Mænd og deres behov for at vise sig [S]

[Rebecca af Reblainnes]

Gareth af Reblainnes
Inden afrejse til krig

Nu var der åbenbart krig og Rebecca var ikke helt sikker på hun forstod hvorfor. Det var ikke engang deres land der havde problemer, så hun forstod vitterligt ikke hvorfor de skulle involveres i det. Måske var det mest fordi hun ikke gad sætte sig ind i det, men det var egentlig også ligegyldigt for det værste var at hendes mand havde besluttet sig for at han skulle afsted. Rebecca hadede det lidt, men det var så typisk ham, at han altid ville vise sit værd på den måde. Hun havde hørt fra de andre adelsfruer at deres mænd ikke behøvede at tage afsted. Hvorfor skulle Gareth så risikere det? Hun var så vred på ham, at hun ikke havde snakket med ham i en uge nu og nu var det snart tid til at han skulle afsted.

Om aftenen havde hun taget et bad og hendes hår havde lagt sig i våde, krøllede bølger hen over hendes skuldre. Hun havde iklædt sig sin natkjole og forsøgt at gøre sig tiltrækkende, men hun havde stadig tænkt sig at afvise ham hvis han forsøgte at nærme sig hende. Hun ville ikke give ham noget inden han skulle afsted, han skulle savne hende, nu hun sådan bare blev efterladt helt alene.

[Gareth af Reblainnes]

Gareth kunne ikke sende nogen af sine sønner afsted. Den ene var for arrig og den anden var for forsigtig. Nej, det var bedst på denne her måde, selvom det efterlod en noget utilfreds hustru; men det ville hun have været lige meget hvad. Han havde fundet sig i det til en start.

Men de havde ikke talt sammen i en ugen. Han havde ikke rørt ved sin hustru i alt den tid, og det havde om noget eskaleret i en kløft mellem den, stejlere end nogen anden før. Han havde forsøgt at forklare hende det, men var blevet mødt med stilhed.

Han havde været væk det meste af dagen, og var først kommet tilbage til byhuset sent om aftenen. Han var kommet ud af tøjet og havde lagt sig under skindet. De brune øjne dvælede kod Rebeccas skikkelse. "Er du stadig vred på mig?" Han kendte svaret men han håbede at hun ikke igen svarede ham med stilhed.

[Rebecca af Reblainnes]

Det var sandt nok at Rebecca ikke ville have været glad ligemeget hvad, men hun var en temperamentsfuld dame og følelser var ikke altid lige logiske. I hvert fald ikke når det kom til hende. Hun lod sine fingre glide igennem sit hår, da han talte til hende og et par dråber vand faldt ned på sengen.

"Har jeg været vred på dig?" Spurgte hun og ignorerede hvad der var sket hele ugen.
"Altså, du må da selv om om du vil tage i krig og muligvis blive slået ihjel eller skadet, jeg er da ligeglad." Bemærkede hun og fnøs højlydt, hvorefter hun lagde sig ned i sengen med ryggen til ham.

[Gareth af Reblainnes]

"Rebecca.." Lød hans stemme en anelse faretruende. Men også fuld af træthed og frustreret over hendes måde at reagere på. Han havde håbet at det var over nu og at de i stedet kunne tillade sig og nyde den sidste nat de havde sammen inden de ville være adskilt, kun guderne måtte vide hvor længe.

Han lagde sig på siden, med hovedet mod hendes ryg, og langsomt men bestemt lagde han sin hånd mod, hvor efter fingrene lukkede sig om hendes arm. "Du straffer mig for et valg jeg ikke selv har truffet. Jeg tjener kronen. Hans Majestæt. Det er et kald jeg ikke kan afslå. Det ved du."

Nok var der riddere der ikke skulle afsted, fordi de kun støttede op om Gestraria; men der var grunde, og Gareth havde ikke kunne sige nej. Han vidste godt at hun ikke var ligeglad, og han kendte hende ud og ind; normalt ville han vente på at hun kom til ham. Men han kunne ikke efterlade hende på denne her måde.

[Rebecca af Reblainnes]

Det var sjældent han var sådan overfor hende og egentlig havde hun slet ikke lyst til at bruge deres sidste tid sammen sådan her, men hun var så såret og vred at hun ikke vidste hvad hun skulle stille op. Hans stemme trængte dog igennem, hun vidste hun var på grænsen af hvad han ville tillade.

Hånden om hendes arm var det andet tegn, det kunne godt være at han ikke havde valget selv, men hun havde ikke lyst til at give sig.
"Du er ligeglad med mig." Hviskede hun, selvom hun mærkede hans fingre lukke sig om hendes arm. Langsomt, vendte hun ansigtet mod ham. Hun var på dybt vand, han gjorde det klart for hende at han ikke ville tolere hendes opmærksomhed.

"Nu når du skal afsted og ud og fornøje dig med alle de unge piger, må jeg så godt tage en elsker?" Spurgte hun flabet og så på ham med et gnis i sine øjne. Nu havde hun lyst til at skændes i stedet, alt for at genere ham så meget som muligt.

[Gareth af Reblainnes]

Det skete ikke særlig tit, men når det endelig gjorde, betød det oftes at Rebecca var gået for langt. Han hadede at hun kunne få ham til det, men priste sig lykkelig for at han aldrig havde slået hende. Han kendte andre måder at straffe hende på. Men det var ikke hvad han ønskede at gøre nu.

Han klemte ikke særlig hårdt, men bestemt nok til at hun forstod. Da hun endelig vendte sig mod ham, slap han hende langsomt. Blikket lå fast mod hendes mørke blik. Han så stadigvæk ikke særlig tilfreds ud. "Ligeglad?" Kom det en smule forundret fra ham, og det fik ham til at rykke tættere mod hende. Langsomt strøg han sine fingre over armen; Kærligt og nærværende.

"Test mig ikke" knurrede han.

[Rebecca af Reblainnes]

Gareth havde altid haft en evne for at kunne håndtere hendes drama og Rebecca elskede at være lidt dramatisk, det var hendes måde at få opmærksomhed på. Selvom hendes mand nogle gange hadede det, eller nærmere, altid hadede det. Hun kunne ikke lade være, det var som en afhængighed for hende.

Kærtegnet på hendes arm gav hende gåsehud og hun havde lyst til at rykke sig tættere på ham, men i stedet valgte hun at spille mere kostbar.
"Jeg tester dig da ikke." Sagde hun. "Vil du gerne have jeg tester dig? Skal jeg være strid?" Hun smilede skævt med et drillende blik i sine øjne.

[Gareth af Reblainnes]

Gareth havde gennem hele deres ægteskab tilpasset sig hendes lunefulde humør. Hendes temperament og hendes søgen efter drama. Nogen gange var det som om at hun med vilje testede ham som hun gjorde. At hun med vilje ville få ham helt op i det røde felt, og så bag efter få afløb for det. Men denne her aften havde han selv en masse låst inde, og han havde slet ikke samme tålmodighed til hendes lege.

I et splitsekund havde der været et spinkelt håb om at hun ville overgive sig, at hun ville putte sig ind til ham og de bare kunne nyde hinanden som et ægtepar der elskede hinanden. Men han havde nok sat baren for højt. Han strammede grebet om hendes arm, og rykkede sig det sidste stykke hen til hende. Han tvang sit ben ind mellem hendes så han kunne læne sig ind over hendes krop.

"Rebecca det er nok." hviskede han sammenbidt før han lænede sig ned og duftede til det halvvåde hår; roser og jasmin.

[Rebecca af Reblainnes]

Rebecca var vandt til at hun kunne gøre som det passede hende og han bare ville lade hende have sine humørsvingninger, men da han igen strammede grebet om hendes arm, mærkede hun at han ikke var i humør til det. Det blev kun tydeligere, da han pressede sit ben mellem hendes og hun sukkede dybt og overgav sig til hans vilje. I sidste ende var det ham der bestemte, han var hendes mand og selvom de nogle gange lod som om at hun kunne gøre som hun ville, var det i sidste ende ikke hele sandheden.

"Forstået, husbond." Hviskede hun, da hun kunne mærke hans tålmodighed var ved at slippe ud. "Undskyld." Hun smilede lidt til ham og prøvede at være charmerende, så han ikke ville blive sur på hende.
"Men du kan jo godt lide at være lidt strid ved mig." Bemærkede hun med et skævt smil og så ham i øjnene med et uskyldigt blik, i et forsøg på at få hans vrede til at fordufte.

[Gareth af Reblainnes]

Gareth arbejde meget, og Rebeccas følelser var vel ikke så forskellig fra en hver anden adelig husfrue der ikke så deres mand særlig tit. Han mente nu at hans var noget for sig og besværlig på sin egen irriterende måde. Det kulminerede altid i et behov for opmærksomhed og som regel kunne de indfri deres frustrationer i elskov.

Det betød ikke at han ikke kunne blive vred, hvilket også gav sig til kende nu. Han lukkede sine fingre om hendes håndled og trak hendes arme op over hendes hoved. Han holdte sit blik mod hendes; studerede hendes træk for at finde ud af om hun var færdig med at teste ham; med at drive ham til vanvid.

"Det er kun fordi du kommer til at se så pisse fræk ud når du er sur" mumlede han før han minimerede afstanden mellem dem og krævede hendes læber med sine. Han trykkede hende dybere ned i sengen og pressede sin egen krop tættere mod hendes.

[Rebecca af Reblainnes]

Rebecca vidste godt at han fandt hende besværlig, men det gjorde hende kun mere irriterende, for hver gang han brokkede sig over hende eller sukkede dybt over hendes opførsel, smurte hun et lag ekstra på. Hun vidste ikke rigtig hvorfor, egentlig var det ikke for at straffe ham, men når man var et menneske som på mange måder ikke kunne bestemme noget i sit eget liv, var det måske en måde for hende at vise at hun ikke bare var en slave han havde købt.

"Nej jeg gør ej." Sagde hun fornærmet. "Jeg ser farlig ud, når jeg er sur." Bemærkede hun og vrissede af ham, men lyden druknede da han kyssede hende og der gik ikke mere end et øjeblik før hun slappede af og overgav sig til hans vilje. Hun havde faktisk savnet at være tæt på ham på denne måde og ville nok savne ham endnu mere, i den kommende tid hvor han ville være væk og ende med at hade sig selv for, at hun havde opført sig så ringe.

[Gareth af Reblainnes]

"Så siger vi det" kom det fra ham som han kvalte et grin. Han ville ikke begynde at gå ind i en samtale med hende om hvorvidt det var rigtigt. Måske følte hun sig farlig når hun var sur, og måske troede hun at hun havde en langt større frygtindgydende effekt på ham end hvad sandheden var. Han tillod det, fordi han vidste hun havde brug for det, og hvorfor skulle han beklage sig yderlige når det resulterede i passion og lidenskab. "Du er en farlig tiger"

Gareth lukkede sammen om hendes underlæbe med sine tænder, og sukkede lettere hæst mellem deres kys. Han brugte ikke forfærdelig mange kræfter på at holde hende nede, og da slet ikke da han mærkede at hun begyndte at slappe mere af. Han slap taget om hendes håndled, og i stedet brugte han den ene hånd til at trække hendes natkjole op. "Hvorfor besvære du dig med at tage den her på, når du plejer at sove helt bar, elskede?" bemærkede han i et suk.

[Rebecca af Reblainnes]

Sandt nok. Rebecca var en farlig tiger, en der kunne bide fra sig og vrisse af alle når hun var sur. Hun havde dog ikke så lange skarpe tænder som en tiger, så i realiteten var hun ikke så farlig, men det tilfredsstillede hende at tænke at hun var.

Rebecca gengældte hans kys og sukkede lidt over hans kærtegn, passion og bestemte tilgang. Hun elskede det når han viste hvem der havde bukserne på, hun provokerede ham nogle gange bare for at han ville opføre sig sådan. Det var dog sjældent, for hun ville ikke have han vidste hvor meget hun kunne lide det.
“Det er så du kan få fornøjelsen af at tage den af.” Sagde hun med et smil og så ham i øjnene. Derefter løsnede hun sine ene hånd fra hans greb, trak hun kjolen over hovedet, så han bedre kunne komme til.

[Gareth af Reblainnes]

Rebecca var lige præcis som hun skulle være; hun var ikke komplet uintelligent og hun var heller ikke fyldt op af bitterhed. Det svævede helt perfekt mellem de, og selvom han kunne hade hende helt ind til benet, så holdte han aldrig op med at elske hende. Gareth var en kompleks mand; for hvis han elskede sin kone, hvorfor havde han så behovet for sine elskerinder?

Dem tænkte han dog ikke på nu, som hånden lukkede sig hårdere om natkjolens stof så han kunne trække den af hende. Han brummede fornøjeligt og lænede sig ind mod hende så han kunne lade sine læber støde mod hendes. Han pressede sin krop tættere mod hendes, så hun i den grad ville kunne mærke den lyst der havde bygget sig op.

[Rebecca af Reblainnes]

Rebecca havde aldrig forstået hvorfor han havde brug for elskerinder når han havde hende, men det var noget hun var holdt op med at spørge om og de nævnte det generelt aldrig. Hun fik stadig den opmærksomhed hun havde brug for og når hun ikke gjorde, så tvang hun den frem ligesom hun lige havde gjort. Det var dog heller ikke noget der optog Rebeccas tanker nu, specielt ikke når han pressede sig ind mod hende.

Passioneret gengældte Rebecca sin mands kys, mens hun stønnede afdæmpet under hans bevægelser, som druknede i kysset. Da han havde sluppet hende fri, lagde hun sine arme om ham og pressede sig tæt op mod ham så hun kunne mærke hans krop mod hende. Hun håbede han ville gøre det lige så passioneret som han plejede, hun havde aldrig været en bly vioel i sengen og elskede når han ikke holdt sig tilbage.