaterede hun, dog med et par ord på odriaransk, fordi hun ikke kendte det falanistiske. Hun fugtede læberne lidt og rullede frem og tilbage på fødderne. "Hvis du dypper hovedet kan jeg vaske dit hår, inden det filtrer sig sammen til en enkelt klump..."

[Estienne af Chales]

Estiennes odrianske var efterhånden godt nok til at han forstod og fnøs muntert, men lukkede også øjnene. Han havde ærligt ikke specielt meget lyst til at flytte på sig, men hun havde en pointe. Havde han været alene, var håret muligvis blot afgået ved døden, skåret af i den klump det var.

"Udelukker det ene det andet?" brummede han og åbnede et øje let på klem, før han sank mere ned i karret og lod hovedet falde bagud. Lyd forstummede i den korte tid, hvor hans ører var under vand og da han løftede hovedet igen, dryppede håret ned over den ene side af hans ansigt.

[Ysabeau af Chales]

Ysa fnøs muntert over svaret, men kom ikke med en verbal respons. I stedet rystede hun blot lidt på hovedet og trak en skammel hen til karret, så hun kunne sætte sig hvor hans hoved snart dukkede op af vandet igen. Hun holdt sig - næsten - fra at betragte hans nøgne krop i karret. Heldigvis var der ikke så lyst i rummet, at det var helt umuligt at undgå at se på ham.

Hun havde fået fingre i et stykke sæbe og dyppede hænderne i vandet, før hun fik det til at skumme op mellem fingrene og fordelte resultatet i hans brune lokker med solstrejfene, hvor det var lysere. Hun talte ikke, men masserede det roligt ind i hans hovedbund og var grundig med at få løsnet det hele fra sig selv hele vejen igennem.

Først da hun var tilfreds, klarede hun halsen. "Så kan du skylle det. Men jeg ville ikke stikke ansigtet under samtidig, hvis jeg var dig." Det var en sæbe, der kunne være skrap for øjnene især.

[Estienne af Chales]

Nåja, en adelsfrøken burde absolut ikke være i samme rum som en nøgen adelsmand og da slet ikke som ham, men spillereglerne var nogle andre. Det bildte han i hvert fald sig selv ind lige nu, selvom han reelt set godt vidste, at det var en stakket frist. Han lod hende dog vaske sig og nød følelsen mere end han burde. Derfor smilede han også svagt over hendes ord og fnøs muntert.

"Jeg er vant til soldatersæbe," mindede han hende om, men fulgte klogeligt hendes råd. Det prikkede allerede i huden, men det var en god følelse at blive ren. Sviende sæbe eller ej. Han åndede veltilpas ud. "Du ved, det her er højst upassende for en nådigfrøken, ikke?"

Han hævede et bryn og skottede over på hende, en sitren ved læberne.

[Ysabeau af Chales]

Ysa brummede let. Hun hjalp sæben ud af hans hår og gav sig til at tilføre det olie - ikke en dyr en - da han kom op igen. Det var stridt efter sæben, men hun skulle nok få det til at overgive sig.

Modsat ham. Den flab. Hun sendte ham et blik med brynene hævede. "Heldigt at ingen her har nogen anelse om hvem jeg er," konstaterede hun. "Desuden har jeg ikke kigget. Du behøver slet ikke bekymre dig."

[Estienne af Chales]

Estienne var i betragteligt bedre humør nu, hvor det varme vand havde en effekt på hans mørbankede krop. Hendes hænder var ikke så blide i hans hår, men man kunne ikke få det hele. Han fnøs dæmpet.

"Som at sige til en mand i ørkenen, at han ikke må tørste," svarede han tørt, men det var sandt nok. Han havde adskillige bekymringer. Fremfor at indvie hende i dem, fangede han det andet, oplagte emne.

"Du er stædig nok til at jeg tror dig," konstaterede han og så på hende. Smilede et djævelsk smil og vippede med brynene fordi det var så naturligt at provokere. "Men jeg ved også, at du har lyst."

[Ysabeau af Chales]

Ysa kom til at grine over hans drillerier. Hun hev ham let i håret og betragtede ham sigende. "Ikke nær så meget som du har," svarede hun igen.

Hun trak en kam frem og begyndte at få knuderne ud af hans hår, mindre hårdhændet end han måske ville forvente, men ikke helt blidt heller.

"Jeg har set mænd nøgne. Du er næppe unik."

[Estienne af Chales]

Estienne havde måske allerede flere gange forestillet sig, hvordan hun så ud nøgen, men det var der ingen grund til at indrømme. Han fnøs blot muntert og tillod hende kampen med håret, der havde lidt under det indtørrede saltvand. Han kunne ikke så godt se på hende imens, så blikket var rettet ligefrem, men det hindrede ham ikke at smile flabet.

"Måske ikke," svarede han. Tænderne var synlige. "Men jeg er sikker på, at ingen af dem ser lige så godt ud som mig."

[Ysabeau af Chales]

Dét svar tjente Estienne et latterudbrud, som han kunne vælge at blive fornærmet over. Hun nød lidt i al hemmelighed hvor selvfed han var. Det var lidt provokerende, men også en lille smule charmerende, når man allerede havde udviklet visse, bløde følelser for ham.

"Mm. Ved du ikke at odriaranske mænd har ry for hvor smukke de er, måske?" Hun fik udfiltret den nederste del af hans hår og slap et lille suk af tilfredshed over det. "Du har så mange ar..."

[Estienne af Chales]

Estienne havde mange usikkerheder, men ingen af dem gik tydeligvis på udseende, selvom det måske lige så meget bare var hans humor, der spillede ind. Det var intet nyt, for han havde været på samme måde helt tilbage til da han satte hende i gang med at skrive sætninger. Nu var formålet ikke at provokere lærdom ind i hende, dog.

Han brummede lidt ved benævnelsen af sine ar, men flyttede sig ikke for at skjule nogen af dem. Nåja, måske var han ikke en smuk mand, men det havde han heller intet ønske om. Han ville aldrig blive en af hoffets påfugle.

"Hvis du vil have en odriansk mand, så er du rejst til det forkerte land," pointerede han i stedet, udmærket klar over, at det ikke var det, hun havde sagt. "Men hvis du vil have en, der er smuk... Dem finder du nok også her, hvor de slænger sig ved hoffet."

[Ysabeau af Chales]

Ysa vidste ærlig talt godt hvilken mand hun ville have, men hun havde ikke tænkt sig at underholde tanken, for han havde gjort det tydeligt at det ikke ville komme til at ske. Så hun vogtede sig selv lidt, fnøs lavt af hans svar og filtrede mere hår ud.

"Jeg skal hverken have en påfugl eller er fugleskræmsel," konstaterede hun. "Og slet ikke dig. Så klap lige hesten."

[Estienne af Chales]

Det vedkom ærligt ikke Estienne, hvilken mand hun gerne ville have og hendes ord var en god påmindelse. Måske ikke så effektiv, dog, men han holdt sig i skindet. Han fnøs.

"Bare fakta," mumlede han og lukkede øjnene. Tillod sig det, mens hun ordnede hans hår.

[Ysabeau af Chales]

Ysa himlede med øjnene, men det kunne han ikke se, så for en god ordens skyld, mumlede hun også lidt om selvfede falanister.

Snart, effektivt, lykkedes det hende dog at få hans hår løsnet fra sig selv og hun kunne lade kammen glide igennem det fra skalp til spids. Det havde fået lidt fedtstof og tabt lidt volumen på vejen, men det var intakt.

"Nå, jordhoved. Skal du have flettet det eller vil du lave din mærkelige krølle på hovedet igen?"